Kategoriarkiv: plant

plant

Tørke og markvanding

Har du brug for tilladelse til yderligere markvanding i tørken?

Iflg. DMI’s tørkeindeks er situationen lige nu at sammenligne med det ekstreme tørkeår 2018. Da den ikke ser ud til at ændre sig foreløbigt, er der et væsentligt større behov for vanding af markerne end normalt. Mange steder bliver der derfor brug for korttidstilladelser til vandindvinding for at sikre høsten.

I lovgivningen er der taget højde for, at hurtig behandling af ansøgninger hos kommunerne er afgørende for at redde afgrøderne.

Har du behov for at søge om korttidstilladelse til vandindvinding?

Så kan vores miljøkonsulenter hjælpe dig. Kontakt miljø-, oplands- og udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen eller juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.

Egeskov Forsøgsmark

Partnerskab åbner nyt forsøgsareal ved Egeskov Slot

DLG, DLF, Patriotisk Selskab og Agro Alliancen indgår nu et partnerskab om et nyt forsøgsareal ved Egeskov Slot på Fyn. Her vil nye sorter, produkter og teknologier inden for planteavl blive testet.

En ny aftale mellem fire aktører i landbruget er landet. Fremover vil DLG, DLF og Patriotisk Selskab i tæt samarbejde med Agro Alliancen teste nye tiltag inden for planteavl på seks hektar forsøgsjord.

Gennem en årrække har DLG, DLF og Patriotisk Selskab haft et godt samarbejde med Bramstrup Gods, men den aftale er ikke blevet fornyet.

Bo Jensen, der er direktør for landbrug i Agro Alliancen, der omfatter Ravnholt Gods og Egeskov Slot, har store forventninger til det nyetablerede partnerskab.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi har landet en aftale med stærke aktører i landbruget, som ser store lokale og globale perspektiver i at anvende vores arealer til at teste de nyeste sorter og teknologier inden for planteavl,” siger Bo Jensen.

Også DLG er glade for fortsat at have forsøgsarealer på Fyn.

”Det er vigtigt for DLG og vores andelshavere, at vi hele tiden tænker et, to og tre skridt frem. Med det her partnerskab har vi mulighed for at teste vores store arbejde inden for planteforædling med de nyeste teknologier inden for f.eks. robotter, pletsprøjtning og biostimulanter. Det giver rigtig god mening for os og for den grønne omstilling i landbruget,” siger Henning Jakobsen, seniorchef i DLG Planteavl.

Det vil være Patriotisk Selskab, der står for den daglige drift af forsøgsmarkerne, og vi er meget glade for, at samarbejdet med to store andelsselskaber fortsætter.

”Vi skal kunne tilbyde vores kunder den bedste rådgivning i markedet – også inden for planteavl. Derfor er det vigtigt at have tætte og stærke samarbejdspartnere som DLG og DLF, hvor vi på tværs af selskaber kan teste, sparre og dele viden. Vi ser frem til et fortsat tæt samarbejde med dem og Agro Alliancen,” siger Nils Rasmussen, direktør i Patriotisk Selskab.

Også frøvirksomheden DLF ser lyst på partnerskabet.

”DLF er en global markedsleder, der lever af forskning, innovation og produktudvikling. Det er afgørende for os at have gode arealer i hele verden, hvor vi kan teste sorternes egenskaber i forskellige klima- og jordbundsforhold. Vi er glade for, at vi sammen med Patriotisk Selskab, DLG og Agro Alliancen nu sikrer, at vi fortsat kan lave værdifulde forsøg i den fynske muld. Vi vil blandt andet fokusere på nye dyrkningsmetoder, så vi kan bevare frøavlen i Danmark under de ændrede rammevilkår, som vi måske ser ind i fremover, siger Erling Christoffersen, Avlschef i DLF.

Arealerne ved Egeskov Slot er delvis tilsået i foråret 2023, og det første åbent hus-arrangement vil løbe af stablen i 2024.

Nyt ukrudtskamera identificerer ukrudtstyper

Nyt ukrudtskamera kan genkende forskellige ukrudtstyper – helt ned på 2-kimbladsstadiet

Vi har længe arbejdet på at udvikle en ny type ukrudtskamera, som ikke bare kan identificere, hvor der er ukrudt, men også hvilken type af ukrudt, der er tale om – helt ned på 2-kimbladsstadiet.
Nu er udviklingen af RWMCam’et nået til et stadie, hvor vi kan udarbejde meget præcise kort og tildelingsfiler til spotsprøjtning.

”Ukrudtskameraet bliver hele tiden bedre til at genkende ukrudtstyper. Lige nu kan det f.eks. identificere burresnære, tidsler, kamiller og græsukrudt,” fortæller planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen, som har været med i udviklingsarbejdet fra start.

Projektet er et samarbejde mellem I-GIS, Datalogisk, IPM Consult og Patriotisk Selskab.

For at opnå billeder af høj nok kvalitet tages billederne ikke fra en drone, men fra en ATV.

”Vi kommer forbi din bedrift og overkører din mark med vores ATV, som har påmonteret ukrudtskameraerne. På den måde kan vi indsamle tusindvis af meget præcise billeder, som ikke bare viser, om der er ukrudt eller ej, men hvilken type af ukrudt, her er tale om,” forklarer Kristian Ladegaard Jensen.

Billedtekst: Et af de mange tusinde billeder, som ukrudtskameraet tager under en enkelt markoverkørsel.

Gennem RoboWeedMaps får du et kort og en tildelingsfil, så du kan spotsprøjte nøjagtigt der, hvor behovet er.

Pris på ukrudtskort

Hvis du overvejer en opfølgende forårssprøjtning, tilbyder vi lige nu tildelingsfiler til spotsprøjtning for 125 kr. plus moms pr. ha. Ved mindre end 50 ha tages desuden et opstartsgebyr på 500 kr.

Der er tidligere set besparelser på over 50 procent – og også på helt op til 80 procent. En opfølgende sprøjtning i foråret uden græsproblemer vil typisk koste 127-184 kr. pr. ha. Er der grove græsser kan prisen ligge på over 300 kr. pr. ha. Der kan altså være en økonomisk besparelse at hente, hvis du vælger at spotsprøjte efter vores meget nøjagtige ukrudtskort. Samtidig er det også en oplagt mulighed for at få kortlagt, hvor de største problemer med græsukrudt er.

Kontakt planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få lavet et præcist ukrudtskort.

AFLYST | Netværksgruppe om reduceret jordbearbejdning

 

Nb! Netværksmødet er desværre aflyst pga. for få tilmeldte. Men du kan stadig deltage i Åben Pløjefri Mark på Gyldensteen Gods den 4. maj. Arrangementet er gratis.

Vil du gerne være med i en netværksgruppe om reduceret jordbearbejdning, så tilkendegiv din interesse til planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsen eller planteavlskonsulent Simon Andersen.

*

Vil du nørde reduceret jordbearbejdning og maskiner i vores nye netværksgruppe?

Er du optaget af reduceret jordbearbejdning eller pløjefri dyrkning, og vil du udvikle dine kompetencer og opdatere din viden inden for feltet? Så er vores nye netværksgruppe måske noget for dig.

Netværket er for dig, der allerede arbejder med reduceret jordbearbejdning, pløjefri dyrkning/no till eller conservation agriculture – eller er klar til at komme i gang! Vi skal nørde såvel teori som praktisk udførsel på højt plan og blive klogere på både det plantefaglige og de relaterede maskiner.

Sparring mellem gruppens medlemmer bliver et centralt element på møderne, så du kommer til at dele erfaringer, udveksle idéer og udvikle dig sammen med ligesindede landmænd.

Netværksmøder i 2023

Vi mødes til fire årlige møder. På hvert møde har vi et fagligt fokus, ligesom der vil være afsat tid til sparring mellem gruppens medlemmer.

Møderne forløber typisk fra kl. 10 til 16 og vil foregå forskellige steder i landet. Nb. Det andet møde i 2023 kommer til at forløbe over to dage i Sverige.

Programmet for 2023’s netværksmøder ser således ud:

  • 4. maj på Gyldensteen Gods. Dagens tema er maskiner og maskinøkonomi. Vi mødes om formiddagen, og fra middagstid deltager vi i Åben Pløjefri Mark, som afholdes i samarbejde med FRDK
  • To dage i juni på hhv. Skarhult Gods og Borgeby Faltdagar, Sverige. Den ene dags tema er reduceret jordbearbejdning i en verden med mindre glyfosat, mens vi den anden dag bl.a. skal se på maskiner
  • 29. juni besøger vi FRDK’s efterafgrødeforsøg og bliver klogere på forskellige aspekter af efterafgrøder
  • Efterårsdag på Gjessinggaard Gods og Overgaard Gods. Dagens tema er forskellige tilgange til reduceret jordbearbejdning

 

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

De følgende års møder vil gruppen selv være med til at planlægge.

Program for mødet den 4. maj på Gyldensteen Gods

Netværksgruppen mødes første gang torsdag den 4. maj på Gyldensteen Gods, Gyldensteensvej 101, 5400 Bogense. Vi mødes kl. 9.30, og dagens program ser således ud:

Kl. 9.45-10.15           Rundstykker og velkomst

Kl. 10.15-10.45         Introduktion til netværksgruppen og præsentation af deltagerne

Kl. 10.45-11.15         Indlæg om optimering af maskinparken på bedrifter med reduceret jordbearbejdning v. økonomimedarbejder Jerik Kryhlmand Iversen, Patriotisk Selskab

Kl. 11.15-11.45         Indlæg om valg og indstilling af såmaskiner i det reducerede system v. planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsen, Patriotisk selskab

Kl. 11.45-12.00         Evaluering af dagen og indspil til næste møde

Kl. 12.00-13.00         Frokost (sandwichs)

Kl. 13.00-15.00         Deltagelse i Åben Pløjefri Mark, som vi arrangerer i samarbejde med FRDK. Her vil Andreas Larsen, driftsleder ved Gyldensteen Gods, bl.a. dele sine erfaringer med den pløjefri dyrkning. Du kan læse mere om arrangementet her.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Pris for at være med i netværksgruppen

Du kan deltage i netværksgruppens første halvdagsmøde for 750 kr. plus moms. Ønsker du derefter at blive en del af netværksgruppen, trækkes de 750 kr. fra den årlige pris.

Den årlige pris er normalvis 6.000 kr. plus moms, hvilket inkluderer eksterne indlæg og forplejning. I 2023 vil prisen dog være lidt højere end sædvanligt – 6.500 kr. plus moms – da her er inkluderet bus tur/retur mellem Odense og Skarhult/Borgeby i Sverige samt fuld forplejning og overnatning under det todages netværksmøde i juni.

Spørgsmål og tilmelding

Ønsker du at blive tilmeldt, eller har du spørgsmål til netværksgruppen, så kontakt planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsen eller planteavlskonsulent Simon Andersen.

Netværk for økologiske planteavlere

Søger du et fagligt forum med andre professionelle økologiske planteavlere?

Har du lyst til at dele og diskutere udfordringer eller succeshistorier fra din bedrift med andre? Så har vi det faglige forum, du søger.

Patriotisk Selskab – en del af Syddansk Økologi (SDØ) – tilbyder en professionel netværksgruppe for økologiske planteavlere. Gruppen henvender sig til landmænd, driftsledere eller andre ansatte, der arbejder med økologisk planteavl.

Du vil i gruppen få mulighed for at dele og tilegne dig ny viden samt finde inspiration til videreudvikling og optimering af din egen bedrift. Som nyt tema i år vil gruppen blive præsenteret for mulighederne med præcisionslandbrug i den økologiske planteavl.

Netværksmøder i 2023

Vi afholder fire årlige møder med en varighed på tre timer: to i foråret, et i efteråret og et om vinteren. Foruden vintermødet, der afholdes hos Patriotisk Selskab, vil de blive afholdt som bedriftsbesøg på skift hos deltagerne.

I 2023 vil vi desuden tage på en inspirationstur til Sverige. Svenskerne er dygtige til produktion af brødkorn og har en lang historik med økologisk planteavl. Denne tur vil være et heldagsarrangement.

Sammen med fagkonsulenter fra SDØ planlægger vi møderne og byder ind med faglige oplæg, som vil danne basis for efterfølgende diskussion og erfaringsudveksling.

Møderne vil tage udgangspunkt i det, der aktuelt sker i marken på værtsbedriften. De koordinerende fagkonsulenter vil sikre et højt fagligt niveau, så erfaringerne fra marken krydres med den nyeste faglige viden på området.

Aktuelle emner for gruppen i 2023

• Afgrødevalg og etablering
• Mekanisk ukrudtsbekæmpelse og rækkedyrkning
• Bælgplanter
• Gødningsoptimering – regler og udnyttelse
• Efterafgrøder/grøngødning, arter, etablering og nedmuldningstidspunkt
• Ukrudtsstrategier
• Sædskifte
• Økonomien i økologien, benchmarking
• Klima og kulstof
• Jordfrugtbarhed
• Special- og højværdiafgrøder efter gruppens ønske eller andre emner, som deltagerne finder interessante

Praktisk info

Prisen for at deltage er 6.000 kr. plus moms pr. bedrift. Gruppen kommer til at bestå af 5-10 medlemmer. Det første møde afholdes i foråret 2023.

Ønsker du at tilmelde dig eller høre nærmere om netværksgruppen, så kontakt økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen eller økologikonsulent Anders Holm Rasmussen.

Reduceret jordbearbejdning

Kom i gang med reduceret jordbearbejdning til forårets etablering

Hvordan kommer du bedst i gang med at reducere jordbearbejdningen på dine marker? Kan du droppe ploven fra den ene dag til den anden på alle hektar? Og hvordan minimerer du risikoen for udbyttetab, når du skal til at lære et nyt dyrkningssystem?

Lyt med i tredje afsnit af vores podcast, og få planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsens anbefalinger. Du finder Patriotisk Podcast på bl.a. Spotify, Apple Podcasts, Podimo og SoundCloud.

Psst … har du set vores nye netværksgruppe om reduceret jordbearbejdning? Det første møde afholdes 16. marts. Læs mere her.

Musikken i podcasten er lavet af RickyValadez fra Pond5.
Stock Music provided by RickyValadez, from Pond5.

– Klimamål kræver saglige og velgennemtænkte løsninger

Nytårshilsen 2022 | Af bestyrelsesformand Christina Ahlefeldt-Laurvig, Patriotisk Selskab

Med krigen i Ukraine, den europæiske energikrise, stigende inflation og store krav til vores erhverv er horisonten prydet af sorte skyer. 2022 lakker mod enden, og det er tid til at gøre status – og se fremad.

Vi skal have økonomi til udvikling – ikke afgifter og afvikling
Udmeldingen fra vores nye regering om en CO2-afgift på landbruget vækker forståeligt nok dyb bekymring hos mange landmænd. Mange kan ikke se deres virksomheder overleve økonomisk, hvis de skal straffes for CO2-udledningen ved biologiske processer, der endnu ikke findes værktøjer til at nedbringe.

I skrivende stund er det endnu uklart, hvordan den kommende CO2-afgift kan tilrettelægges, så den er i overensstemmelse med klimaloven og landbrugsaftalen. Vi kan blot håbe, at det bliver på fornuftig vis, så den ikke kommer til at betyde en afvikling af et landbrugserhverv i verdensklasse! Indtægterne fra afgiften bør selvsagt kanaliseres tilbage til landbruget på en fair måde, så der også i fremtiden bliver økonomi til grøn udvikling.

Vi kan dog glæde os over et par andre punkter i regeringsgrundlaget. Bl.a. bedres mulighederne for generationsskifte med en sænket arveafgift, og lagerbeskatningen af investeringsejendomme, der ellers skulle være trådt i kraft efter nytår, annulleres. Det vil for nogle give et øget råderum til de nødvendige investeringer.

Landbruget blev symbolpolitikkens syndebuk
I efterårets valgkamp op til folketingsvalget endte landbruget som politisk prygelknabe.

Selvom den grønne skattereforms ekspertgruppe endnu ikke har fremlagt sine anbefalinger til, hvordan en CO2-afgift for landbruget kan skrues sammen, blev det et centralt tema i valgkampen. En debat, der savnede nuancer og langsigtede perspektiver.

Også andre overvældende krav såsom udspillet om såkaldte grundvandsparker blev smidt på bordet. De røde partier foreslog, at sprøjtning skulle forbydes på op mod 200.000 ha af hensyn til grundvandet – selvom vores strengt regulerede plantebeskyttelsesmidler ifølge flere forskere ikke er et aktuelt problem for grundvandet.

Socialdemokratiet har med regeringsdannelsen opgivet dette udspil – for nu. I regeringsgrundlaget erkendes det, at der er ”brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet.” Den indrømmelse fjerner imidlertid ikke det skræmmebillede, som blev tegnet af landbrugets brug af planteværn under valgkampen.

Vi skal selvsagt passe rigtig godt på vores drikkevand – og klima. Men det hjælper ikke at forurene det med symbolpolitik! I en tid med fødevarekrise har vi brug for gennemtestet planteværn for at sikre en effektiv fødevareproduktion. Og hvis vi skal nå landets ambitiøse klimamål, kræver det saglige og velgennemtænkte løsninger.

Vi er på rette kurs
I landbruget ser vi allerede stor innovation. Vi ser nytænkning inden for både dyrkningsmetoder og teknologi, som har potentiale til at blive til internationale handelsvarer. Det er den retning, vi skal fortsætte i!

I rådgivningen ser vi det som en afgørende opgave at understøtte den fortsatte udvikling af landbruget, samtidig med at vi har bedrifternes indtjening for øje. Det vil således fortsat være rettesnoren for vores arbejde i Patriotisk Selskab, at landbrugenes indtjening skal sikres, så det også i fremtiden er muligt at udvikle.

På vegne af Patriotisk Selskab vil jeg ønske vores medlemmer, kunder, samarbejdspartnere, kolleger og ikke mindst hele erhvervet en glædelig jul og et godt og udbytterigt nytår.

Christina Ahlefeldt-Laurvig,
formand for Patriotisk Selskab

Netværksgruppe for driftsledere på planteavlsbedrifter

Brænder du for planteavl og for at blive en af Danmarks dygtigste driftsledere? Så er Patriotisk Selskabs nye netværksgruppe måske noget for dig.

I netværksgruppen vil vi sparre om de plantefaglige, ledelsesmæssige og økonomiske aspekter af jobbet. Den faglige udvikling sker i tæt samarbejde med ligesindede og progressive driftsledere.

Mødernes indhold
Vi mødes fire gange årligt i netværksgruppen. Møderne begynder i marken, og der vil derefter være indlæg om plantefaglige, ledelsesmæssige eller økonomiske emner.

Møderne starter kl. 10.00 og slutter kl. ca. 16.00.

I 2023 har vi planlagt disse møder:

31. januar 2023: Hvidkilde Gods, Sydfyn

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på dyrkning af frøgræs, maskinøkonomi mv.

 

23. februar 2023: HSH Agro, Nordjylland

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på præcisionsjordbrug, reduceret jordbearbejdning og tidsregistrering

 

2. maj 2023: Giesegaard Gods, Sjælland

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på driftsøkonomi, analyser og maskinøkonomi

 

20. juni 2023: Agrifos I/S, Lolland

  • Markbesøg og gennemgang af aktuelt i planteproduktionen
  • Fokus på aktuelt i marken, den gode leder og ESG

 

De følgende års møder vil gruppen selv være med til at planlægge.

Pris for deltagelse
6000 kr. plus moms pr. år. I prisen er inkluderet eksterne indlæg og forplejning.
Hvis du efter første møde ikke ønsker at deltage i netværksgruppen, kan du betale 1.500 kr. plus moms for det møde og er ikke forpligtet til deltagelse i de efterfølgende møder.

Spørgsmål og tilmelding
Har du spørgsmål til netværksgruppen, eller ønsker du at blive tilmeldt, så kontakt chefkonsulent Karen Linddal Pedersen.

Øg afgrødetætheden i problemområder med udsædskort

Af planteavlskonsulent Lasse Schmidt Jespersen

En benhård konkurrence om ressourcer begynder, når kornafgrøden etableres. En god etablering af kornafgrøden er derfor afgørende for konkurrenceevnen mod ukrudt og dermed for det endelige kerneudbytte – og her kan det være godt givet ud at investere tid i udsædskort.

Vores kornafgrøder har generelt en god konkurrenceevne, som vi bør udnytte til at undertrykke væksten af ukrudtet. Afgrøden trives med et højt plantetal, uden at det betyder udbyttenedgang. Effekten af øget afgrødetæthed er ikke altid stærk nok i sig selv, men det er et godt udgangspunkt for den gode etablering i problemområder.

Derfor har det også vist sig givtigt at øge afgrødetætheden i de områder, hvor afgrøden ellers ofte bliver tynd og møder modgang. Dobbelt udsædsmængde kan være aktuelt, hvis der samtidig er grelle problemer med græsukrudt. I områder, hvor lejesæd erfaringsmæssigt er et problem, vil man derimod ofte nedjustere på udsædsmængden.

 

Brug vintermånederne på udsædskort
Gradueringen af udsædsmængden kan foregå både med og uden tildelingskort, men har man udstyret til det, vil det være en anbefaling at få genereret nogle tildelingsfiler.

Baggrunden for gradueringen kan være satellitmålinger af biomasse sammenholdt med erfaringer af skiftende bonitet og problemområder i marken. Kvaliteten i udsædskortene højnes, når erfaringer og viden om marken inddrages.

Luftfoto af en hvedemark

Biomassekort fra CropSAT for samme hvedemark

Billedtekst: Som udgangspunkt er biomassen højest i de mørkegrønne områder, mens den er lavest i de gule områder. På den baggrund er det muligt at graduere tildelingen af såsæd, så der tilføres mere i områderne med tyndere afgrøde. Det er dog værd at være opmærksom på, at de grønne markeringer også kan skyldes skygge fra skovkanter og derfor ikke nødvendigvis er retvisende for afgrødens biomasse. I dette tilfælde dækker to af de gule områder desuden over hhv. en lavning og en bakketop i marken, hvor man måske vil benytte forskellig udsædsmængde. Den viden, der ligger i dit markkendskab, kan indtegnes i kortet, så det også for fremtiden indgår, når udsædsmængden skal bestemmes.

 

Tiden, som bruges til at skabe et gradueret udsædskort, er godt givet ud, da kortene ofte kan genbruges sæson efter sæson. Ambitionen behøver desuden ikke at være at lave udsædskort til hele bedriften i første omgang.

Her over vinteren kan du med fordel udarbejde udsædskort til nogle af vårbygmarkerne i dette forår eller tilrette eksisterende tildelingskort. Det centrale er, at tildelingskortene skal blive et nyttigt redskab og ikke en byrde.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til, hvilke programmer du kan benytte, eller hvordan du kommer i gang, så kontakt en af vores planteavlskonsulenter.

Psst … Har du set, at vi afholder en vidensdag om præcisionsjordbrug i januar 2023? Læs mere her.

 

Sidste chance for at søge om tilskud til miljø- og klimatiltag

Af miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen og miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen

Den sidste pulje for miljø- og klimateknologi er netop åbnet for ansøgninger, så hvis du har miljø- og klimatiltag på tegnebrættet, er det nu, du skal have sendt en ansøgning om tilskud afsted. Landbrugsstyrelsen tager imod ansøgninger indtil 10. januar 2023.

Du kan søge om tilskud til projekter, der skal:

  • Fremme dyrevelfærden i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra grisestalde, kvægstalde eller fjerkræsstalde
  • Reducere energiforbruget i fjerkræsstalde eller gartnerier
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl, kartoffelavl eller gartnerier
  • Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

 

Du kan se den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier nederst i artiklen. Den rummer teknologier til bl.a. gyllekøling, luftrensning, sprøjtestyring og teltoverdækning.

Hold ansøgningen simpel
Modsat tidligere er der i denne sidste ansøgningsrunde ikke mulighed for at ændre i projektet, når først ansøgningen er indsendt. Derfor anbefaler vi, at du holder din investering så simpel som muligt og sætter dig grundigt ind i, hvad den indebærer. På den måde minimerer du risikoen for at få investeret i noget under realiseringen af projektet, som ikke ligger inden for rammerne af tilsagnet om tilskud.

Vær desuden opmærksom på, at projektet skal være gennemført senest to år efter ansøgningstidspunktet.

Mindstebeløb for projekter
Tilskuddet udgør 40 procent af en på forhånd fastsat standardomkostning for den enkelte teknologi. Det er altså ikke nødvendigt at have indhentet konkrete tilbud på de ønskede tiltag forud for ansøgningen.

For hvert indsatsområde er der i ordningens bekendtgørelse angivet et minimumsbeløb for projektets samlede standardomkostning – enten 100.000, 300.000 eller 500.000 kr. Søger du f.eks. om tilskud til teknologier, der skal reducere pesticidforbruget i din planteavl, skal de i standardomkostninger samlet være prissat til minimum 300.000 kr.

Den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier
Vi har pløjet os igennem ordningens endelige teknologiliste for at kunne give dig et overblik. Nedenfor ser du den komplette liste over tilskudsberettigede teknologier. Alle krav og specifikationer finder du i bilag 1 til tilskudsordningens bekendtgørelse her.

Planteavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Sprøjtestyring med on/off tildeling eller med både variabel og on/off tildeling
  • Kortlægning og monitorering af ukrudt
  • Båndsprøjtning i rækkeafgrøder
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Robotbaseret såning og ukrudtsbekæmpelse
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Kornradrenser
  • Radrenser
  • Optrækning og blotlægning af rodukrudt
  • Luftudstyr til sprøjtebom

 

Kartoffelavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Mekanisk vækststandsning
  • Aftopning og afbrænding
  • Kartoffelradrenser
  • Ukrudtsrensning og vækststandsning

 

Griseproduktion
Til omstilling til løsgående søer i farestalde:

  • Faresti til løsdrift

 

Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gyllekøling med linespil eller rørudslusning (slagtegrise samt søer og smågrise)
  • Kemisk luftrenser, enten med to trin, altså en kombination af syre og base, eller ét trin med syreopløsning (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Biologisk luftrenser (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Punktudsugning med luftrensning (konventionel stald eller intelligent konceptstald for slagtegrise)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder
  • Gylleforsuring (slagtegrise)

 

Æg- og fjerkræsproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gødningsbånd (hønse- og opdrætsstalde)
  • Gylletank (hønse- og opdrætsstalde)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Lavenergiventilation (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • LED-lys (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • Opvarmning (fjerkræsstalde)
  • Varmeveksler (opdræts- og slagtekyllingestalde)
  • Gastæt opbevaring af foderemner

 

Kvægproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Fasefodring efter mælkemængde eller efter mælkens sammensætning (malkekvæg)
  • Fasefodring med kraftfoder (malkekvæg)
  • Overvågningsremme (malkekvæg)
  • Teltoverdækning til gylletank (malkekvæg og slagtekalve)
  • Udstyr til automatisk udfodring (malkekvæg)
  • Gylleforsuring (malkekvæg og slagtekalve)
  • Gummimåtter til fast drænet gulv (malkekvæg og slagtekalve)

 

Gartneri
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Markise over frugt og bær
  • Tunneler eller plasthus (bær og grøntsager)
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Udstyr til sensorafblænding af dyser på tågesprøjter (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Tunnelsprøjte med recirkulering
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Klimastation til varsling af sygdomme og skadedyr (grøntsager, frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Kølerum med kontrolleret atmosfære (grøntsager, frugt og bær)
  • CA-lagringskasser (grøntsager, frugt og bær)

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Gardiner til isolering (væksthus)
  • Højisolerende (evt. to- eller flerlags-) dækkemateriale (væksthus)
  • Klimacomputer (væksthus)
  • LED-belysning (væksthus)
  • Elektroniske højtryksnatriumlamper til belysning (væksthus)
  • Varmepumpe til opvarmning (væksthus)

 

Til reduktion af næringsstofforbruget:

  • Gødningsblander og gødningscomputer (grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus og udplantningsplanter og planteskolekulturer i væksthus eller på containerplads)
  • Gødningsudlægger til såmaskinen

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til tilskudsordningen eller din ansøgning, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.