Kategoriarkiv: plant

plant

Mislykkede efterafgrøder pga. vejret og force majeure

På grund af tørke og skybrud har det for mange været en stor udfordring at etablere efterafgrøder i år.

Har vejrforholdene været skyld i, at dine MFO-efterafgrøder eller frivillige målrettede efterafgrøder er mislykkedes?

Så kan du anmode om force majeure hos Landbrugsstyrelsen. Hvis du får anerkendt force majeure på dine MFO-efterafgrøder, vil de tælle med i opfyldelsen af MFO-kravet og danne grundlag for udbetaling af grundbetaling og grøn støtte. Hvis du får anerkendt force majeure på dine målrettede efterafgrøder, vil du få udbetalt fuld støtte.

Bemærk, at du ikke kan anmode om force majeure på pligtige, husdyrefterafgrøder og obligatorisk målrettede efterafgrøder.

Sådan anmoder du om force majeure
Du skal anmode om force majeure senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor du blev bekendt med, at udviklingen i efterafgrøden ikke lever op til kravene.

Her kan du læse mere om, hvordan du anmoder om force majeure.

Du skal bl.a. kunne dokumentere, at vejrforholdene har været usædvanlige og uforudsigelige. Det kan være i form af henvisning til DMI’s tørkeindeks eller nedbørsdata, fotos eller lignende.

Brug for hjælp?
Vores planteavlsafdeling hjælper dig gerne med at vurdere, om det giver mening for dig at anmode om force majeure – og de kan også hjælpe dig med at indsende anmodningen til Landbrugsstyrelsen. Kontakt planteavlskonsulent Frederik Jakob Holm.

Optimér kvælstoftildelingen i vinterrapsen til foråret

Af planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen, Patriotisk Selskab

Hvor meget kvælstof skal du give din vinterraps til foråret?

En unødig høj kvælstoftildeling på en kraftig efterårsudviklet afgrøde giver for meget biomasse, der hindrer fotosyntesen i de nedre skulper og blade.

For at bestemme kvælstofbehovet i foråret, er det essentielt at undersøge og følge afgrødens status i efteråret. Det gøres ved:

  • Biomasseklip i det sene efterår
  • Anvendelse af modelberegninger til at ramme kvælstofbehovet i foråret bedst muligt
  • Kendskab til markens potentiale samt mineraliseringen i jorden

 

På den måde kan du optimere kvælstoftildelingen, så kvælstofoptaget maksimeres i skulper og frø, i stedet for at du gødsker til biomasse og dermed risikerer lejesæd.

Sammenligning af fire gødningsmodeller: Mindre kvælstof påvirker ikke udbyttet
Patriotisk Selskab har gennem 4 år testet fire forskellige gødningsmodeller fra hhv. England, Tyskland, Sverige og Danmark. Alle modeller inddrager afgrødens biomasse, men er ellers forskellige i strategien og de faktorer, som inddrages i modelberegningen.

Det gennemsnitlige udbytte er i vores forsøg ens for de fire modeller (49 hkg/ha). Det er opnået med en gennemsnitlig forårstildeling mellem 90-160 kg N.

Den svenske model har konsekvent behovsbestemt lavere end de andre modeller, uden at det afspejles negativt i udbyttetallene. Når biomassen i det sene efterår er omkring 2,5 – 3 kg, så har en forårstildeling på 75 -130 kg N været tilpas.

Timingen for tildelingen har også effekt. Den engelske model gav i høstår 2022 1,5-2 hkg mere end de andre modeller ved en todeling i foråret med hhv. 51 kg N (24 marts) og 60 kg N (27 april).

Afgrøden skal gerne have optaget det meste kvælstof inden blomstring, og ved forventning om et højt udbytte kan den sidste kvælstof gives ved gul knop. Vinterrapsen kan optage 3 kg N pr. ha pr. dag frem til blomstring, så en splittildeling i foråret er specielt fornuftig ved et stort forårsbehov og højt udbyttepotentiale.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen.

Såmaskinedemonstration 13. oktober 2022

Har du husket at sætte kryds i kalenderen den 13. oktober, hvor Patriotisk Selskab inviterer til et fagligt arrangement med fokus på såteknik og forebyggelse samt minimering af græsukrudt?

Planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen er i fuld sving med at arrangere dagen, så du kan få lov til at se forskellige såmaskiner i aktion og blive klogere på, hvordan du kan forebygge græsukrudt i marken.

 

 

Vi har desuden inviteret nogle af de førende forhandlere af såmaskiner. Kom og se, hvordan maskinerne virker, og bliv klar til at sikre en god etablering.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

 

Reducer græsukrudt i vintersæden

Af planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen, Patriotisk Selskab

Selektionen fremavler undertiden nogle meget kompetente og tilpassede problemgræsser, som konkurrerer mod vintersæden, og vi kan ikke forvente, at planteværnsmidlerne har 100 % effekt.

Handleplanen mod græsukrudt bør derfor indeholde flere værktøjer end blot kemi. De vigtigste ikke-kemiske værktøjer imod problemgræsserne er: vårsæd, jordbearbejdning og udskudt såning. Udsædsmængde og sortens konkurrenceevne har også betydning.

Sortsvalg i vinterhvede
Overvej sortsvalget og vælg en vinterhvedesort, som i sin væksttype kan konkurrere mod problemgræsserne. Sorten skal have hurtig vækst, specielt i foråret, da den ikke må komme bagud, når den konkurrerer mod græsukrudt om lys og ressourcer. Vælg en sort med kraftig vækst, der busker sig godt i efteråret og starter væksten tidligt i foråret. Den tidlige og kraftige vækst i foråret er vigtig for at undertrykke græsserne og betyder, at hveden er godt med, når der opfølges kemisk, hvilket støtter virkningen. Sorter med elementer af konkurrencevækst er fx Champion, Momentum og KWS Extase.

Etablering
Det er vigtigt at have fokus på etableringen af vintersæden og udnytte alle de fremragende redskaber, vi har, så resultatet bliver stærke og sunde planter, der kommer godt fra start i efteråret og lukker godt af.

Det er også vigtigt at øge udsædsmængden i problemområder. Et fugtigt område vil ofte give afgrøden modgang, og det er gerne her, et ukrudtsproblem starter.

Man kan godt gå op i dobbelt udsædsmængde for at øge densiteten af afgrøden og dermed dens konkurrenceevne. Det gælder ligeledes i vårsæd.

Gradueringen kan enten ske manuelt eller via et tildelingskort. Problemområder kortlægges lavpraktisk med ukrudtskort på papir eller ved at bruge fx FarmTracking. Det er også muligt for nogen at udlæse as-applied/log-filer fra såmaskinens terminal og tilrette disse til nye udsædskort eller lave nye udsædskort på baggrund af fx satellitmålinger af biomasse, erfaring og iagttagelser.

Forsøg har vist, at sen såning i september med øget udsædmængde reducerer fremspiringen af græsukrudt markant. Tommelfingerreglen er, at fremspiringen halveres ved at udsætte såningen i to uger. I problemmarker skal der derfor etableres så sent som muligt. På den tunge jord er der en risiko for, at forholdene aldrig bliver til at så efter den 1. oktober. Her skal man ikke panikke ud i oktober i dårligt såbed, da alternativet – vårsæd – også er godt for ukrudtsmodstanden. Til den sene såning vælges fx sorterne KWS Extase, Momentum, Informer og Champion.

Afprøv ovenstående råd, eventuelt på et par marker hvor du kan nå at kortlægge problemgræssernes udbredelse, og hvor du kan følge effekten i det nye høstår.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent eller Lasse Schmidt Jespersen.

Brug tiden – etablér dine målrettede efterafgrøder før høst

Af planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen, Patriotisk Selskab

Høsten 2022 nærmer sig med hastige skridt – og dermed en hektisk og travl periode. Foruden høsten, der skal bjærges, skal vintersæden i jorden, og der skal etableres efterafgrøder. Har du overvejet at etablere efterafgrøderne forud for høsten for at vinde tid på den anden side?

Efterafgrøderne skal selvfølgelig etableres bedst tænkeligt, så de ikke bliver underkendt, og så de får den ønskede virkning i forhold til kvælstofoptagelse. Den mest sikre metode til etablering af efterafgrøder er ved en egentlig såning eller let harvning efter høst – men i mange tilfælde kan du sagtens etablere efterafgrøderne før høst, hvis du ellers gør det korrekt.

Etablering af efterafgrøder før høst – hvordan?
Ved etablering af efterafgrøder før høst er det vigtigt at holde fokus på udsædsmængden og frøvægten.

Du bør sprede frøene 7-21 dage før forventet høst. Skulle det ske, at du spreder efterafgrøderne, og der dernæst går for lang tid, før du kan høste, er det stadig muligt at høste, selvom efterafgrøderne gror op og sammenhøstes med afgrøden.

Udsædsmængden bør hæves til omkring 20 kg. pr. ha for at sikre et jævnt plantedække efter høst. En gevinst ved at hæve udsædsmængden er, at der videreføres mere kvælstof til den efterfølgende afgrøde, så der kan spares penge på gødning. Det er ekstra godt med de høje gødningspriser, vi ser lige nu.

Selve frøet skal have en høj vægt for at kunne spredes med en centrifugalspreder, som de fleste bruger. Det samme gør sig gældende, hvis du bruger en elektrisk spreder, hvad enten den er påmonteret på bom eller andet.

Hvilke efterafgrøder er bedst at etablere før høst?
Olieræddike er den mest oplagte efterafgrøde-art at sprede før høst, da frøet har en høj vægt.

Ved at sprede olieræddiker dækkes der samtidig af for målrettede efterafgrøder, da de målrettede efterafgrøder skal være en art, der dækker jorden.

Alternativt kan der købes coated udsæd. De mest gængse efterafgrøder, der er coated, er olieræddike og honningurt. Ideen med at sprede coated olieræddike er afstanden, det kan spredes på. Hvor almindelig udsæd kan spredes på 20-24 meter, kan coated olieræddikefrø spredes på 30-36 meter. Dog anbefales det at skrue ned på 24 meters afstand for at sikre det bedste resultat.

På hvilke arealer bør du etablere efterafgrøder før høst?
Etablering af efterafgrøder før høst kan bedst anbefales i hvede. Det skyldes hvedes stråstyrke. Frøet vil drysse ned på jorden, hvor der stadig vil være morgendug og fugtigt nok, til at frøet kan spire og etablere sig.

Der kan være visse komplikationer i forbindelse med etablering af målrettede efterafgrøder før høst. Dels er der risikoen for, at efterafgrøderne gror op mellem afgrøden og bliver høstet med, hvilket kan koste på rensetaksten – og dels er der en risiko for, at efterafgrøderne skades af snegleangreb, hvilket vil nødvendiggøre en ekstra overkørsel eller etablering efter høst.

Men hvis der er tale om arealer, hvor der normalt ikke er problemer med snegle, og hvor der står hvede, kan du med fordel etablere efterafgrøder før høst og derved bruge tiden inden høsten mest effektivt.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen.

Følg udviklingen af skadevoldere i afgrøderne

Vores planteavlskonsulenter er med til at indberette til Registreringsnettet hvert år i vækstsæsonen, så udviklingen af sygdomme og skadedyr kan følges i hele landet. I videoen nederst på siden er Lasse Schmidt Jespersen ude at tjekke en feromonfælde for majshalvmøl i et af vores medlemmers majsmarker.

”Fælden fungerer sådan, at en kapsel indeholder et feromon svarende til det, som det hunlige majshalvmøl udsender. Det tillokker det hanlige majshalvmøl, som går i klisterfælden. På den måde kan vi en gang om ugen her i vækstsæsonen optælle og registrere forekomsten af dem,” forklarer Lasse Schmidt Jespersen.

Det er ikke majshalvmøl, men dets larver senere på sæsonen, som forvolder skade på majsafgrøderne. Majsafgrøden er en yndet værtsplante for larverne, som borer sig ind i plantens stængler og gnaver indefra. På den måde udhules planterne og risikerer at knække. Larverne kan desuden gnave i kolberne som derved bliver udsatte for svampeangreb. Her er et billede fra sidste år:

”Majshalvmøllarven overvintrer i majsstubben og kan primært hæmmes ved pløjning eller stubbeknusning samt sædskifte,” forklarer Lasse Schmidt Jespersen.

Andre skadevoldere såsom svampeangreb og lus, monitoreres imidlertid også i Registreringsnettet gennem vækstsæsonen, hvor du selv kan gå ind og følge forekomsten af dem i dit område – klik her.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen, som du også kan se i videoen herunder:

 

Foreløbige resultater 2021/2022

Af driftsøkonom Sarah Lilaa

Hos Patriotisk Selskab har vi nu opgjort de foreløbige resultater til vores Driftsanalyser 2021/2022, der bygger på data fra medlemmerne. Resultaterne for 2021 er overordnet set positive. For planteavlerne ser det meget godt ud pga. de høje afregningspriser, som på den anden side presser omkostningerne op hos griseproducenterne.

Som bekendt er der sket meget, siden høsten blev afsluttet, og regnskabsåret 2021 lukkede.

Se de foreløbige resultater fra 2021/2022 her.

Planteavl: Gennemsnittet klarede sig bedre i 2021 end bedste halvdel i 2020
Høstudbytterne i 2021 var noget lavere end året før, specielt vårafgrøderne, mens vinterafgrøderne, der fik en fin etablering i 2020, præstererede rigtig fint.

Afregningspriserne var gode. På trods af det lidt ringere høstudbytte, trækker de højere afregningspriser i den anden retning og giver nogle langt flottere bruttoudbytter, end vi så i 2020.

Faktisk var bruttoudbytterne så fine, at det gennemsnitlige dækningsbidrag II i 2021 var bedre end det gennemsnitlige dækningsbidrag II for den bedste halvdel i 2020.

Kun spinat er faldet noget igennem, men af erfaring ved vi, at det er en afgrøde, der kan være lidt svingende.

På omkostningssiden så vi i 2021 endnu ikke det helt store spring. Omkostningerne var lidt opadgående i forhold til året før, men slet ikke i en grad, som vi kommer til at se fremadrettet. Gødningspriserne gik opad i efteråret, men de hører til høståret 2022, og derfor ser vi dem ikke i 2021-tallene.

Grisene klarer sig bedre end forventet, men vi ser ind i en usikker fremtid
Bekymringen for resultaterne hos griseproducenterne har været stor, men grisene klarede sig i 2021 bedre end forventet. Særligt slagtegrisene kommer bedre ud end prognosen. Mange har dækket sig af med foderkontrakter og er også blevet kompenseret med corona-støtte.

Fremtiden for griseproducenterne er dog noget usikker med de stigende foderomkostninger.

Corona påvirker ikke resultaterne
Som vi skrev sidste år ved samme tid om 2020-tallene, har corona-nedlukningerne i samfundet ikke påvirket resultaterne, eller i hvert fald kun i ringe grad.

Spørgsmål
Kontakt driftsøkonom Sarah Lilaa.

Hvad sker der, når betalingsrettighederne afskaffes?

Fra år 2023 ændres arealstøtten. Ansøgningen om støtte foregår som normalt i begyndelsen af 2023, og Patriotisk Selskab står som altid klar til at hjælpe.

Betalingsrettigheder afskaffes
Betalingsrettighederne vil blive afskaffet og udfaset ved udgangen af 2022. Allerede nu kan du ikke længere overdrage betalingsrettigheder i Tast selv. Til gengæld kan du – formentlig allerede i 2022 – trække saldoværdien af dine betalingsrettigheder fra ved opgørelse af den skattemæssige indkomst.

Fremover kan du søge arealstøtte til de arealer, som opfylder betingelserne for støtte, uden at være begrænset af betalingsrettigheder.

Støtten pr. hektar forventes at komme til at ligge omkring det laveste niveau, som vi har i dag, nemlig på cirka 1.900 kr. pr. hektar – med en svag aftrapning ned til 1.700 kr. pr. hektar i år 2026. Det skyldes, at en del af pengene skal gå til mere grøn produktion.

Miljøbetinget støtte som supplement til arealstøtten
Hvis du ønsker at modtage mere end bare arealstøtten, vil det derfor være betinget af, at din produktion er særligt miljøvenlig på nogle specifikke områder.

Du kan opnå supplerende støtte til arealstøtten enten via tilskudsordninger i landdistriktsprogrammet eller via de omdiskuterede ”eco-schemes”.

Et eco-scheme er en ét-årig arealordning, som kan søges gennem flere år. Der er i alt seks eco-schemes, og du kan eksempelvis opnå støtte fra disse, hvis du har omlagt eller omlægger til økologisk produktion, hvis du dyrker udvalgte afgrøder som fx frugt og grøntsager, eller hvis du udlægger landbrugsarealer til brak, bræmmer og småbiotoper.

GLM-krav: 9 generelle krav for at modtage støtte
Herudover vil der være en række basale miljøhensyn, som din virksomhed skal efterleve, for at du kan modtage arealstøtte; de såkaldte GLM-krav. GLM står for ”God Landbrugs- og Miljømæssig stand”.

Langt hen ad vejen er der tale om en fortsættelse af de grønne krav, men der forventes også at komme nye krav til.

Det mest indgribende af de 9 GLM-krav er, at 4 % af omdriftsarealet skal trækkes ud af produktionen. Men om kravet bliver til noget, ved vi endnu ikke med sikkerhed.

Kompensation til virksomheder, der bliver særlig hårdt ramt
Især kvæg-, mælke-, stivelseskartoffel- og sukkerroesektoren vil opleve en markant nedgang i støtten på grund af afskaffelsen af betalingsrettighederne.

Derfor er der flere tiltag, som har til formål at kompensere disse sektorer – både i form af eco-schemes og såkaldt ”koblet støtte”.

Koblet støtte har til formål at afbøde støttefaldet og dækker over en slagtepræmie, kopræmie og støtte til stivelseskartofler.

Stadig usikkert, hvad der kommer til at ske
Det er stadig meget usikkert, hvordan den danske arealstøtte kommer til at tegne sig. Alle detaljerne er endnu ikke på plads, og der kan nå at komme ændringer til ovenstående punkter.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlsmedarbejder Erik Willadsen.

Har du råd til gødning i 2023? Læg en plan nu

Af chefkonsulent Anders Halberg

Vi har en forsyningskrise på gødningsmarkedet, og det ser ikke ud til at blive bedre i den nærmeste fremtid. Listen af leverandører, der kan forsyne det danske marked med gødning, var allerede kort i forvejen, og den bliver kun kortere pga. handelsembargoer og manglende gasforsyninger fra Rusland.

Du bør derfor allerede nu overveje din gødningsplan for 2023, hvor det ikke er sikkert, at du kan gøre, som du plejer. Hvordan vil du finansiere gødningen, og kan du skære ned på dit forbrug? Hvad er risikoen for, at du ikke kan få den gødning, du plejer, og hvilke økonomiske konsekvenser vil det have? Er der alternativer til den gødning, du plejer, og hvilke? Kan du gøre noget allerede nu for at forebygge eller afdæmpe problemer i det nye år?

Vi er for afhængige af Rusland
I dag har vi kun et par gødningsvirksomheder tilbage i Danmark, hvis produktion består i at blande forskellige flydende kvælstofholdige gødninger sammen inden udlevering til landbruget – men der produceres ikke gødning i Danmark længere.

Markedet for fast og flydende gødning domineres af enkelte store producenter, som producerer gødningen på deres fabrikker i Norge, Finland og Tyskland.

En opgørelse, som kan ses længere nede på siden, viser dog også, at der i 2016 til 2020 blev leveret en pæn andel gødning til Danmark fra Rusland, Polen og Litauen. Der er stor usikkerhed omkring forsyningen fra Rusland – og produktionen i Polen er ikke den samme, efter Rusland har lukket for gassen til landet. Den samme risiko gør sig gældende for Litauen.

Konkurrencesituationen er derfor ugunstig, da vi i Danmark – og mange andre lande i Europa – står til at blive afhængige af enkeltleverandører for at kunne sikre den gødning, som markerne behøver i foråret 2023.

Det vil formentlig medføre endnu højere gødningspriser og i værste fald mangel på gødning, medmindre vi begynder at rette blikket ud i verden.

På figuren herunder kan du se, hvor vi importerer gødningen fra i Danmark:

Dansk forsyning af kvælstof i uorganisk gødning med et indhold på >20 % N i perioden 2016-2020. Kilder: Landbrugsstyrelsen, grovvareselskabers hjemmesider.

Gør dig ikke afhængig af én type gødning
Gødningspriserne bliver næppe bedre lige foreløbig, så vi kan se frem til et 2023, hvor der tæres hårdt på planteavlsøkonomien på mange bedrifter. Derfor er det nu, landmændene skal gøre deres indflydelse i grovvareselskaberne gældende, så der kan importeres andre former for gødning. Vi skal være mindre afhængige af ammoniumnitratgødning, som vi er vant til at bruge her i Nordeuropa.

Alternativer kan fx være fast urea, flydende urea-ammoniumnitrat (N32) eller flydende ammoniak. Det kan godt være, at det ikke er den optimale løsning rent plantefagligt, men det er bedre end ingenting og kan være med til at afhjælpe konkurrencen i markedet.

Herudover kan du overveje forbruget af gødning på din bedrift. Kan du eksempelvis skrue ned ved at nedmulde halm efter høst eller ved at etablere flere efterafgrøder?

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anders Halberg.

Supplér gødningen med efterafgrøder og spar penge

Af planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen

Priserne på energi er steget markant gennem det seneste halve år, hvilket som bekendt har medført en eksplosiv stigning i gødningsprisen, der lige nu ligger omkring 20 kr. pr. kg N. Der er ikke udsigt til, at prisen går ned igen lige foreløbig.

Det forgange år har vist, at der kan være store udsving i gødningspriserne, og at det kan være svært at vide, hvornår du skal slå til for at få de vigtige næringsstoffer billigst muligt.

Historisk set handles gødning billigst under høst, hvor du har mange andre opgaver at se til. Om det bliver tilfældet i år, er svært at sige. Uanset hvad, er det nu – mens du har et luftrum mellem etableringen af afgrøder og høst – at du kan tage kikkerten frem og forholde dig til, hvordan du vil håndtere gødningssituationen på din bedrift, og om der er alternativer til gødningen.

Efterafgrøder som en mulighed
Mange har hidtil set efterafgrøder som et nødvendigt onde – men med de høje gødningspriser kan efterafgrøderne gå hen og blive en gevinst, da de billigere kan fiksere kvælstof i jorden og samtidig giver føde til mikroorganismer.

Sidste år blev der vedtaget nye regler om sammensætningen af efterafgrødeblandinger. Der må derfor nu bruges blandinger, hvor der indgår 25 % bælgplanter eller kvælstoffikserende arter i form af græs og kløver. Dette var som udgangspunkt til stor gevinst for de økologiske bedrifter, men med de høje gødningspriser kan det også komme konventionelle bedrifter til gavn.

Efterafgrøder kan historisk set købes billigst i slutningen af foråret, så hvis du overvejer at supplere gødningen med efterafgrøder, skal der snart købes ind. Og du skal måske købe lidt mere, end du plejer.

Etablér flere efterafgrøder – det er stadig billigere end gødning
Du skal være opmærksom på at etablere nok efterafgrøder. Mange etablerer kun det lovpligtige antal planter pr. kvadratmeter, men der skal ofte mere til for virkelig at opnå effekt.

Fx anbefales det at bruge 10-15 kg pr. ha af blågul MFO-blanding med olieræddike og honningurt, hvilket er dobbelt så meget, som mange bruger.

Selvom du etablerer flere planter, er der stadig penge at spare i forhold til at indkøbe gødning. Blågul MFO-blanding koster ca. 25 kr. pr. kg, altså 250-375 kr. pr. ha. ekskl. etableringsomkostninger ved etablering af 10-15 kg pr. ha. Herefter kan der påregnes en fiksering af 25 kg N i jorden. Skal de 25 kg N købes som handelsgødning, vil det med priserne på ca. 20 kr. pr. kg koste 500 kr. pr. ha ekskl. omkostninger til tildeling.

Når det kommer til etablering, er det med at være så tidligt ude som muligt, da udsædsmængden skal hæves, jo længere man kommer hen – 10 kg blågul MFO-blanding pr. ha kan ved tidlig etablering være nok til at fiksere 25 kg N i jorden.

For at sikre så tidlig en etablering som muligt, kan du med fordel begynde at planlægge, hvordan der skal høstes, snittes eller bjærges halm på de arealer, hvor der skal være efterafgrøder.

Valg af efterafgrøde og etablering
Efterafgrøder frigiver den bundne kvælstof forskelligt og med varierende hastighed.

Til leret jord er det ved vårsæd en fordel at vælge efterafgrøder med en sen tilgængelighed, fx olieræddike. Det er også en mulighed at nedmulde snittet halm – læs mere om nedmuldning af halm her.

Ved sandet jord kan det anbefales at bruge efterafgrøder, hvor det fikserede kvælstof hurtigt bliver tilgængeligt, fx bælgplanter eller kløver.

Du bør desuden tænke den efterfølgende hovedafgrøde og dens etableringstidspunkt ind i valget af efterafgrøde. Efterafgrødens C/N-forhold giver et billede af, hvornår det fikserede kvælstof vil være tilgængeligt for hovedafgrøden. I den forbindelse skal du overveje efterafgrødens tid på arealet, tykkelse på stængler og derved organisk materiale samt tidspunktet for destruktion og den videre frigivelse af kvælstof.

Ved leret jord anbefales destruktion af efterafgrøden i det sene efterår omkring 1. november. På sandet jord kan det trækkes til omkring 1. februar. Hermed opnås fuld udnyttelse, og kvælstofudvaskning undgås.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen.