Planteavls-driftsleder med innovativ tilgang til produktion og afsætning

Kunne du tænke dig at få ansvaret for at opstarte en planteproduktion fra bunden, hvor der skal produceres varer til fremtidens fødevaremarkeder? Er du god til specialafgrøder, og har du en idé om, hvad der skal produceres i fremtiden? Så har vi en spændende og udfordrende stilling til dig med masser af frihed og ansvar.

Patriotisk Selskab søger på vegne af Søbo og Østrupgaard godser en dygtig driftsleder med god forstand på afgrøder og specialafgrøder til at lede produktionen og afsætningen af afgrøder og produkter.

Om stillingen
Der tilbydes en spændende stilling med en høj grad af frihed, hvor du får lov at opbygge en grøntsags- og planteproduktion fra bunden og producere kvalitetsfødevarer.

Du får samtidig mulighed for hele tiden at observere salget og efterspørgslen – samt tilpasse produktionen og afsætningsstrategierne herefter.

Du skal alene, med reference til ejeren, finde frem til det rette produktions-setup, og du skal kunne tænke utraditionelt og fremtidsorienteret i forhold til afsætning og salg af produkterne. Måske vil du producere specialprodukter til Asien eller åbne en gårdbutik – måske begge dele?

Dine opgaver består bl.a. i at:

 

Jorden ligger på Vestfyn. Du har 500 ha til rådighed, men det er forventningen, at du vil starte ud i det små og herudfra finde det rette koncept.

Med stillingen følger en 420 kvadratmeter flot tjenestebolig med stor have.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Om dig
Du er sandsynligvis uddannet landmand og har flere års erfaring med produktion af afgrøder og specialafgrøder.

Herudover er det afgørende, at du har en god forretningssans og interesserer dig for tendenserne i markedet, og hvad forbrugerne efterspørger.

Der lægges desuden vægt på, at du er meget selvstændig og selvkørende. Med andre ord kommer projektet til i høj grad at blive dit – og det må gerne afspejle sig i din måde at arbejde på.

Ansøgning
Ansøgning, cv og evt. andre relevante dokumenter sendes til HR-konsulent Anne Jensen på hr@patriotisk.dk senest den 5. september 2019. Der vil kunne indgå test i ansættelsesforløbet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Christian H. Vesterager på 6315 5480 eller chv@patriotisk.dk.

Tiltrædelse snarest.

Se jobopslaget som PDF her.