Kategoriarkiv: plant

plant

Foreløbige resultater 2021/2022

Af driftsøkonom Sarah Lilaa

Hos Patriotisk Selskab har vi nu opgjort de foreløbige resultater til vores Driftsanalyser 2021/2022, der bygger på data fra medlemmerne. Resultaterne for 2021 er overordnet set positive. For planteavlerne ser det meget godt ud pga. de høje afregningspriser, som på den anden side presser omkostningerne op hos griseproducenterne.

Som bekendt er der sket meget, siden høsten blev afsluttet, og regnskabsåret 2021 lukkede.

Se de foreløbige resultater fra 2021/2022 her.

Planteavl: Gennemsnittet klarede sig bedre i 2021 end bedste halvdel i 2020
Høstudbytterne i 2021 var noget lavere end året før, specielt vårafgrøderne, mens vinterafgrøderne, der fik en fin etablering i 2020, præstererede rigtig fint.

Afregningspriserne var gode. På trods af det lidt ringere høstudbytte, trækker de højere afregningspriser i den anden retning og giver nogle langt flottere bruttoudbytter, end vi så i 2020.

Faktisk var bruttoudbytterne så fine, at det gennemsnitlige dækningsbidrag II i 2021 var bedre end det gennemsnitlige dækningsbidrag II for den bedste halvdel i 2020.

Kun spinat er faldet noget igennem, men af erfaring ved vi, at det er en afgrøde, der kan være lidt svingende.

På omkostningssiden så vi i 2021 endnu ikke det helt store spring. Omkostningerne var lidt opadgående i forhold til året før, men slet ikke i en grad, som vi kommer til at se fremadrettet. Gødningspriserne gik opad i efteråret, men de hører til høståret 2022, og derfor ser vi dem ikke i 2021-tallene.

Grisene klarer sig bedre end forventet, men vi ser ind i en usikker fremtid
Bekymringen for resultaterne hos griseproducenterne har været stor, men grisene klarede sig i 2021 bedre end forventet. Særligt slagtegrisene kommer bedre ud end prognosen. Mange har dækket sig af med foderkontrakter og er også blevet kompenseret med corona-støtte.

Fremtiden for griseproducenterne er dog noget usikker med de stigende foderomkostninger.

Corona påvirker ikke resultaterne
Som vi skrev sidste år ved samme tid om 2020-tallene, har corona-nedlukningerne i samfundet ikke påvirket resultaterne, eller i hvert fald kun i ringe grad.

Spørgsmål
Kontakt driftsøkonom Sarah Lilaa.

Hvad sker der, når betalingsrettighederne afskaffes?

Fra år 2023 ændres arealstøtten. Ansøgningen om støtte foregår som normalt i begyndelsen af 2023, og Patriotisk Selskab står som altid klar til at hjælpe.

Betalingsrettigheder afskaffes
Betalingsrettighederne vil blive afskaffet og udfaset ved udgangen af 2022. Allerede nu kan du ikke længere overdrage betalingsrettigheder i Tast selv. Til gengæld kan du – formentlig allerede i 2022 – trække saldoværdien af dine betalingsrettigheder fra ved opgørelse af den skattemæssige indkomst.

Fremover kan du søge arealstøtte til de arealer, som opfylder betingelserne for støtte, uden at være begrænset af betalingsrettigheder.

Støtten pr. hektar forventes at komme til at ligge omkring det laveste niveau, som vi har i dag, nemlig på cirka 1.900 kr. pr. hektar – med en svag aftrapning ned til 1.700 kr. pr. hektar i år 2026. Det skyldes, at en del af pengene skal gå til mere grøn produktion.

Miljøbetinget støtte som supplement til arealstøtten
Hvis du ønsker at modtage mere end bare arealstøtten, vil det derfor være betinget af, at din produktion er særligt miljøvenlig på nogle specifikke områder.

Du kan opnå supplerende støtte til arealstøtten enten via tilskudsordninger i landdistriktsprogrammet eller via de omdiskuterede ”eco-schemes”.

Et eco-scheme er en ét-årig arealordning, som kan søges gennem flere år. Der er i alt seks eco-schemes, og du kan eksempelvis opnå støtte fra disse, hvis du har omlagt eller omlægger til økologisk produktion, hvis du dyrker udvalgte afgrøder som fx frugt og grøntsager, eller hvis du udlægger landbrugsarealer til brak, bræmmer og småbiotoper.

GLM-krav: 9 generelle krav for at modtage støtte
Herudover vil der være en række basale miljøhensyn, som din virksomhed skal efterleve, for at du kan modtage arealstøtte; de såkaldte GLM-krav. GLM står for ”God Landbrugs- og Miljømæssig stand”.

Langt hen ad vejen er der tale om en fortsættelse af de grønne krav, men der forventes også at komme nye krav til.

Det mest indgribende af de 9 GLM-krav er, at 4 % af omdriftsarealet skal trækkes ud af produktionen. Men om kravet bliver til noget, ved vi endnu ikke med sikkerhed.

Kompensation til virksomheder, der bliver særlig hårdt ramt
Især kvæg-, mælke-, stivelseskartoffel- og sukkerroesektoren vil opleve en markant nedgang i støtten på grund af afskaffelsen af betalingsrettighederne.

Derfor er der flere tiltag, som har til formål at kompensere disse sektorer – både i form af eco-schemes og såkaldt ”koblet støtte”.

Koblet støtte har til formål at afbøde støttefaldet og dækker over en slagtepræmie, kopræmie og støtte til stivelseskartofler.

Stadig usikkert, hvad der kommer til at ske
Det er stadig meget usikkert, hvordan den danske arealstøtte kommer til at tegne sig. Alle detaljerne er endnu ikke på plads, og der kan nå at komme ændringer til ovenstående punkter.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlsmedarbejder Erik Willadsen.

Har du råd til gødning i 2023? Læg en plan nu

Af chefkonsulent Anders Halberg

Vi har en forsyningskrise på gødningsmarkedet, og det ser ikke ud til at blive bedre i den nærmeste fremtid. Listen af leverandører, der kan forsyne det danske marked med gødning, var allerede kort i forvejen, og den bliver kun kortere pga. handelsembargoer og manglende gasforsyninger fra Rusland.

Du bør derfor allerede nu overveje din gødningsplan for 2023, hvor det ikke er sikkert, at du kan gøre, som du plejer. Hvordan vil du finansiere gødningen, og kan du skære ned på dit forbrug? Hvad er risikoen for, at du ikke kan få den gødning, du plejer, og hvilke økonomiske konsekvenser vil det have? Er der alternativer til den gødning, du plejer, og hvilke? Kan du gøre noget allerede nu for at forebygge eller afdæmpe problemer i det nye år?

Vi er for afhængige af Rusland
I dag har vi kun et par gødningsvirksomheder tilbage i Danmark, hvis produktion består i at blande forskellige flydende kvælstofholdige gødninger sammen inden udlevering til landbruget – men der produceres ikke gødning i Danmark længere.

Markedet for fast og flydende gødning domineres af enkelte store producenter, som producerer gødningen på deres fabrikker i Norge, Finland og Tyskland.

En opgørelse, som kan ses længere nede på siden, viser dog også, at der i 2016 til 2020 blev leveret en pæn andel gødning til Danmark fra Rusland, Polen og Litauen. Der er stor usikkerhed omkring forsyningen fra Rusland – og produktionen i Polen er ikke den samme, efter Rusland har lukket for gassen til landet. Den samme risiko gør sig gældende for Litauen.

Konkurrencesituationen er derfor ugunstig, da vi i Danmark – og mange andre lande i Europa – står til at blive afhængige af enkeltleverandører for at kunne sikre den gødning, som markerne behøver i foråret 2023.

Det vil formentlig medføre endnu højere gødningspriser og i værste fald mangel på gødning, medmindre vi begynder at rette blikket ud i verden.

På figuren herunder kan du se, hvor vi importerer gødningen fra i Danmark:

Dansk forsyning af kvælstof i uorganisk gødning med et indhold på >20 % N i perioden 2016-2020. Kilder: Landbrugsstyrelsen, grovvareselskabers hjemmesider.

Gør dig ikke afhængig af én type gødning
Gødningspriserne bliver næppe bedre lige foreløbig, så vi kan se frem til et 2023, hvor der tæres hårdt på planteavlsøkonomien på mange bedrifter. Derfor er det nu, landmændene skal gøre deres indflydelse i grovvareselskaberne gældende, så der kan importeres andre former for gødning. Vi skal være mindre afhængige af ammoniumnitratgødning, som vi er vant til at bruge her i Nordeuropa.

Alternativer kan fx være fast urea, flydende urea-ammoniumnitrat (N32) eller flydende ammoniak. Det kan godt være, at det ikke er den optimale løsning rent plantefagligt, men det er bedre end ingenting og kan være med til at afhjælpe konkurrencen i markedet.

Herudover kan du overveje forbruget af gødning på din bedrift. Kan du eksempelvis skrue ned ved at nedmulde halm efter høst eller ved at etablere flere efterafgrøder?

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anders Halberg.

Supplér gødningen med efterafgrøder og spar penge

Af planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen

Priserne på energi er steget markant gennem det seneste halve år, hvilket som bekendt har medført en eksplosiv stigning i gødningsprisen, der lige nu ligger omkring 20 kr. pr. kg N. Der er ikke udsigt til, at prisen går ned igen lige foreløbig.

Det forgange år har vist, at der kan være store udsving i gødningspriserne, og at det kan være svært at vide, hvornår du skal slå til for at få de vigtige næringsstoffer billigst muligt.

Historisk set handles gødning billigst under høst, hvor du har mange andre opgaver at se til. Om det bliver tilfældet i år, er svært at sige. Uanset hvad, er det nu – mens du har et luftrum mellem etableringen af afgrøder og høst – at du kan tage kikkerten frem og forholde dig til, hvordan du vil håndtere gødningssituationen på din bedrift, og om der er alternativer til gødningen.

Efterafgrøder som en mulighed
Mange har hidtil set efterafgrøder som et nødvendigt onde – men med de høje gødningspriser kan efterafgrøderne gå hen og blive en gevinst, da de billigere kan fiksere kvælstof i jorden og samtidig giver føde til mikroorganismer.

Sidste år blev der vedtaget nye regler om sammensætningen af efterafgrødeblandinger. Der må derfor nu bruges blandinger, hvor der indgår 25 % bælgplanter eller kvælstoffikserende arter i form af græs og kløver. Dette var som udgangspunkt til stor gevinst for de økologiske bedrifter, men med de høje gødningspriser kan det også komme konventionelle bedrifter til gavn.

Efterafgrøder kan historisk set købes billigst i slutningen af foråret, så hvis du overvejer at supplere gødningen med efterafgrøder, skal der snart købes ind. Og du skal måske købe lidt mere, end du plejer.

Etablér flere efterafgrøder – det er stadig billigere end gødning
Du skal være opmærksom på at etablere nok efterafgrøder. Mange etablerer kun det lovpligtige antal planter pr. kvadratmeter, men der skal ofte mere til for virkelig at opnå effekt.

Fx anbefales det at bruge 10-15 kg pr. ha af blågul MFO-blanding med olieræddike og honningurt, hvilket er dobbelt så meget, som mange bruger.

Selvom du etablerer flere planter, er der stadig penge at spare i forhold til at indkøbe gødning. Blågul MFO-blanding koster ca. 25 kr. pr. kg, altså 250-375 kr. pr. ha. ekskl. etableringsomkostninger ved etablering af 10-15 kg pr. ha. Herefter kan der påregnes en fiksering af 25 kg N i jorden. Skal de 25 kg N købes som handelsgødning, vil det med priserne på ca. 20 kr. pr. kg koste 500 kr. pr. ha ekskl. omkostninger til tildeling.

Når det kommer til etablering, er det med at være så tidligt ude som muligt, da udsædsmængden skal hæves, jo længere man kommer hen – 10 kg blågul MFO-blanding pr. ha kan ved tidlig etablering være nok til at fiksere 25 kg N i jorden.

For at sikre så tidlig en etablering som muligt, kan du med fordel begynde at planlægge, hvordan der skal høstes, snittes eller bjærges halm på de arealer, hvor der skal være efterafgrøder.

Valg af efterafgrøde og etablering
Efterafgrøder frigiver den bundne kvælstof forskelligt og med varierende hastighed.

Til leret jord er det ved vårsæd en fordel at vælge efterafgrøder med en sen tilgængelighed, fx olieræddike. Det er også en mulighed at nedmulde snittet halm – læs mere om nedmuldning af halm her.

Ved sandet jord kan det anbefales at bruge efterafgrøder, hvor det fikserede kvælstof hurtigt bliver tilgængeligt, fx bælgplanter eller kløver.

Du bør desuden tænke den efterfølgende hovedafgrøde og dens etableringstidspunkt ind i valget af efterafgrøde. Efterafgrødens C/N-forhold giver et billede af, hvornår det fikserede kvælstof vil være tilgængeligt for hovedafgrøden. I den forbindelse skal du overveje efterafgrødens tid på arealet, tykkelse på stængler og derved organisk materiale samt tidspunktet for destruktion og den videre frigivelse af kvælstof.

Ved leret jord anbefales destruktion af efterafgrøden i det sene efterår omkring 1. november. På sandet jord kan det trækkes til omkring 1. februar. Hermed opnås fuld udnyttelse, og kvælstofudvaskning undgås.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlsmedarbejder Oliver Baaring Andersen.

Høje gødningspriser øger halmens værdi, overvej nedmuldning

Af chefkonsulent Karen Linddal Pedersen, Patriotisk Selskab

Du skal snart til at overveje, hvad der skal ske med din halm efter høst – og i en tid med krig og hermed svigende og uforudsigelige priser på gødning er spørgsmålet ikke blevet mindre aktuelt.

Jo højere gødningsprisen bliver, jo mere værdi har det at beholde halmen og bruge den til at tilføre næringsstoffer og mere organisk materiale til jorden.

Der er også ejendomme, hvor det fortsat kan være aktuelt at fjerne halmen. Det vil typisk være på ejendomme, hvor der er frøgræsudlæg, eller hvor der er meget frøgræs i sædskiftet. Det kan også være på ejendomme, hvor der skal sås direkte, eller hvor der praktiseres CA, og hvor halmen og de fysiske gener, den medfører, kan være en begrænsning.

Snitning og nedmuldning af halm efter høst
Jordens pulje af organisk materiale og jordens frugtbarhed forbedres efter nedmuldning af halm. Det første år, hvor halmen nedmuldes, vil der dog i første omgang ske en immobilisering af kvælstof.

Efter flere års nedmuldning vil jordens frugtbarhed forbedres. Halmen forbedrer jordens krummestruktur og er et godt fødegrundlag for regnorme og mikroorganismer. På jorde hvor der er nedmuldet halm i en årrække, afdrænes jorden bedre, og jorden slemmer mindre sammen. Som følge heraf vil risikoen for strukturskader også minimeres.

Når halmen skal snittes og nedmuldes, bør der indregnes en ekstra omkostning til mandskab, maskiner og især diesel. Denne omkostning varierer meget, men ligger ofte et sted mellem 5 og 10 øre pr. kg halm.

Der er i 15 til 20-årige forsøg med langtidseffekter af halmnedmuldning målt et lille merudbytte på sandjorde, hvorimod der blev registreret en tendens til lavere udbytte på lerjorde.

Halmens værdi i jorden
Vi har regnet på halmens værdi i jorden ved en række udvalgte afgrøder og en gødningspris på hhv. 10, 20 og 30 kr. pr. kg. N:

(Klik på tabellerne for at se dem i fuld størrelse).

Forudsætningen for priserne i tabellerne er gødningspriserne dags dato. Kvælstof, N, koster 10, 20 og 30 kr. pr. kg (i NS 27-4), fosfor, P, koster 27 kr. pr. kg (i DAP) og kalium, K, koster 8,4 kr. pr. kg (i K 49). Kaliumindholdet i vinterraps er antaget som det dobbelte af kaliumindholdet i halm. Husk, at hvis P leveres retur, skal der fradrages udbringning af fosfor/halmaske efterfølgende.

Hvis du vil sælge halmen på skår
Hvis du vælger at sælge din halm på skår, er det vigtigt at sælge til en, der fjerner halmen hurtigt efter høst, så etableringen af næste års afgrøde ikke forsinkes i forhold til det optimale. Det er også vigtigt, at den videre jordbearbejdning/etablering kan ske rettidigt. Derudover kan der med fordel laves en aftale om, at presseren skal være renset, før den kører ind i markerne, så spredning af ukrudt og særligt agerrævehale samt italiensk rajgræs begrænses.

Kørsel- og strukturskader i marken kan begrænses ved altid at køre i såretningen, når halmen fjernes, og undgå at vende i marken. Når halmen presses og fjernes, reduceres halmens gødningsværdi til jorden med mellem 23 og 56 øre pr. tons halm, se ovenstående tabel.

Når halmen skal fjernes fra ejendommen, vil de fleste forvente en lille fortjeneste til den landmand, der sælger halmen. Denne fortjeneste varierer meget, afhængig efterspørgsel og udbud i det pågældende område, men som oftest er fortjenesten for sælger 5 til 10 øre pr. kg halm. Denne fortjeneste svarer nogenlunde den sparede omkostning til snitning og nedmulding. Prisen på skår er derfor oftest svarende til gødningsværdien på 23 til 56 øre pr. tons halm med 85 % tørstof.

Hvis du vil sælge halmen til et kraftvarmeværk eller til eksport
Overvejer du at sælge halmen til et kraftvarmeværk eller til eksport, er afstanden, transportforholdene og vejret afgørende, hvis der skal gøres en god forretning.

Omkostningerne varierer meget mellem bedrifter. Nedenstående tabel illustrerer det mest almindelige omkostningsniveau i øre pr. kg halm ved 15 % vand.

Det er vigtigt, at du vurderer omkostningerne på din bedrift. Først derefter kan du vurdere, hvilken pris du mindst skal have for halmen for at opnå et udbytte der modsvarer det, som halmen tilfører jorden.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Karen Linddal Pedersen.

Graduér første gødningstildeling i vintersæd

Af planteavlskonsulent Mads Munkegaard og planteavlskonsulent Frederik Jakob Holm

For at fastsætte den korrekte N-mængde i vintersæd ved første tildeling skal der skeles til hvedemarkernes tæthed og generelle livskraft. Kvælstof skal være til rådighed, så snart væksten starter i vintersæden, hvis vi skal udnytte det fulde udbyttepotentiale. Vintersæden bør derfor startes op i takt med, at markerne bliver farbare fra nu af og frem til medio/ultimo marts. Den første tildeling i vintersæden skal sikre en stimulering af skuddannelsen og holde afgrøden forsynet frem til næste tildeling.

Patriotisk Selskabs anbefalinger
Patriotisk Selskab anbefaler følgende, hvor der ikke er en meget stor mængde gylle i gødningsplanen.

De tidligt såede vinterhvedemarker står kraftige med mange sideskud. I disse marker er det fordelagtigt at køre en tredelt gødskning, der kan begrænse risikoen for lejesæd og minimere de små sideskud, der ender med at gå til. Disse marker kan startes op med en lav mængde kvælstof på ca. 30-40 kg N. I de middelkraftige vinterhvedemarker kan en todelt gødskning sidestilles med en tredeling. Disse marker kan startes op med ca. 60 kg N. De svage vinterhvedemarker bør startes op, så snart markerne er farbare. De svage marker har et begrænset rodnet og dermed ringe mulighed for at hente kvælstof i jorden. Den tidlige gødskning med en større mængde kvælstof skal hjælpe buskningen godt på vej, så der sker en stimulering af sideskudsdannelsen. Disse marker kan startes op med ca. 80-90 kg N.

Graduering af første gødningstildeling
Det nye sort i vores branche er at graduere gødning efter et satellitkort. Teknologien har været der flere år, det faglige belæg har været der hele tiden, men først nu, med rabat på de målrettede efterafgrøder, har vi taget det til os. De fleste, der ”kloger sig” på gradueret gødskning; rådgivere, maskinbranchen og sågar gødningsfirmaer, har en holdning om, at første tildeling skal køres fladt, altså ens mængde over hele marken i midten af marts. Det har de, fordi det ikke er helt ligetil, på autopilot, at generere et tildelingskort ud fra satellitbilleder fra februar.

Den automatiserede proces til gradueringskort er oftest, at man finder et satellitkort, som måler NDVI/biomassen, og så kører man det fx ind i det gratis program CropSAT. Her angiver man fem forskellige gødningsniveauer, som man kæder sammen med de forskelligt farvede områder/biomasse på kortet. Fx gule områder 70 kg N, lidt mørkere 60 kg N osv. Så oversætter maskinen biomassekortet med landmandens ønsker til et tildelingskort lige til gødningssprederen.

Men et satellitbillede fra februar-marts viser ofte så lav NDVI i hvede, at man ikke kan bruge det til noget. I stedet bør der anvendes satellitbilleder fra efteråret fra omkring udgangen af oktober/starten af november, inden væksten går af vintersæden. Graduering af den første tildeling kræver meget mere omtanke, og satellitbillederne skal vurderes kritisk. I mange situationer skal man selv bidrage en del til tegning af kortet. Den tekniske vanskelighed i processen må dog ikke overskygge, at det er her i starten, vi skal hjælpe dårlige pletter hen imod øget startvækst og buskning. Det kan være bakkeområder i marken, hvor vinteren har været ekstra hård ved afgrøden. Det kan være mere sandede områder i marken, hvor der ikke er den samme ”strøm” i jorden. Ved at øge den tidlige tildeling på den sandede plet, øger man plantens mulighed for vækst og dermed mulighed for dannelse af rodnet. Netop rodnet bliver vigtigt på sandet jord, når vandet hen på sommeren bliver begrænsningen. Så kan man afhængig af året vælge at give sandet mindre i sidste tildeling.

Ligesom de enkelte marker, jf. Patriotisk Selskabs generelle anbefaling, har forskelligt behov for opstartsmængde, så har enkeltmarker selvfølgelig også forskellige behov inde i marken.

På billederne herunder ser vi NDVI fra den 5. november fra to forskellige hvedemarker. De to marker ligger lige ved siden af hinanden, men den første er sået 4. oktober, og den anden er sået 7. september. Den sent såede har en NDVI på under 0,30, og den tidligt såede ligger på ca. det dobbelte i biomasse. Denne forskel i fremtoning gør sig stadig gældende her i starten af marts, og det stemmer godt overens med det billede, vi generelt ser med hensyn til tidlig og sen såning. Hvis vi skal bruge Patriotisk Selskabs normale anbefaling, så skulle første tildeling i den sent såede ligge på ca. 80 kg N og den tidligt såede på ca. 30-40 kg N. Det kan man se fint ud af NDVI-værdierne på satellitbilledet, men det kunne man delvist have sagt sig selv jf. sådato m.m. Men kortene afslører også, at markerne ikke er ens gule eller lysegrønne over det hele. Selv i den tidligt såede mark er der områder med lavere biomasse. Et kig ude i virkeligheden bekræfter forskellene. I den sent såede mark er der et lidt dårligere område ca. midt i, hvor farven er lidt mere gul. Den er lidt mere grøn i sydenden og i nordenden. Her kunne der gives fx 70 kg N på det kraftigste og 90 kg N på det lyse i midten. Man skal lave noget benarbejde og undersøge virkeligheden. Er det pletter, der er druknet? Er det skygger fra hegn og skovkanter, der giver den mørke farve? Ligner det almindelig hvede med mindre vækst, så giver det god mening at skrue den op på det lysere område.

 

NDVI-indekset for marken, der er sået den 4. oktober.

I forgrunden ses et svagere område i den sent såede mark, hvor der passende kan tildeles en større mængde kvælstof.

 

På samme måde kan man se på den tidligt såede mark, dog med et fokus om at give mindre ved første tildeling i de meget kraftige områder. I den tidligt såede mark har vi nogle meget mørkegrønne områder, hvor der bør tildeles maks. 30 kg N. Der er samtidigt et område midt nord og vestligt hjørne. Disse områder har lavere NDVI – en gåtur i marken afslører, at de er mere sandede områder, hvor det giver mening at skrue dem op på ca. 50 kg N nu for at få væksten i gang og undgå manganmangel mv.

 

NDVI-indekset for marken, der er sået den 7. september.

Den kraftige tidligt såede mark primo marts. Især to områder i marken havde markant mindre biomasse pga. let jord.

Konklusion
Graduering af den første tildeling bliver ofte negligeret, selvom det virkelig er her, vi kan trimme skuddannelsen og få de svage områder med. Man skal bruge NDVI-kort fra efteråret, hvis man skal have teknologisk assistance til at automatisere processen med tildelingskort. Man skal være ekstra kritisk og se ude i virkeligheden, om NDVI-kortet følger markens reelle udtryk og behov. Da mange vil bruge graduering til at spare efterafgrøder ved den sidste tildeling omkring den 1. maj, er det også en kærkommen lejlighed til at øve sig på grejet allerede nu i marts.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planteavlskonsulenterne Mads Munkegaard og Frederik Jakob Holm.

Erstat efterafgrøder med præcisionsjordbrug – husk lovkrav

Har du tilmeldt dig den nye ordning, hvor 11 hektar med gradueret gødskning kan erstatte 1 hektar efterafgrøder? Så vil du modtage 500 kr., hver gang du erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder med 11 hektar, hvorpå gødningen gradueres, hvilket svarer til 45 kr. pr. hektar.

Til gengæld står du nu over for en opgave i at leve op til de lovkrav, som følger med ordningen – og her kan Patriotisk Selskab hjælpe dig.

Vi tilbyder rådgivning til en fast pris baseret på antallet af hektar, der tilmeldes ordningen. Som en del af den rådgivningspakke, du køber, hjælper vi dig med at få et overblik over lovkravene, og hvordan de efterleves – og vi laver en klar aftale om, hvad du selv står for, og hvad Patriotisk Selskab skal klare for dig. På den måde kan du være helt tryg ved, at du opfylder alle lovkrav.

Patriotisk Selskab indsender også ansøgningen om gradueret gødskning som alternativ til efterafgrøder på dine vegne.

Lovpligtig opbevaring af dokumentation
Husk, at du i fem år skal opbevare dokumentation for, at lovkravene er overholdt. Landbrugsstyrelsen kan nemlig finde på at komme på kontrolbesøg i op til fem år, efter du har benyttet dig af ordningen.

Der er tale om en hel del dokumenter, der skal opbevares. Hvis du ønsker det, kan Patriotisk Selskab lagre al dokumentation for dig og fremsende det til dig, hvis du får kontrolbesøg. På den måde undgår du, at du pludselig står og mangler et bilag om fem år, hvor der kan have været op til flere driftslederskift på din bedrift, og dokumentationen eller dele af den kan være gået tabt.

Hvad koster det?
Med vores rådgivningspakke får du en lavere pris pr. hektar, jo flere hektar du tilmelder:

Hvad er lovkravene?
Lovgivningen siger, at der – for at efterafgrøder kan erstattes af præcisionsjordbrug – skal:

  • Fastsættes kvælstofbehov for hver mark
  • Udføres positionsbestemt gradueret gødningstildeling
  • Laves en bestemmelse af indholdet af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning

 

I praksis betyder det, at du skal udarbejde gradueringsfiler for hver mark baseret på kvælstofbehovet. Gradueringen kan ske ud fra eksempelvis biomassekort, EM38-kort, gamle udbyttekort eller tildelingskort udarbejdet i Atfarm, CropManager, Cropsat eller Næsgaard.

Når du går i gang med at sprede gødning, skal den maskine, du bruger, både have auto- og sektionsstyring og kant- og kilespredningsudstyr, så gødningen holdes på marken, og du undgår overlap.

Hvis du bruger husdyrgødning eller biomasse fra biogasanlæg, skal du kende kvælstofindholdet gennem analyser.

Præcisionsjordbrug er meget mere end gradueret gødskning
Jo mere presset du er af store efterafgrødekrav, jo mere fordelagtigt er det at kunne erstatte efterafgrøder med gradueret gødskning.

Men udover gradueret gødskning er der også mange andre fordele ved præcisionsjordbrug – og det er kun, hvis du ønsker at erstatte efterafgrøder med gradueret gødskning, at du skal leve op til diverse lovkrav.

Hvis du er en af dem, som har udstyret, og gerne vil udnytte muligheden for at lege med bl.a. graduering af udsæd, udbyttekort, biomassekort, jordprøver osv., tilbyder vores konsulenter rådgivning på timebasis.

Vi står klar, uanset om du har masser af erfaring og har brug for faglig sparring, eller om du er nybegynder og gerne vil have hjælp til at komme i gang. Vi kan komme rigtig langt på bare et par timer, og vi starter gerne helt fra bunden ude i din traktor.

Når du først er i gang, høster du hvert år nye erfaringer, som du kan tage med videre og bruge til at forbedre udbyttet og økonomien de kommende år.

Spørgsmål
Har du brug for hjælp til at overholde lovkravene, når du erstatter efterafgrøder med præcisionsjordbrug? Så kontakt os hurtigst muligt og senest inden den 22. april.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har mere generelle spørgsmål til præcisionsjordbrug.

Henvend dig til planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen.

Jordprøveudtagning: Optimér din planteavl

Optimér jordbundstallene og få mest mulig ud af din planteavl. Med en jordprøveudtagning og en standardanalysepakke får du et godt grundlag for at forbedre planteavlen.

Overordnet set har økonomien i planteavlen været fornuftig de seneste år, og det bør udnyttes til at optimere jordbundstallene og lappe eventuelle huller for tidligere tiders besparelser.

For at dette ikke sker i blinde, anbefaler vi, at du får udtaget jordprøver ca. hvert femte år. En standardanalysepakke indeholder reaktions-, fosfor-, kali- og magnesiumtal, som er de væsentlige parametre. Foruden disse kan der analyseres for andre næringsstoffer, hvis der er mistanke om særlige forhold, eksempelvis i pletter med dårlig vækst.

Har din jord forringede dyrkningsegenskaber?
Herudover tilbyder vi analyse af jordprøver for indhold af ler og organisk kulstof, så du får information om jordens ”Dexter ratio”. Dexter ratio viser, hvor jordens dyrkningsegenskaber er forringede – dvs., hvor der er øget risiko for slemning, hvor det er svært at lave ordentligt såbed osv. – og hvor galt det står til.

En Dexter ratio på 10 markerer en gradvis overgang fra jord med gode dyrkningsegenskaber til jord med forringede dyrkningsegenskaber. I praksis bruges Dexter ratio til at få et overblik over, hvor tæt jorden er på at have forringede dyrkningsegenskaber, eller – hvis den allerede har forringede dyrkningsegenskaber – hvor alvorligt det er, og hvor lang tid der vil gå, før de gode dyrkningsegenskaber er tilbage.

Kort sagt: Dexter ratio er på lerjorde et redskab til at vurdere, om det kan gå at fjerne halm og tære på jordens indhold af organisk materiale, eller om der skal tilføres mere organisk materiale ved at snitte halm, tilføre organisk gødning eller øge andelen af frøgræs og efterafgrøder.

Gratis Dexter ratio-jordprøve for hver 10. standardjordprøve
For hver 10. standardjordprøve udtager vi gratis én Dexter-jordprøve. Det eneste krav er, at du som minimum får udtaget jordprøver på 200 ha, så der er en vis variation i prøverne. Ønskes flere Dexter-analyser eller Dexter-analyser ved udtagning af mindre end 200 ha, betales der ekstra herfor.

Dexter ratio udtages positionsbestemt med GPS i en plet på cirka fem meter i diameter, hvilket betyder, at man ved næste jordprøveudtagning kan genfinde stedet og analysere, hvordan Dexter ratioen har ændret sig siden sidst. Derved får du et indblik i, hvordan den nuværende drift påvirker jordens dyrkningsegenskaber.

Spørgsmål
Kunne du tænke dig at få udtaget jordprøver? Kontakt planteavlskonsulent Morten Holmgaard.

Netværksgruppe for økologiske planteavlere

Vil du gerne være en endnu dygtigere økologisk planteavler? Savner du faglig sparring med andre i samme båd, og kunne du tænke dig input til planteavlen fra nogle af landets førende rådgivere og eksperter på området? Så tilmeld dig Patriotisk Selskabs og Syddansk Økologis nye netværksgruppe, hvor du kan tilegne dig den nyeste viden og blive klogere på, hvordan du løfter din økologiske planteavl til næste niveau.

Patriotisk Selskab er sammen med Syddansk Økologi i gang med at opstarte en netværksgruppe for professionelle økologiske planteavlere. Vil du være med?

Hvem, hvad, hvor?
Netværksgruppen henvender sig til landmænd, driftsledere og andre ansatte, der arbejder med økologisk planteavl og har økologiske salgsafgrøder som den primære dyrkningsflade.

Ved at deltage i netværksgruppen kan du dele og tilegne dig ny viden om økologisk planteavl – og ikke mindst finde inspiration til, hvordan du kan videreudvikle og optimere din bedrift.

Møderne vil foregå hos netværksgruppens deltagere på skift, så I får mulighed for at se hinandens bedrifter.

Der bliver fire møder om året: To i foråret, ét i efteråret – og et enkelt om vinteren hos Patriotisk Selskab i Odense. Hvert møde varer tre timer.

Til møderne vil der blive taget aktuelle faglige emner op, baseret på værtsbedriften for det pågældende møde. Herudover vil der være et fagligt oplæg til hvert møde fra en relevant indlægsholder, som vil danne basis for den efterfølgende diskussion og erfaringsudveksling.

Der vil desuden blive arrangeret en faglig éndags-udlandstur til en særligt spændende økologisk bedrift eller virksomhed.

Afholdelsen af møderne – herunder fastsættelse af program, dato m.v. – vil blive varetaget af konsulenter fra Patriotisk Selskab og Syddansk Økologi.

Disse emner vil blive taget op i netværksgruppen i 2022

  • Bælgsæd – fremtidens proteinafgrøder
  • Nye gødskningsregler fra august 2022
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse og rækkedyrkning
  • Afgrødevalg og etablering
  • Efterafgrøder, arter og etablering
  • Ukrudtsstrategier
  • Kulstof
  • Special- og højværdiafgrøder efter gruppens ønske – eller andre emner, som deltagerne gerne vil være klogere på

 

Pris m.v.
Deltagelse i netværksgruppen koster 6.000 kr. om året pr. bedrift.

Der er plads til 5-10 deltagere i gruppen.

Det første møde bliver i foråret 2022.

Interesseret?
Ønsker du at tilmelde dig netværksgruppen eller høre mere?

Så kontakt økologikonsulent Anders Holm Rasmussen eller økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen.