12
Sep
Husk at indberette BBR-oplysninger om din ejendom

SKAT er i 2018 og 2019 i gang med at sikre, at alle data om erhvervsejendomme i Bygnings- og boligregistret (BBR) er korrekte. Oplysningerne kommer bl.a. til at danne grundlag for værdiansættelsen af ejendomme, når det nye ejendomsvurderingssystem træder i kraft.

Som virksomhedsejer er det dit ansvar, at dataene om din ejendom er korrekte og fyldestgørende. Hos Patriotisk Selskab ser vi ofte, at ejendomme har fejl i BBR-dataene – fx i form af gamle bygninger, der er revet ned for længst, men som stadig fremgår af BBR.

Hvad skal SKAT vide om din ejendom?
Når du gennemgår dataene om din ejendom i BBR, skal SKAT have svar på følgende:

  • Er nummereringen af erhvervsbygninger og tekniske anlæg placeret korrekt på luftfotoet?
  • Hvad bliver hver enkelt erhvervsbygning brugt til?
  • Er der bygninger, der ikke er registreret?
  • Er der bygninger, der er nedrevet?
  • Hvilke typer tekniske anlæg er der?
  • Hvad er etableringsåret, indholdet, placeringen, arealet, højden, størrelsen/rumfanget/effekten for det enkelte tekniske anlæg, og er anlægget i brug eller ej?

 

Få hjælp til at indberette BBR-oplysninger til SKAT
Hvis du ønsker vores hjælp til at gennemgå din ejendom og indberette BBR-oplysningerne til SKAT, så kontakt os snarest – vi har mulighed for at hjælpe frem til udgangen af oktober i år.

Du kan også vælge at afvente, at SKAT selv kontakter dig. De kan også hjælpe med indberetningen.

Uanset hvad du foretrækker, kommer du til at forholde dig til dataene om din ejendom i BBR.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for vores hjælp til at indberette BBR-oplysninger, er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Eva Zweidorff Kjær.