Oreby & Berritzgaard Gods søger en godsforvalter

Vil du stå i spidsen for et veletableret gods med gode fremtidsudsigter? Trives du med et stort ansvar for drift, og er du ambitiøs? Så har du nu muligheden for at søge en unik stilling som daglig leder af en af Lollands førende planteavlsejendomme.

Om virksomheden
Oreby og Berritzgaard Gods er en moderne, veldrevet virksomhed med planteavlsproduktion, skovdrift, naturpleje, boligudlejning og jagtvæsen.

Landbruget består af ca. 750 ha med blandt andet kornafgrøder, ærter og frøproduktion. Godset har egen maskinpark og plantørreri til korn og frø. Skovbruget er på ca. 300 ha og naturarealerne på ca. 100 ha. Godset har 22 udlejningsboliger og et selvstændigt jagtvæsen, der er ledet af en skytte.

Stillingen
Du kommer til at stå i spidsen for den daglige ledelse af den samlede virksomhed med direkte reference til ejeren. Stillingen indebærer bl.a. følgende ansvarsområder:

 

Om dig
Du forventes at have erfaring med/forståelse for alle økonomiske og strategiske aspekter af moderne godsdrift, herunder driftsplanlægning, budgettering, indkøb samt sparring med ejeren om driftsøkonomiske dispositioner.

Du forventes desuden at have en god teoretisk og praktisk landbrugsfaglig baggrund med hovedinteresse for planteavl, i særdeleshed for frøproduktion.

Det vægtes, at du er helhedsorienteret, løbende fokuseret på generel forbedring af virksomhedens dækningsbidrag og har gode kommunikations- og lederevner.

Som person er du flittig og ambitiøs, du arbejder selvstændigt, tager gerne ansvar og er samtidig ikke bange for at sidde med på maskinerne.

Vi tilbyder
En stilling, hvor du får mulighed for at træffe store beslutninger, og med attraktive ansættelsesvilkår, en god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Da der er bopælspligt, tilbydes også en dejlig og privat beliggende tjenestebolig på ca. 224 m2, hvor der er plads til familie. Der er gode lokale muligheder for indkøb, børnepasning, skole og fritidsaktiviteter.

Ansøgning
Ansøgningen sendes til:

Oreby & Berritzgaard Godskontor
Att: Christina Ahlefeldt-Laurvig
Orebygaard 16
4990 Sakskøbing
christina@hage.com

Al henvendelse vil foregå fortroligt. Rekrutteringsforløbet sker i samarbejde med Patriotisk Selskab. Der vil kunne indgå test i rekrutteringsforløbet.

Ansøgningsfrist senest den 10. januar 2020.