Driftsleder til specialiseret planteavlsbedrift på Fyn

Om stillingen
Johannes Karstoft tilbyder en stilling som driftsleder på en specialiseret fynsk planteavlsbedrift nord for Søndersø på 360 ha med forskellige arter græsfrø og kontraktafgrøder som fx korn og ærter. Drømmer du om et godt samspil mellem arbejds- og privatliv, en lærerig arbejdsplads, indflydelse og frihed under ansvar? Så er denne stilling måske noget for dig.

Bedriften har været i Johannes Karstofts varetægt i tre år og er en del af en større virksomhed, hvor hovedsædet ligger i Sydjylland. Du bliver den første driftsleder på den fynske bedrift og får en vigtig rolle i opbygningsfasen samt mulighed for at sætte dit præg på ejendommens fremtid. Du administrerer selv den daglige drift af planteavlen med hjælp fra medarbejdere fra bedriften i Jylland, og du refererer direkte til ejeren.

Der tilbydes bolig i forbindelse med ansættelsen centralt beliggende i forhold til bedriften med et overskueligt stuehus, tilhørende værksted og pæn have.

Opgaver
Dine opgaver bliver:

 

Om dig
Du har et højt plantefagligt niveau og har særlig interesse for frøavl. Du søger denne stilling, fordi du gerne vil udvikle dig yderligere.

Med det store ansvar, der følger med stillingen, er det vigtigt, at du er selvstændig, har ordenssans, er god til at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver og altid er et skridt foran. Herudover har du selvfølgelig de praktiske færdigheder til at kunne løse de opgaver, som stillingen rummer.

Som menneske er du åben og positiv, og du er god til at kommunikere.

Om virksomheden
Johannes Karstofts jyske bedrift ligger mellem Kolding og Vejle og består af 625 ha planteavl fordelt på tre ejendomme.

Visionen for den nordfynske bedrift på 360 ha, hvor du primært skal arbejde, er at have kontraktafgrøder og specialafgrøder med fokus på frøavl. Der er tale om en veldrevet ejendom i vækst; fx er der gang i opførelsen af et planlager. Jorden er dyrkningssikker, og klimaet er mildt.

Ansøgning
Rekrutteringen sker i samarbejde med Patriotisk Selskab.

Send din ansøgning og dit cv (uden CPR-nummer) til johannes@karstoft.dk hurtigst muligt – vi afholder løbende samtaler. Tiltrædelse efter aftale.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Johannes Karstoft på 2940 8814.

Hent stillingsopslaget som PDF her.