14
Dec
Imødegå ubehagelige overraskelser i 2019 med et budget

2018 har for mange landbrugsvirksomheder været et udfordrende år med en tørkeramt høst, som kun delvist er kompenseret gennem priserne. Derudover har svineproducenterne haft lav indtjening og kan se frem til et år med dyrere foder. Set i kombination med de senere års udfordringer med den finansielle branches nedskrivninger på belåningerne, er det likviditet og atter likviditet, som tæller i den løbende drift.

Vær på forkant og vær realistisk
Et budget er et godt værktøj til at få overblik over økonomien og styre investeringer m.m. i årets løb. Derudover kan du med et budget vise banken, at du er på forkant, og du kan reagere i rette tid, hvis der er risiko for, at virksomheden løber tør for likviditet. Et budget er hermed vejen til at imødegå ubehagelige overraskelser.

Det er meget vigtigt, at budgettet er realistisk. Skriv de resultater ind, du rent faktisk forventer dig, når du kigger tilbage på tidligere år – og ikke bare, hvad du ønsker. Vær hellere en smule pessimistisk frem for alt for optimistisk.

Skal vi hjælpe dig med budgettet?
Vi hjælper gerne med at udfordre dig på budgetforudsætningerne og evt. med at udarbejde et budget for det kommende år.

Når vi udarbejder budgettet, angiver vi det forventede resultat og den likviditetsmæssige udvikling samt balance.

Vi kommenterer budgettet på baggrund af en grundig vurdering af dets forudsætninger, ligesom vi angiver følsomhedsberegninger for de væsentligste forudsætninger. Vi kan også indarbejde handleplaner og prognoser for de kommende år i budgettet.

Er du interesseret? Så kontakt endelig din økonomikonsulent eller virksomhedsrådgiver Carsten Hansen.