Kunstforening
Det Fynske Landbocenter, som Patriotisk Selskab er en del af, har en kunstforening for personer, foreninger eller virksomheder med tilknytning til stedet. Foreningens formål er at fremme interessen for og forståelsen af kunst. Kunsten udstilles i Det Fynske Landbocenter, og indkøbte værker bortloddes årligt til foreningens generalforsamling i december. Som medlem af kunstforeningen har man herved mulighed for at vinde kunstværker.
Som medarbejder hos Patriotisk Selskab er det frivilligt, om man ønsker at være medlem af kunstforeningen, og som medlem har man ret til at forblive medlem, selvom man fratræder sin stilling.
Kunstforeningens bestyrelse, som består af 5 medlemmer, indkøber hvert år minimum 10 kunstværker af de udstillende kunstnere, der har været i årets løb. Det kan fx være malerier, skulpturer, grafik, reproduktioner, tegninger, keramik, glas og stentøj.
Er du udstiller, kan du komme i kontakt med vores kunstforening på mailen: kunst@patriotisk.dk