Kategoriarkiv: plant

plant

– Klimamål kræver saglige og velgennemtænkte løsninger

Nytårshilsen 2022 | Af bestyrelsesformand Christina Ahlefeldt-Laurvig, Patriotisk Selskab

Med krigen i Ukraine, den europæiske energikrise, stigende inflation og store krav til vores erhverv er horisonten prydet af sorte skyer. 2022 lakker mod enden, og det er tid til at gøre status – og se fremad.

Vi skal have økonomi til udvikling – ikke afgifter og afvikling
Udmeldingen fra vores nye regering om en CO2-afgift på landbruget vækker forståeligt nok dyb bekymring hos mange landmænd. Mange kan ikke se deres virksomheder overleve økonomisk, hvis de skal straffes for CO2-udledningen ved biologiske processer, der endnu ikke findes værktøjer til at nedbringe.

I skrivende stund er det endnu uklart, hvordan den kommende CO2-afgift kan tilrettelægges, så den er i overensstemmelse med klimaloven og landbrugsaftalen. Vi kan blot håbe, at det bliver på fornuftig vis, så den ikke kommer til at betyde en afvikling af et landbrugserhverv i verdensklasse! Indtægterne fra afgiften bør selvsagt kanaliseres tilbage til landbruget på en fair måde, så der også i fremtiden bliver økonomi til grøn udvikling.

Vi kan dog glæde os over et par andre punkter i regeringsgrundlaget. Bl.a. bedres mulighederne for generationsskifte med en sænket arveafgift, og lagerbeskatningen af investeringsejendomme, der ellers skulle være trådt i kraft efter nytår, annulleres. Det vil for nogle give et øget råderum til de nødvendige investeringer.

Landbruget blev symbolpolitikkens syndebuk
I efterårets valgkamp op til folketingsvalget endte landbruget som politisk prygelknabe.

Selvom den grønne skattereforms ekspertgruppe endnu ikke har fremlagt sine anbefalinger til, hvordan en CO2-afgift for landbruget kan skrues sammen, blev det et centralt tema i valgkampen. En debat, der savnede nuancer og langsigtede perspektiver.

Også andre overvældende krav såsom udspillet om såkaldte grundvandsparker blev smidt på bordet. De røde partier foreslog, at sprøjtning skulle forbydes på op mod 200.000 ha af hensyn til grundvandet – selvom vores strengt regulerede plantebeskyttelsesmidler ifølge flere forskere ikke er et aktuelt problem for grundvandet.

Socialdemokratiet har med regeringsdannelsen opgivet dette udspil – for nu. I regeringsgrundlaget erkendes det, at der er ”brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet.” Den indrømmelse fjerner imidlertid ikke det skræmmebillede, som blev tegnet af landbrugets brug af planteværn under valgkampen.

Vi skal selvsagt passe rigtig godt på vores drikkevand – og klima. Men det hjælper ikke at forurene det med symbolpolitik! I en tid med fødevarekrise har vi brug for gennemtestet planteværn for at sikre en effektiv fødevareproduktion. Og hvis vi skal nå landets ambitiøse klimamål, kræver det saglige og velgennemtænkte løsninger.

Vi er på rette kurs
I landbruget ser vi allerede stor innovation. Vi ser nytænkning inden for både dyrkningsmetoder og teknologi, som har potentiale til at blive til internationale handelsvarer. Det er den retning, vi skal fortsætte i!

I rådgivningen ser vi det som en afgørende opgave at understøtte den fortsatte udvikling af landbruget, samtidig med at vi har bedrifternes indtjening for øje. Det vil således fortsat være rettesnoren for vores arbejde i Patriotisk Selskab, at landbrugenes indtjening skal sikres, så det også i fremtiden er muligt at udvikle.

På vegne af Patriotisk Selskab vil jeg ønske vores medlemmer, kunder, samarbejdspartnere, kolleger og ikke mindst hele erhvervet en glædelig jul og et godt og udbytterigt nytår.

Christina Ahlefeldt-Laurvig,
formand for Patriotisk Selskab

Netværksgruppe for driftsledere på planteavlsbedrifter

Brænder du for planteavl og for at blive en af Danmarks dygtigste driftsledere? Så er Patriotisk Selskabs nye netværksgruppe måske noget for dig.

I netværksgruppen vil vi sparre om de plantefaglige, ledelsesmæssige og økonomiske aspekter af jobbet. Den faglige udvikling sker i tæt samarbejde med ligesindede og progressive driftsledere.

Mødernes indhold
Vi mødes fire gange årligt i netværksgruppen. Møderne begynder i marken, og der vil derefter være indlæg om plantefaglige, ledelsesmæssige eller økonomiske emner.

Møderne starter kl. 10.00 og slutter kl. ca. 16.00.

I 2023 har vi planlagt disse møder:

31. januar 2023: Hvidkilde Gods, Sydfyn

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på dyrkning af frøgræs, maskinøkonomi mv.

 

23. februar 2023: HSH Agro, Nordjylland

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på præcisionsjordbrug, reduceret jordbearbejdning og tidsregistrering

 

2. maj 2023: Giesegaard Gods, Sjælland

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på driftsøkonomi, analyser og maskinøkonomi

 

20. juni 2023: Agrifos I/S, Lolland

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på aktuelt i marken, den gode leder og ESG

 

De følgende års møder vil gruppen selv være med til at planlægge.

Pris for deltagelse
6000 kr. plus moms pr. år. I prisen er inkluderet eksterne indlæg og forplejning.
Hvis du efter første møde ikke ønsker at deltage i netværksgruppen, kan du betale 1.500 kr. plus moms for det møde og er ikke forpligtet til deltagelse i de efterfølgende møder.

Spørgsmål og tilmelding
Har du spørgsmål til netværksgruppen, eller ønsker du at blive tilmeldt, så kontakt chefkonsulent Karen Linddal Pedersen.

Øg afgrødetætheden i problemområder med udsædskort

Af planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen

En benhård konkurrence om ressourcer begynder, når kornafgrøden etableres. En god etablering af kornafgrøden er derfor afgørende for konkurrenceevnen mod ukrudt og dermed for det endelige kerneudbytte – og her kan det være godt givet ud at investere tid i udsædskort.

Vores kornafgrøder har generelt en god konkurrenceevne, som vi bør udnytte til at undertrykke væksten af ukrudtet. Afgrøden trives med et højt plantetal, uden at det betyder udbyttenedgang. Effekten af øget afgrødetæthed er ikke altid stærk nok i sig selv, men det er et godt udgangspunkt for den gode etablering i problemområder.

Derfor har det også vist sig givtigt at øge afgrødetætheden i de områder, hvor afgrøden ellers ofte bliver tynd og møder modgang. Dobbelt udsædsmængde kan være aktuelt, hvis der samtidig er grelle problemer med græsukrudt. I områder, hvor lejesæd erfaringsmæssigt er et problem, vil man derimod ofte nedjustere på udsædsmængden.

 

Brug vintermånederne på udsædskort
Gradueringen af udsædsmængden kan foregå både med og uden tildelingskort, men har man udstyret til det, vil det være en anbefaling at få genereret nogle tildelingsfiler.

Baggrunden for gradueringen kan være satellitmålinger af biomasse sammenholdt med erfaringer af skiftende bonitet og problemområder i marken. Kvaliteten i udsædskortene højnes, når erfaringer og viden om marken inddrages.

Luftfoto af en hvedemark

Biomassekort fra CropSAT for samme hvedemark

Billedtekst: Som udgangspunkt er biomassen højest i de mørkegrønne områder, mens den er lavest i de gule områder. På den baggrund er det muligt at graduere tildelingen af såsæd, så der tilføres mere i områderne med tyndere afgrøde. Det er dog værd at være opmærksom på, at de grønne markeringer også kan skyldes skygge fra skovkanter og derfor ikke nødvendigvis er retvisende for afgrødens biomasse. I dette tilfælde dækker to af de gule områder desuden over hhv. en lavning og en bakketop i marken, hvor man måske vil benytte forskellig udsædsmængde. Den viden, der ligger i dit markkendskab, kan indtegnes i kortet, så det også for fremtiden indgår, når udsædsmængden skal bestemmes.

 

Tiden, som bruges til at skabe et gradueret udsædskort, er godt givet ud, da kortene ofte kan genbruges sæson efter sæson. Ambitionen behøver desuden ikke at være at lave udsædskort til hele bedriften i første omgang.

Her over vinteren kan du med fordel udarbejde udsædskort til nogle af vårbygmarkerne i dette forår eller tilrette eksisterende tildelingskort. Det centrale er, at tildelingskortene skal blive et nyttigt redskab og ikke en byrde.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til, hvilke programmer du kan benytte, eller hvordan du kommer i gang, så kontakt en af vores planteavlskonsulenter.

Psst … Har du set, at vi afholder en vidensdag om præcisionsjordbrug i januar 2023? Læs mere her.

 

Sidste chance for at søge om tilskud til miljø- og klimatiltag

Af miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen og miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen

Den sidste pulje for miljø- og klimateknologi er netop åbnet for ansøgninger, så hvis du har miljø- og klimatiltag på tegnebrættet, er det nu, du skal have sendt en ansøgning om tilskud afsted. Landbrugsstyrelsen tager imod ansøgninger indtil 10. januar 2023.

Du kan søge om tilskud til projekter, der skal:

  • Fremme dyrevelfærden i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra grisestalde, kvægstalde eller fjerkræsstalde
  • Reducere energiforbruget i fjerkræsstalde eller gartnerier
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl, kartoffelavl eller gartnerier
  • Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

 

Du kan se den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier nederst i artiklen. Den rummer teknologier til bl.a. gyllekøling, luftrensning, sprøjtestyring og teltoverdækning.

Hold ansøgningen simpel
Modsat tidligere er der i denne sidste ansøgningsrunde ikke mulighed for at ændre i projektet, når først ansøgningen er indsendt. Derfor anbefaler vi, at du holder din investering så simpel som muligt og sætter dig grundigt ind i, hvad den indebærer. På den måde minimerer du risikoen for at få investeret i noget under realiseringen af projektet, som ikke ligger inden for rammerne af tilsagnet om tilskud.

Vær desuden opmærksom på, at projektet skal være gennemført senest to år efter ansøgningstidspunktet.

Mindstebeløb for projekter
Tilskuddet udgør 40 procent af en på forhånd fastsat standardomkostning for den enkelte teknologi. Det er altså ikke nødvendigt at have indhentet konkrete tilbud på de ønskede tiltag forud for ansøgningen.

For hvert indsatsområde er der i ordningens bekendtgørelse angivet et minimumsbeløb for projektets samlede standardomkostning – enten 100.000, 300.000 eller 500.000 kr. Søger du f.eks. om tilskud til teknologier, der skal reducere pesticidforbruget i din planteavl, skal de i standardomkostninger samlet være prissat til minimum 300.000 kr.

Den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier
Vi har pløjet os igennem ordningens endelige teknologiliste for at kunne give dig et overblik. Nedenfor ser du den komplette liste over tilskudsberettigede teknologier. Alle krav og specifikationer finder du i bilag 1 til tilskudsordningens bekendtgørelse her.

Planteavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Sprøjtestyring med on/off tildeling eller med både variabel og on/off tildeling
  • Kortlægning og monitorering af ukrudt
  • Båndsprøjtning i rækkeafgrøder
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Robotbaseret såning og ukrudtsbekæmpelse
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Kornradrenser
  • Radrenser
  • Optrækning og blotlægning af rodukrudt
  • Luftudstyr til sprøjtebom

 

Kartoffelavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Mekanisk vækststandsning
  • Aftopning og afbrænding
  • Kartoffelradrenser
  • Ukrudtsrensning og vækststandsning

 

Griseproduktion
Til omstilling til løsgående søer i farestalde:

  • Faresti til løsdrift

 

Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gyllekøling med linespil eller rørudslusning (slagtegrise samt søer og smågrise)
  • Kemisk luftrenser, enten med to trin, altså en kombination af syre og base, eller ét trin med syreopløsning (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Biologisk luftrenser (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Punktudsugning med luftrensning (konventionel stald eller intelligent konceptstald for slagtegrise)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder
  • Gylleforsuring (slagtegrise)

 

Æg- og fjerkræsproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gødningsbånd (hønse- og opdrætsstalde)
  • Gylletank (hønse- og opdrætsstalde)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Lavenergiventilation (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • LED-lys (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • Opvarmning (fjerkræsstalde)
  • Varmeveksler (opdræts- og slagtekyllingestalde)
  • Gastæt opbevaring af foderemner

 

Kvægproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Fasefodring efter mælkemængde eller efter mælkens sammensætning (malkekvæg)
  • Fasefodring med kraftfoder (malkekvæg)
  • Overvågningsremme (malkekvæg)
  • Teltoverdækning til gylletank (malkekvæg og slagtekalve)
  • Udstyr til automatisk udfodring (malkekvæg)
  • Gylleforsuring (malkekvæg og slagtekalve)
  • Gummimåtter til fast drænet gulv (malkekvæg og slagtekalve)

 

Gartneri
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Markise over frugt og bær
  • Tunneler eller plasthus (bær og grøntsager)
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Udstyr til sensorafblænding af dyser på tågesprøjter (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Tunnelsprøjte med recirkulering
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Klimastation til varsling af sygdomme og skadedyr (grøntsager, frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Kølerum med kontrolleret atmosfære (grøntsager, frugt og bær)
  • CA-lagringskasser (grøntsager, frugt og bær)

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Gardiner til isolering (væksthus)
  • Højisolerende (evt. to- eller flerlags-) dækkemateriale (væksthus)
  • Klimacomputer (væksthus)
  • LED-belysning (væksthus)
  • Elektroniske højtryksnatriumlamper til belysning (væksthus)
  • Varmepumpe til opvarmning (væksthus)

 

Til reduktion af næringsstofforbruget:

  • Gødningsblander og gødningscomputer (grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus og udplantningsplanter og planteskolekulturer i væksthus eller på containerplads)
  • Gødningsudlægger til såmaskinen

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til tilskudsordningen eller din ansøgning, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.

Kom med i vores nye netværksgruppe om præcisionsjordbrug

Hvert år høster mange planteavlere nye erfaringer med præcisionsjordbrug, som de kan tage med sig videre og bruge til at gøre det endnu bedre de kommende år. Og hvorfor ikke dele erfaringerne med hinanden?

Præcisionsjordbrug rummer mange muligheder for at forbedre både udbytte og økonomi! Derfor inviterer Patriotisk Selskab til en netværksgruppe om præcisionsjordbrug, hvor vi skal inspirere og sparre med hinanden og udvikle vores bedrifter. Hvordan griber andre planteavlere nogle af de udfordringer an, du står med? Hvordan udnytter du potentialet i de nyeste teknologier optimalt?

Afhængig af ønskerne i gruppen kan Patriotisk Selskab byde ind med faglige indlæg om f.eks. gradueret gødskning, præcisionssprøjtning, brug af droner, jordbundsanalyser og -kortlægning med f.eks. EM-38 og de nyeste høstteknologier.

Praktisk info om netværksgruppen
Netværksgruppen er for planteavlere med en vis erfaring med præcisionsjordbrug. Vi starter op i november 2022 med et møde hos Patriotisk Selskab i Odense om planlægningen af 2023, hvor vi sætter mål for den kommende sæson.

Derefter afholdes møderne på skift ved medlemmerne, hvor værten får lov til at vise rundt på sin bedrift. Gruppens medlemmer får selv indflydelse på, hvilke emner der tages op, og til hvert møde vil der være en ”bordet rundt”, hvor medlemmernes egne udfordringer og erfaringer med præcisionsjordbrug drøftes. Det centrale vil være sparring med gruppens øvrige planteavlere, samtidig med at der ved hvert møde vil være faglige punkter på dagsordenen.

Et års medlemskab af netværksgruppen koster 6000 kr. plus moms. Det inkluderer fire heldagsmøder med faglige oplæg. Dagens vært påtager sig udgifterne til forplejning.

Spørgsmål og tilmelding
Der er plads til højest 20 medlemmer i netværksgruppen, så skynd dig at give os en melding, hvis du ønsker at være med. Kontakt planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen, som bliver netværksgruppens facilitator, hvis du har lyst til at høre mere.

Er du helt grøn inden for præcisionsjordbrug?
Har du ingen eller kun begrænset erfaring med præcisionsjordbrug, men ønsker at komme i gang med det? Så tag fat i os alligevel – hvis der er interesse for det, kan vi måske oprette en netværksgruppe for de mindre erfarne også. Tilkendegiv din interesse til planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen eller planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen.

Mislykkede efterafgrøder pga. vejret og force majeure

På grund af tørke og skybrud har det for mange været en stor udfordring at etablere efterafgrøder i år.

Har vejrforholdene været skyld i, at dine MFO-efterafgrøder eller frivillige målrettede efterafgrøder er mislykkedes?

Så kan du anmode om force majeure hos Landbrugsstyrelsen. Hvis du får anerkendt force majeure på dine MFO-efterafgrøder, vil de tælle med i opfyldelsen af MFO-kravet og danne grundlag for udbetaling af grundbetaling og grøn støtte. Hvis du får anerkendt force majeure på dine målrettede efterafgrøder, vil du få udbetalt fuld støtte.

Bemærk, at du ikke kan anmode om force majeure på pligtige, husdyrefterafgrøder og obligatorisk målrettede efterafgrøder.

Sådan anmoder du om force majeure
Du skal anmode om force majeure senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor du blev bekendt med, at udviklingen i efterafgrøden ikke lever op til kravene.

Her kan du læse mere om, hvordan du anmoder om force majeure.

Du skal bl.a. kunne dokumentere, at vejrforholdene har været usædvanlige og uforudsigelige. Det kan være i form af henvisning til DMI’s tørkeindeks eller nedbørsdata, fotos eller lignende.

Brug for hjælp?
Vores planteavlsafdeling hjælper dig gerne med at vurdere, om det giver mening for dig at anmode om force majeure – og de kan også hjælpe dig med at indsende anmodningen til Landbrugsstyrelsen. Kontakt planteavlskonsulent Frederik Jakob Holm.

Optimér kvælstoftildelingen i vinterrapsen til foråret

Af planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen, Patriotisk Selskab

Hvor meget kvælstof skal du give din vinterraps til foråret?

En unødig høj kvælstoftildeling på en kraftig efterårsudviklet afgrøde giver for meget biomasse, der hindrer fotosyntesen i de nedre skulper og blade.

For at bestemme kvælstofbehovet i foråret, er det essentielt at undersøge og følge afgrødens status i efteråret. Det gøres ved:

  • Biomasseklip i det sene efterår
  • Anvendelse af modelberegninger til at ramme kvælstofbehovet i foråret bedst muligt
  • Kendskab til markens potentiale samt mineraliseringen i jorden

 

På den måde kan du optimere kvælstoftildelingen, så kvælstofoptaget maksimeres i skulper og frø, i stedet for at du gødsker til biomasse og dermed risikerer lejesæd.

Sammenligning af fire gødningsmodeller: Mindre kvælstof påvirker ikke udbyttet
Patriotisk Selskab har gennem 4 år testet fire forskellige gødningsmodeller fra hhv. England, Tyskland, Sverige og Danmark. Alle modeller inddrager afgrødens biomasse, men er ellers forskellige i strategien og de faktorer, som inddrages i modelberegningen.

Det gennemsnitlige udbytte er i vores forsøg ens for de fire modeller (49 hkg/ha). Det er opnået med en gennemsnitlig forårstildeling mellem 90-160 kg N.

Den svenske model har konsekvent behovsbestemt lavere end de andre modeller, uden at det afspejles negativt i udbyttetallene. Når biomassen i det sene efterår er omkring 2,5 – 3 kg, så har en forårstildeling på 75 -130 kg N været tilpas.

Timingen for tildelingen har også effekt. Den engelske model gav i høstår 2022 1,5-2 hkg mere end de andre modeller ved en todeling i foråret med hhv. 51 kg N (24 marts) og 60 kg N (27 april).

Afgrøden skal gerne have optaget det meste kvælstof inden blomstring, og ved forventning om et højt udbytte kan den sidste kvælstof gives ved gul knop. Vinterrapsen kan optage 3 kg N pr. ha pr. dag frem til blomstring, så en splittildeling i foråret er specielt fornuftig ved et stort forårsbehov og højt udbyttepotentiale.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen.

Få den bedste pris for dine afgrøder – prøv Kornberegneren!

Med Kornberegneren fra AgroMarkets kan du finde frem til den foderstofforretning i Danmark, som giver den bedste nettopris for din høst.

Kornberegneren finder prisen for hvert enkelt parti hvede, raps, maltbyg, foderbyg, rug eller havre baseret på mængde, vandprocent, urenheder, rumvægt og proteinindhold.

I mange tilfælde vil Kornberegneren kunne vise, hvordan man tjener ekstra på sine afgrøder svarende til omkostningen til mejetærskning – blot ved at vælge det grovvareselskab med de bedste nettopriser.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan Kornberegneren bruges.

Lige nu tilbyder AgroMarkets 14 dages gratis adgang til Kornberegneren og deres hjemmeside for medlemmer af Patriotisk Selskab. Tilmelding til den gratis prøveperiode kan ske her.

Tilgå Kornberegneren her.

Såmaskinedemonstration 13. oktober 2022

Har du husket at sætte kryds i kalenderen den 13. oktober, hvor Patriotisk Selskab inviterer til et fagligt arrangement med fokus på såteknik og forebyggelse samt minimering af græsukrudt?

Planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen er i fuld sving med at arrangere dagen, så du kan få lov til at se forskellige såmaskiner i aktion og blive klogere på, hvordan du kan forebygge græsukrudt i marken.

 

 

Vi har desuden inviteret nogle af de førende forhandlere af såmaskiner. Kom og se, hvordan maskinerne virker, og bliv klar til at sikre en god etablering.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

 

Reducer græsukrudt i vintersæden

Af planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen, Patriotisk Selskab

Selektionen fremavler undertiden nogle meget kompetente og tilpassede problemgræsser, som konkurrerer mod vintersæden, og vi kan ikke forvente, at planteværnsmidlerne har 100 % effekt.

Handleplanen mod græsukrudt bør derfor indeholde flere værktøjer end blot kemi. De vigtigste ikke-kemiske værktøjer imod problemgræsserne er: vårsæd, jordbearbejdning og udskudt såning. Udsædsmængde og sortens konkurrenceevne har også betydning.

Sortsvalg i vinterhvede
Overvej sortsvalget og vælg en vinterhvedesort, som i sin væksttype kan konkurrere mod problemgræsserne. Sorten skal have hurtig vækst, specielt i foråret, da den ikke må komme bagud, når den konkurrerer mod græsukrudt om lys og ressourcer. Vælg en sort med kraftig vækst, der busker sig godt i efteråret og starter væksten tidligt i foråret. Den tidlige og kraftige vækst i foråret er vigtig for at undertrykke græsserne og betyder, at hveden er godt med, når der opfølges kemisk, hvilket støtter virkningen. Sorter med elementer af konkurrencevækst er fx Champion, Momentum og KWS Extase.

Etablering
Det er vigtigt at have fokus på etableringen af vintersæden og udnytte alle de fremragende redskaber, vi har, så resultatet bliver stærke og sunde planter, der kommer godt fra start i efteråret og lukker godt af.

Det er også vigtigt at øge udsædsmængden i problemområder. Et fugtigt område vil ofte give afgrøden modgang, og det er gerne her, et ukrudtsproblem starter.

Man kan godt gå op i dobbelt udsædsmængde for at øge densiteten af afgrøden og dermed dens konkurrenceevne. Det gælder ligeledes i vårsæd.

Gradueringen kan enten ske manuelt eller via et tildelingskort. Problemområder kortlægges lavpraktisk med ukrudtskort på papir eller ved at bruge fx FarmTracking. Det er også muligt for nogen at udlæse as-applied/log-filer fra såmaskinens terminal og tilrette disse til nye udsædskort eller lave nye udsædskort på baggrund af fx satellitmålinger af biomasse, erfaring og iagttagelser.

Forsøg har vist, at sen såning i september med øget udsædmængde reducerer fremspiringen af græsukrudt markant. Tommelfingerreglen er, at fremspiringen halveres ved at udsætte såningen i to uger. I problemmarker skal der derfor etableres så sent som muligt. På den tunge jord er der en risiko for, at forholdene aldrig bliver til at så efter den 1. oktober. Her skal man ikke panikke ud i oktober i dårligt såbed, da alternativet – vårsæd – også er godt for ukrudtsmodstanden. Til den sene såning vælges fx sorterne KWS Extase, Momentum, Informer og Champion.

Afprøv ovenstående råd, eventuelt på et par marker hvor du kan nå at kortlægge problemgræssernes udbredelse, og hvor du kan følge effekten i det nye høstår.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent eller Lasse Schmidt Jespersen.