Bæredygtighedsanalyse

Lad os hjælpe dig med at lave en bæredygtighedsanalyse til gavn for klimaet og miljøet – og ikke mindst for din virksomheds omdømme og økonomi.

Hvorfor få lavet en bæredygtighedsanalyse?
Bæredygtighed er oppe i tiden – og det er noget, som alle landmænd bliver nødt til at forholde sig til, før eller senere.

Med en bæredygtighedsanalyse kan du være på forkant og lægge en bæredygtig plan for udviklingen af din virksomhed, som ikke kun gavner miljø, klima, mennesker og dyr – men også din egen virksomhed. De rette bæredygtige investeringer og tiltag kan nemlig give besparelser på driftsomkostningerne, fx på strøm, vand, varme og brændstof.

Samtidig sender det et positivt signal til omverdenen, at din virksomhed arbejder aktivt med bæredygtighed – særligt i disse tider, hvor landbruget ofte er udsat for kritiske historier i medierne.

Desuden skader det ikke, at du med en bæredygtighedsanalyse kan være på forkant med nogle af de krav til din produktion, som fremtiden måtte byde på. Bl.a. ser vi allerede nu, at flere banker efterspørger bæredygtighedsstrategier hos landmændene, og at bl.a. Danpo, Danish Crown og Arla har udviklet deres egne kvalitetssikringssystemer i forhold til bæredygtighed, som leverandørerne skal tilpasse sig.

Hvad er en bæredygtighedsanalyse?
Med en bæredygtighedsanalyse måler vi på niveauet af bæredygtighed i din virksomhed på en række udvalgte områder – det kan fx være din husdyrproduktion, dit markbrug, vand, energiforbrug, ledelse, medarbejdere eller økonomi. Det er du selv med til at bestemme.

Herudover får du konkrete og håndgribelige forslag til, hvor du kan sætte ind for at forbedre både bæredygtighed og økonomi. Det kan fx være forslag til, hvordan du bedre kan udnytte potentialet i din jord og tilføre næringsstoffer mere strategisk, hvordan du kan øge produktiviteten og dyrevelfærden i din husdyrproduktion, hvad du kan indføre af vand- og energibesparende foranstaltninger og hvordan du skaber en bedre arbejdsplads for dine medarbejdere.

Vi giver dig både bud på små ændringer, der ikke koster noget, og på større investeringer, som kræver mere overvejelse – men som i mange tilfælde også vil kunne tjene sig selv hjem igen over en årrække.

Vi kan lave en bæredygtighedsanalyse for dig, uanset om du er planteavler eller husdyrproducent, og uanset om din produktion er konventionel, økologisk eller andet.

I bæredygtighedsanalysen er inkluderet:

 

Interesseret i en bæredygtighedsanalyse?
Kontakt miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.