15
Okt
DK gode til at producere svinekød med lave omkostninger

Af seniorkonsulent Tommy Bjerregaard

Når vi sammenligner svineproduktionen i Danmark med andre landes, tilhører vi superligaen – og vi er endda aspirant til en medalje af fineste karat.

Det var et af de budskaber, som jeg tog med hjem, da jeg på vegne af Patriotisk Selskab deltog i Agri Benchmarks/InterPIGs konference om svineproduktion og -økonomi, der i år fandt sted i Reggio Emilia i Italien. På konferencen blev der taget udgangspunkt i tal fra godt 20 lande, der samlet set dækker over 90 % af verdens svineproduktion.

Sammenlignet med resten af Europa har vi det højeste antal levendefødte grise pr. årsso og samtidig også det højeste antal fravænnede grise pr. årsso. Hvad angår dødelighed i farestalden (som der har været skrevet så meget om i pressen), ligger vi anden bedst, dét selvom vi har flest levendefødte grise pr. årsso. Kun Spanien overgår os, men de har cirka 6 levendefødte grise færre pr. årsso end i Danmark og derfor også et lavere antal døde.

I Danmark er procent døde indtil fravænning 13,3 %, og i Spanien er det 13,2 %. I Holland, Tyskland og Frankrig ligger det cirka 1 – 1,5 % højere.

Hos slagtesvinene er den daglige tilvækst også i top og dette endda også, når vi sammenligner med lande, hvor den levende slagtevægt er højere end i Danmark.

Sætter vi fokus på omkostningerne ved at producere et kilo svinekød i 2017, var Danmark og Spanien de lande i Europa med de laveste omkostninger. På verdensplan var det USA og Brasilien.

Effektiviteten er gået frem – i Danmark producerer vi næsten en halv gris mere pr. kuld ved fravænning i 2017, end vi gjorde i 2016. Det kompenserer for den tilbagegang i antallet af søer, som vi ser mange steder – og derved opretholdes produktionen trods færre årssøer.

På verdensplan ser vi også stigning i effektiviteten, dog på et lavere niveau. Men resten af verden skal nok komme efter det, bl.a. med hjælp fra genetik fra Danmark og eksport af dansk viden om svineproduktion. Det er altså ikke kun i Danmark, vi bliver mere effektive – det gør de også i andre lande. Vi skal derfor fortsat have stort fokus på optimering af effektiviteten for at bevare vores førerposition.

Hvad med prisen for grisen?
På verdensplan har der fra 2016 til 2017 været en generel stigning i prisen på svinekød, i gennemsnit cirka 1,10 kr. pr. kg.

Men sammenlignet med resten af Europa ligger Danmark sammen med Finland og Frankrig i den lave ende, hvad angår salgspriserne. Fx har Tysklands svineproducenter fået cirka 5 eurocent mere pr. kg (ca. 37 øre). De ellers lave omkostninger, som grisene produceres til i Danmark, har hermed ikke den samme værdi for svineproducenten, som de ellers kunne have haft.

Alt i alt er de danske svineproducenter kanondygtige til at producere svinekød inden for de danske rammer, hvor vi laver billigt kød, og cirka 90 procent eksporteres. Men vi kommer ikke udenom, at mange svineproducenter kunne drage nytte af nogle rammevilkår, hvor det var muligt at producere grise til forædling, evt. på kontrakt, som kunne sælges til en højere pris. På den måde kunne skabes en værditilvækst i Danmark til gavn for svineproducenterne.

De danske svineproducenter er – som tallene jo viser – dygtige, og forbrugerne skal bare efterspørge de varer, de ønsker – så kan svineproducenterne sagtens producere dem. Det har blot vist sig, at det er svært at få en merpris for varerne, som kan danne grundlag for en fornuftig økonomi i produktionen. Det gælder både på hjemme- og eksportmarkedet.

Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på sundhed og dyrevelfærd
Fra den 1. januar 2019 må der i Danmark ikke længere kastreres uden bedøvelse. Det samme forbud gælder allerede i fx Østrig. I Frankrig finder 80 % af kastrationen sted med bedøvelse.

Flere steder er kastration helt forbudt, fx i England. Men 80 % af den spanske produktion sker også uden kastration.

Hvad angår halekupering, er det også noget, der har fokus i mange lande, inkl. i Danmark, hvor vi kun må kupere halerne under særlige omstændigheder. I Finland, Sverige og til dels Frankrig er halekupering helt forbudt.

Også det globale forbrug af antibiotika i produktionen var noget, der blev taget op på konferencen – dette med udgangspunkt i en udtalelse fra WHO, om at spredningen af multiresistente mikrober er en af de største globale sundhedsfarer. Danmark er et af de lande med det laveste medicinforbrug i svineproduktionen og dermed et skoleeksempel for mange andre lande.

Uanset hvad man måtte mene om de mange politiske tiltag til fordel for dyrevelfærden og sundheden, kan vi konstatere, at det ikke kun er i Danmark, at emnet har meget fokus – og at der nok næppe bliver mindre lovgivning på området i fremtiden.

Hvad kan vi forvente af de kommende år?
År 2017 var økonomisk set et godt år for svineproduktionen i stort set alle lande. Det står naturligvis i kontrast til de lave salgspriser og de høje foderpriser, som vi ser lige nu.

Desværre tegner det ikke godt de kommende år. På konferencen var der stor enighed om, at prognoserne for både 2018 og 2019 ikke kommer i nærheden af niveauet i 2017. Først i 2020 ser det ud til at lysne.

Jeg ville ønske, at jeg kunne afslutte denne artikel med en mere positiv udmelding og håber selvfølgelig, at prognoserne tager fejl. Men det er trods alt bedst at være realistisk.

Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du meget velkommen til at kontakte mig (Tommy Bjerregaard).