23
Nov
Endnu en runde med rentefri momslån, frist 18/12

Du kan nu igen anmode om rentefrit at låne et beløb svarende til den moms eller lønsumsafgift, der er indbetalt i 2020.

Der er, som i foråret, tale om moms for fjerde kvartal/andet halvår 2019 indbetalt senest den 2. marts 2020, samt lønsumsafgift for 1. kvartal 2020 indbetalt senest den 15. april 2020.

Lånet skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 – samt inden for 14 dage, hvis din virksomhed ophører. Det er en forlængelse i forhold til tidligere, hvor fristen for tilbagebetaling var den 1. april 2021.

Din ansøgning om momslån skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 18. december 2020.

Hvis din virksomhed har gæld på skattekontoen, vil det blive modregnet i udbetalingen.

Du kan ansøge om lånet her.

Sørg for at have dit SE-nummer/CVR-nummer parat til ansøgningen. Hvis der er gennemført ejerskifte i ejerkredsen på mere end 50 %, så skal der desuden vedhæftes revisorerklæring.

Har du allerede fået lånet?
Hvis din virksomhed fik lånet i foråret, kan du ikke ansøge igen. Til gengæld bliver din tilbagebetalingsfrist på lånet automatisk udskudt til samme dato som for de nye lån, altså til den 1. november 2021.

Brug for hjælp?
Vi hjælper dig gerne med at ansøge om et lån – kontakt din daglige rådgiver, chefkonsulent Michael Mortensen eller økonomikonsulent Kristian Bak Larsen for at høre nærmere.