14
Nov
Fokus på omkostningerne: Bruger du pengene fornuftigt?

At træffe de rigtige beslutninger – store som små – om virksomhedens drift og udvikling kræver et godt indblik i økonomien. Det er et af de budskaber, som driftsøkonom Simon Sepstrup Sørensen aldrig bliver træt af at fremhæve:

”Hvis man ønsker at forstå i dybden, hvordan det går med ens forretning, kan man med fordel få lavet en virksomhedsanalyse hos Patriotisk Selskab. De fleste ved godt, hvor pengene kommer ind i virksomheden. Derimod er overblikket, over hvordan pengene bruges, og om udgifterne tjener sig selv hjem igen, sjældent lige så godt. Og det er ærgerligt, for det er jo netop her, man virkelig kan optimere økonomien”, siger han.

I forbindelse med vores deltagelse på Agromek giver vi dig 10 % på en virksomhedsanalyse, hvis du ikke i forvejen får lavet virksomhedsanalyse hos Patriotisk Selskab, og hvis du bestiller virksomhedsanalysen inden årets udgang med reference til Agromek. Rabatten får du på den samlede udgift til konsulenttimer. Hvor lang tid en virksomhedsanalyse tager at lave afhænger af din virksomheds størrelse og kompleksitet.

Find os på stand F5198 og få en snak om, hvordan en virksomhedsanalyse kan gøre en forskel for dig. Har du ikke mulighed for at besøge os på Agromek, kan du stadig få glæde af tilbuddet – kontakt Simon Sepstrup Sørensen.

Beslutninger skal træffes på et reelt grundlag
Med en virksomhedsanalyse får du overblik over produktiviteten i din virksomhed og deltaljerne i din økonomi og kan dykke helt ned i den enkelte driftsgren og se driftsmæssige og økonomiske nøgletal. Du kan bl.a. se afkastningsgraden og dækningsbidraget på de enkelte driftsområder samt indtjening, omsætning og vækst, fx pr. årsso, afgrøde og hektar.

”Efter nogle år, hvor man har fået lavet virksomhedsanalyse hos Patriotisk Selskab, kan man se udviklingen i sin produktion og økonomi. Og allerede fra den første virksomhedsanalyse kan man se, hvordan ens virksomhed ligger i forhold til andre, og hermed hvad virksomhedens styrker og svagheder er. Særligt svaghederne er interessante, for det er her, forbedringspotentialet ligger. Fx kan man se, om ens udbytteniveau og produktivitet i stalden er tilfredsstillende. Herudover kan mange virksomheder med fordel kigge på omkostningerne: Bruger virksomheden eksempelvis for mange penge på maskiner, på såsæd, planteværn og gødning? Det og meget andet får man svar på med en virksomhedsanalyse – og man får derfor et reelt økonomisk grundlag at træffe gode beslutninger på”, konstaterer Simon Sepstrup Sørensen.

Andre aktiviteter på Agromek, stand F5198
Tirsdag den 27. november kan du møde driftsøkonom Simon Sepstrup Sørensen på Agromek.
Generelt kan du på Agromek møde et bredt udsnit af vores konsulenter fra alle afdelinger til en faglig snak om din virksomhed. Læs mere her.

Udover virksomhedsanalyse-tilbuddet medbringer vi også en række andre tilbud til messedeltagerne. Bl.a. tilbyder vi en gratis fremtidsfuldmagt, hvis du får lavet dit testamente hos os, gratis jagtvurderingsbesøg og en gratis gennemgang af dine ansættelseskontrakter.

Onsdag den 28. november kan du på vores stand møde Tænketanken Frej. Læs mere her.