Med den grønne trepartsaftale er der sat en tydelig retning for dansk landbrug, men vi afventer endnu den konkrete lovgivning og bekendtgørelserne for området. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvad du kan gøre som landmand, hvis du gerne vil være på forkant med de nye krav. Her får du anbefalingerne fra Patriotisk Selskabs grønne taskforce.

I 2024 har vi fulgt tæt med fra sidelinjen, mens anvendelsen af de danske arealer og landbrugets fremtid er blevet forhandlet. Først i den grønne trepart, hvor bl.a. Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, NNF og Dansk Industri sad med ved forhandlingsbordet, og siden i Folketinget, hvor rammeaftalen Aftale om Implementering af et Grønt Danmark blev vedtaget med et solidt flertal i november.

Som vores bestyrelsesformand for nylig konstaterede, så får vi ”en historisk jordreform, verdens første CO₂-afgift på biologiske processer og en særdeles hård kvælstofregulering.” Selvom det er en stor mundfuld, er hun også fortrøstningsfuld og fremhæver, at vi får meget af det, vi har efterspurgt; nemlig langsigtet arealomlægning i stedet for ineffektiv regulering i marken og lokal forankring af arbejdet med vandmiljø gennem kystvandråd og lokale treparter.

Lige nu afventer vi, at aftalen udmøntes i konkret lovgivning og bekendtgørelser. Vores grønne taskforce holder sig opdateret, så vi altid kan rådgive på baggrund af den nyeste viden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af en opdatering.

23 lokale treparter planlægger kvælstofindsatserne

Indsatsen for vores vandmiljø vil blive planlagt gennem 23 lokale treparter – én for hvert af de 23 vandoplande. De bygger på de eksisterende vandoplandsstyregrupper (VOS’er). Her inviteres landboforeningerne – herunder Patriotisk Selskab – med ved forhandlingsbordet, når de rigtige tilgange i de enkelte oplande og bedste lokale løsninger skal fastlægges på politisk niveau.

De lokale treparter skal i løbet af 2025 udarbejde omlægningsplaner for de 23 oplandsområder baseret på fastlagte reduktionsmål for kvælstofudledningen (indsatsbehov) i de enkelte vandoplande.

Med medlemmer i hele landet inviteres Patriotisk Selskab med ved flere lokale trepartsforhandlinger. Vi håber, at de lokale lodsejere vil engagere sig i de pågældende forhandlinger og benytte os som rådgivere ift. deres egen situation. Vi bringer gerne vores specialiserede tværfaglig ekspertise i spil og hjælper med at vurdere implikationerne for den enkelte lodsejer og bedrift ved forskellige scenarier. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis vi kan bistå dig i den proces.

Kvælstofindsats nu eller høje efterafgrødekrav i 2027

Vores generelle anbefaling er, at du allerede nu undersøger, om du har arealer, som er oplagte at omlægge. Du behøver ikke at vente på de lokale omlægningsplaner. Allerede midt i 2026 vil de gennemførte og igangsatte kvælstofindsatser nemlig danne grundlag for markreguleringen i 2027. Der er altså ingen tid at spilde, hvis du vil afbøde den varslede kvælstofhammer, som ventes at falde i form af strenge krav om efterafgrøder.

Hvis du har lavbundsjord med et kulstofindhold på over 6 % (se udtagningskort.dk), eller hvis din bedrift ligger i et af de vandoplande med høje reduktionskrav, anbefaler vi, at du kontakter vores udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen for at drøfte dine konkrete muligheder. Rådgivning om potentielle udtagningsprojekter er gratis og uforpligtende.

Omkostningseffektive minivådområder

Især minivådområder er et virkemiddel, som kan være interessant at overveje for den enkelte lodsejer. Her behøver du nemlig ikke at afvente myndighedernes initiativ. Mens fx lavbundsprojekter og vådområder gennemføres af kommuner eller Naturstyrelsen, er det lodsejeren selv, som står for at etablere et minivådområde – med gratis rådgivning fra udtagningskonsulenten, som kan hjælpe dig med at finde gode placeringer, søge tilskud og indhente de nødvendige tilladelser.

Et minivådområde er omkostningseffektivt og fylder ikke så meget. Det består af en række bassiner af forskellig dybde, der udgraves ved hoveddrænet, inden vandet løber ud i vandløbet.

CO₂-afgift på de biologiske processer

Fra 2030 bliver husdyrproducenter pålagt at betale en CO₂-afgift. Afgiften begynder på 300 kr. pr. ton udledt CO₂-ækvivalent og stiger løbende, indtil den lander på 750 kr. pr ton i 2035.

Du får et bundfradrag på 60 %. De første 60 % af udledningen er altså gratis. Det betyder, at afgiften effektivt vil være på 120 kr. pr. ton udledt CO₂-ækvivalent i 2030 stigende til 300 kr. i 2035.

I modellen ligger også, at du ved brug af godkendte klimaløsninger kan reducere eller helt undgå afgiften. Endnu afventer vi afklaring på, hvilke løsninger der bliver godkendt i denne sammenhæng.

Står du over for en langsigtet investering, anbefaler vi, at du har øje for de klimaeffektive løsninger, da det vil mindske risikoen for en høj CO₂-afgift.

CO₂-afgift på kulstofrige lavbundsjorde

Foruden CO₂-afgiften for husdyrproducenter kommer der også en afgift på kulstofrige lavbundsjorde fra 2028 på 40 kr. pr. ton CO₂-ækvivalent.

Formålet med afgiften er at få lodsejere til at afgive deres lavbundsjorde, og derfor pålægges den kun lodsejere, som har afvist at indgå et samarbejde med kommunen eller Naturstyrelsen om udtagning af lavbundsjorde.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang med kvælstofindsatsen, eller hvordan du bedst forbereder dig på CO₂-afgiften, er du meget velkommen til at kontakte en rådgiver fra vores grønne taskforce:

• Miljø-, oplands- og udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen (udtagning, støtteordninger og miljø)
• Grøn driftsøkonomirådgiver: Maria Schmidt Larsen (grøn driftsøkonomi)
• Juridisk miljøkonsulent Kamilla From Nielsen (støtteordninger, miljø og skov)
• Planteavlsmedarbejder Erik Willadsen (planteavl)
• Økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen (økologi)
• Direktør Christian Vesterager