28
Apr
Igen muligt at bestille tid hos notaren

Som led i den gradvise genåbning af samfundet er turen nu kommet til Danmarks Domstole, som atter er åbne for offentlig adgang.

Genåbningen af domstolene betyder blandt andet, at du nu igen kan bestille tid hos notaren til påtegning af juridiske dokumenter, så du fx kan få oprettet notartestamente og fremtidsfuldmagter. Bestil tid online på din retskreds’ hjemmeside, som kan tilgås HER.

Husk inden dit besøg ved retten at undersøge retningslinjerne i forbindelse med corona – disse kan du også finde på retskredsens hjemmeside.

Det store efterslæb af sager, som corona-nedlukningen har medført, vil blive prioriteret efter væsentlighed, hvilket vil sige, at de mest indgribende sager som fx straffesager behandles først.

Har du spørgsmål, eller brug for hjælp til at udarbejde et testamente eller en fremtidsfuldmagt eller bestille tid hos notaren? Så er du velkommen til at kontakte juridisk rådgiver Jesper Broby Hansen.