Kategoriarkiv: Svin

Sidste chance for at søge om tilskud til miljø- og klimatiltag

Af miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen og miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen

Den sidste pulje for miljø- og klimateknologi er netop åbnet for ansøgninger, så hvis du har miljø- og klimatiltag på tegnebrættet, er det nu, du skal have sendt en ansøgning om tilskud afsted. Landbrugsstyrelsen tager imod ansøgninger indtil 10. januar 2023.

Du kan søge om tilskud til projekter, der skal:

  • Fremme dyrevelfærden i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra grisestalde, kvægstalde eller fjerkræsstalde
  • Reducere energiforbruget i fjerkræsstalde eller gartnerier
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl, kartoffelavl eller gartnerier
  • Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

 

Du kan se den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier nederst i artiklen. Den rummer teknologier til bl.a. gyllekøling, luftrensning, sprøjtestyring og teltoverdækning.

Hold ansøgningen simpel
Modsat tidligere er der i denne sidste ansøgningsrunde ikke mulighed for at ændre i projektet, når først ansøgningen er indsendt. Derfor anbefaler vi, at du holder din investering så simpel som muligt og sætter dig grundigt ind i, hvad den indebærer. På den måde minimerer du risikoen for at få investeret i noget under realiseringen af projektet, som ikke ligger inden for rammerne af tilsagnet om tilskud.

Vær desuden opmærksom på, at projektet skal være gennemført senest to år efter ansøgningstidspunktet.

Mindstebeløb for projekter
Tilskuddet udgør 40 procent af en på forhånd fastsat standardomkostning for den enkelte teknologi. Det er altså ikke nødvendigt at have indhentet konkrete tilbud på de ønskede tiltag forud for ansøgningen.

For hvert indsatsområde er der i ordningens bekendtgørelse angivet et minimumsbeløb for projektets samlede standardomkostning – enten 100.000, 300.000 eller 500.000 kr. Søger du f.eks. om tilskud til teknologier, der skal reducere pesticidforbruget i din planteavl, skal de i standardomkostninger samlet være prissat til minimum 300.000 kr.

Den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier
Vi har pløjet os igennem ordningens endelige teknologiliste for at kunne give dig et overblik. Nedenfor ser du den komplette liste over tilskudsberettigede teknologier. Alle krav og specifikationer finder du i bilag 1 til tilskudsordningens bekendtgørelse her.

Planteavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Sprøjtestyring med on/off tildeling eller med både variabel og on/off tildeling
  • Kortlægning og monitorering af ukrudt
  • Båndsprøjtning i rækkeafgrøder
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Robotbaseret såning og ukrudtsbekæmpelse
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Kornradrenser
  • Radrenser
  • Optrækning og blotlægning af rodukrudt
  • Luftudstyr til sprøjtebom

 

Kartoffelavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Mekanisk vækststandsning
  • Aftopning og afbrænding
  • Kartoffelradrenser
  • Ukrudtsrensning og vækststandsning

 

Griseproduktion
Til omstilling til løsgående søer i farestalde:

  • Faresti til løsdrift

 

Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gyllekøling med linespil eller rørudslusning (slagtegrise samt søer og smågrise)
  • Kemisk luftrenser, enten med to trin, altså en kombination af syre og base, eller ét trin med syreopløsning (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Biologisk luftrenser (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Punktudsugning med luftrensning (konventionel stald eller intelligent konceptstald for slagtegrise)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder
  • Gylleforsuring (slagtegrise)

 

Æg- og fjerkræsproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gødningsbånd (hønse- og opdrætsstalde)
  • Gylletank (hønse- og opdrætsstalde)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Lavenergiventilation (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • LED-lys (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • Opvarmning (fjerkræsstalde)
  • Varmeveksler (opdræts- og slagtekyllingestalde)
  • Gastæt opbevaring af foderemner

 

Kvægproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Fasefodring efter mælkemængde eller efter mælkens sammensætning (malkekvæg)
  • Fasefodring med kraftfoder (malkekvæg)
  • Overvågningsremme (malkekvæg)
  • Teltoverdækning til gylletank (malkekvæg og slagtekalve)
  • Udstyr til automatisk udfodring (malkekvæg)
  • Gylleforsuring (malkekvæg og slagtekalve)
  • Gummimåtter til fast drænet gulv (malkekvæg og slagtekalve)

 

Gartneri
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Markise over frugt og bær
  • Tunneler eller plasthus (bær og grøntsager)
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Udstyr til sensorafblænding af dyser på tågesprøjter (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Tunnelsprøjte med recirkulering
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Klimastation til varsling af sygdomme og skadedyr (grøntsager, frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Kølerum med kontrolleret atmosfære (grøntsager, frugt og bær)
  • CA-lagringskasser (grøntsager, frugt og bær)

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Gardiner til isolering (væksthus)
  • Højisolerende (evt. to- eller flerlags-) dækkemateriale (væksthus)
  • Klimacomputer (væksthus)
  • LED-belysning (væksthus)
  • Elektroniske højtryksnatriumlamper til belysning (væksthus)
  • Varmepumpe til opvarmning (væksthus)

 

Til reduktion af næringsstofforbruget:

  • Gødningsblander og gødningscomputer (grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus og udplantningsplanter og planteskolekulturer i væksthus eller på containerplads)
  • Gødningsudlægger til såmaskinen

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til tilskudsordningen eller din ansøgning, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.

Bedre benchmarking af din griseproduktion i MyBusiness

Vi har givet vores griseindgang i MyBusiness en makeover.

Alle de features, som du kender fra markbrugsindgangen, kan du nu også finde i griseindgangen.

Herudover kan du se din fremstillingspris i yderligere detaljer. Nu er din indkøbspris af grisen også inkluderet, uanset om grisen er internt overført, eller om du køber udefra.

Du kan stadig få et hurtigt overblik over din produktion som tidligere. For eksempel kan du se årets produktion og dækningsbidraget på den enkelte produktionsgren i din virksomhed.

Flere funktioner på vej
Vi arbejder løbende på at udvikle MyBusiness og griseindgangen samt at få hentet flere benchmarktal ind i MyBusiness – så du får bedre og bedre muligheder for at sammenligne din produktion med andres.

Om MyBusiness
Du kan få MyBusiness, hvis du er virksomhedsanalysekunde hos Patriotisk Selskab.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have MyBusiness, er du velkommen til at kontakte driftsøkonom Sarah Lilaa.

Dansk griseproduktion – nu og i fremtiden

2021 har været et hårdt år for danske griseproducenter, og priserne er stadig under stort pres. Heldigvis har flere producenter opbygget en økonomisk robusthed i kølvandet på de gode resultater i 2019 og 2020.

– 2021 har indtil nu været et hårdt år for danske griseproducenter, og økonomien er presset på grund af meget lave afregningspriser, især puljenoteringen og høje foderpriser. Prisudsvingene på grisemarkedet har været meget store, særligt puljenoteringen på smågrise.

Sådan lyder det fra Patriotisk Selskabs økonomikonsulent Lone Bendixen, når hun med få ord skal give et øjebliksbillede af den danske griseproduktion. Trods de dystre kendsgerninger ser økonomikonsulenten dog også en række tendenser, som tyder på, at markedet kan rejse sig igen i løbet af foråret 2022. Hertil skal lægges den robusthed, som mange danske griseproducenter har opbygget de sidste par år.

– Faktum er, at svinepriserne fortsætter nedad. Det er de barske kendsgerninger, og dem kan vi ikke ændre. Til gengæld er det vigtigt at huske på, at for mange griseproducenter blev resultaterne for årene 2019 og 2020 de bedste i mange år, bl.a. som følge af efterspørgslen på europæisk grisekød efter udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, siger Lone Bendixen og fortsætter:

– De gode resultater for mange landmænd gav dem mulighed for at afdrage gæld og konsolidere sig og dermed skabe en vis robusthed og modstandskraft over for de ekstremt lave noteringer, som vi ser lige nu.

Svinepest og corona
Årsagerne til de store prisudsving skal først og fremmest findes i udefrakommende omstændigheder: Afrikansk svinepest i Kina, udbredelsen af coronapandemien på verdensplan og også afrikansk svinepest i Tyskland og Polen.

– Generelt er der gode afsætningsmuligheder på eksportmarkederne. Den største trussel på verdensmarkedet kommer fra Kina, som i løbet af sommeren har reduceret landets import af grisekød fra EU og i stedet skruet op for importen fra Brasilien og i nogen grad fra Spanien, som stadig har gode kontrakter med Kina. Det er en udvikling, vi følger nøje, siger Lone Bendixen.

Lige nu er det europæiske kødmarked overforsynet. Det grisekød, som ikke har kunnet eksporteres til Kina, skal afsættes på det europæiske marked, hvilket resulterer i overproduktion og et stort prispres.

– Vi har dog en forventning om, at corona-påvirkningen efterhånden vil klinge noget af, og den nuværende udbudspukkel på det europæiske kødmarked afvikles, så der sker en normalisering og stabilisering på eksportmarkederne, siger Lone Bendixen.

Voldsomme prisfald
Den forsigtige optimisme ændrer dog ikke ved, at prisen, som en dansk slagtegriseproducent får for sine grise, er faldet med en fjerdedel på godt tre måneder – svarende til over tre kroner pr. kilo eller små 300 kr. pr. slagtegris.

Endnu værre ser det ud for smågriseproducenterne. Tidligere er smågrise handlet til op til 600-700 kroner pr. styk (i 2020); lige nu er prisen på blot 150 kroner, ikke mindst hvis grisene afregnes til puljenoteringen.

– Selvom nogle tendenser peger på mere stabilitet i verdens griseproduktion, er der stadig stor usikkerhed. Meldingerne fra Kina er tvetydige, og der er udsigt til store omvæltninger i Tyskland og nedgang i den tyske griseproduktion. Hertil kommer bekymringen for de høje foderpriser, lyder det fra Lone Bendixen.

Spørgsmål om markedet, priserne og bæredygtigheden
– Det er derfor ikke uden grund, at det svirrer med spørgsmål om den danske griseproduktion: Hvad kan vi forvente os i fremtiden? Hvordan ser markedet ud, og hvem skal vi afsætte til? Hvordan skal man forholde sig som griseproducent i disse tider med så lave priser? Hvilke tendenser kan vi se i årets resultater, og hvordan vurderes markedet for smågrise og slagtegrise de nærmeste år?

Hertil kommer de mange tanker og tiltag om bæredygtighed. Danske landmænd har i generationer været en central drivkraft i udviklingen af den globale bæredygtighed, og derfor er dansk landbrug i dag i front på bæredygtighed. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde for den danske griseproduktion?

Disse emner er på dagsordenen den 8. november kl. 13.00 til 16.00, når Patriotisk Selskab afholder møde om griseproduktion i Danmark. I mødet deltager udover konsulenter fra Patriotisk Selskab også råvarehandler og analytiker John Jensen fra AgroMarkets og senior vice president Nicolaj Nørgaard fra Danish Crown. Læs mere og tilmeld dig mødet her.

Foreløbige resultater 2020/2021: Året blev som forventet

De foreløbige resultater af Patriotisk Selskabs Driftsanalyser er positiv læsning. Selskabets prognoser – der blev udarbejdet for over et år siden – holder stort set stik, og landbrugets resultater er generelt positive.

“Året blev som forventet – trods corona”. Sådan lyder meldingen fra driftsøkonom Sarah Lilaa fra Patriotisk Selskab, som i disse dage offentliggør de foreløbige resultater af selskabets Driftsanalyser 2020/2021, der bygger på data fra medlemmerne.

Datagrundlaget for de foreløbige driftsresultater er i år udvidet med 5.000 hektar, så grundlaget på nuværende tidspunkt dækker et areal på 40.000 hektar.

Se de foreløbige resultater for 2020/2021 her.

“At året blev som forventet skal opfattes positivt. Dels har landbruget over en bred kam klaret sig godt, dels har selskabets prognoser vist sig at holde stik – til trods for, at prognoserne blev udarbejdet tilbage før høst 2020, da ingen endnu vidste, hvilken kolossal betydning corona ville få”, siger Sarah Lilaa.

De foreløbige driftsresultater viser, at langt de fleste dele af landbruget ikke i samme grad som mange andre erhverv har været påvirket af coronakrisen. Generelt har både udbud og efterspørgsel været relativt konstant, hvilket bl.a. skyldes, at forbruget af de basale nødvendighedsvarer har været uændret under coronakrisen.

Et godt høstår
Med udbytter over middel blev 2020 et udmærket år for planteproducenterne. Et vådt efterår og en lidt dårlig etablering af vinterafgrøder var årsag til udbyttenedgangen i vinterafgrøderne; til gengæld kom vårsæden rettidigt i jorden, og udbytterne blev på højde med rekordåret 2019.

De gode høstudbytter har bidraget til, at langt hovedparten af planteavlerne opnåede positive driftsresultater i 2020.

Svineproducenter
Især svineproducenterne er med til at trække det samlede resultat for landbruget i 2020 op på et højt niveau.

“For svineproducenterne er det gået rigtig godt. I 2019 steg afregningspriserne med rekordfart på grund af afrikansk svinepest i Asien, og de høje priser fortsatte ind i første kvartal af 2020. Men så kom coronaen og satte en brat stopper for efterspørgslen i det indre marked, hvor restaurationsbranchen og følgeerhverv på grund af corona måtte skrue gevaldig ned eller helt lukke for aktiviteterne”, siger Sarah Lilaa.

Ved indgangen til 2021 kom slagtesvineproduktionen i Asien op i gear igen, mens den europæiske efterspørgsel til gengæld er stagneret, så de positive 2020-tal er ikke fortsat ind i 2021. Noteringen har været stigende første halvdel af 2021.

Smågrise
Hos producenterne af smågrise er det ikke kun corona, som har skabt bekymring; det har også efterårets udbrud af svinepest i Tyskland, som satte en stopper for eksporten og dermed en stopper for de rekordhøje priser, som havde præget markedet i starten af 2020.

“Nettoudbyttet for sohold er på knap 2.000 kr., mens prognosen lød på over 3.000 kr. Det forventes dog, at priserne på smågrise retter sig igen. Det vil i givet fald gøre 2021 til et godt år for svineproducenter – men alt er endnu meget usikkert”, vurderer Sarah Lilaa.

Blandt de øvrige usikkerhedsmomenter, som præger verdensmarkedet lige nu, indgår også konsekvenserne af Brexit, en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik og den grønne omstilling, som alt sammen vil påvirke prognoserne for det kommende år, lyder vurderingen fra Sarah Lilaa. På bedrifterne er der derfor fortsat fokus på styrkelse af indtjening og robusthed og fokus på udvikling af nye produkter.

Spørgsmål
Kontakt driftsøkonom Sarah Lilaa.