Revisor-assistent til kundeopgaver i rådgivningsvirksomhed

Har du et par års erfaring fra revisionsbranchen, og kunne du tænke dig et job med gode udviklingsmuligheder og fleksible arbejdstider, hvor du kommer til at arbejde med bl.a. regnskaber og årsrapporter for vores kunder? Så send os din ansøgning.

Om jobbet
Patriotisk Selskab er en rådgivningsvirksomhed med ca. 80 medarbejdere, der yder rådgivning til store professionelle landbrugsvirksomheder i hele landet. Udover land- og skovbrug beskæftiger vores kunder sig også med udlejning, turisme, oplevelsesøkonomi m.m.

Vi har tre afdelinger: Planteavl, Husdyr, miljø & jura og Økonomi. Økonomiafdelingen er vores største afdeling og bliver den, du kommer til at arbejde i.

Du får titlen ”økonomimedarbejder”. Vores økonomimedarbejdere har forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde, og når vi ønsker, at du har erfaring fra revisionsbranchen, er det, fordi vi har brug for en medarbejder til at udarbejde regnskaber i CaseWare og andre økonomisystemer for vores kunders virksomheder, som er selskabs- eller personligt ejet.

Dine opgaver bliver:

 

Dine opgaver løses i tæt samarbejde med kolleger og den kundeansvarlige konsulent/revisor.

Kontakt til kunderne er en væsentlig del af din hverdag – og det er noget, der bliver mere og mere af, som du udvikler dig i jobbet. Det er derfor vigtigt, at du trives med kundekontakt samt med at udføre opgaver hos kunderne.

Vores ønsker til dig
Først og fremmest skal din erfaring være på plads, og her lægger vi som nævnt vægt på, at du har et par års erfaring fra revisionsbranchen. Det kan fx være, at du har gennemført en trainee-uddannelse i en revisionsvirksomhed og gerne vil prøve noget nyt. Det kan også være, at du tidligere har arbejdet i revisionsbranchen og laver noget andet nu. Måske du også har eller er i gang med en HD(R).

Herudover er dine personlige kompetencer afgørende, når vi vurderer din ansøgning.

Vi har en dagligdag med frihed under ansvar, og derfor har vi brug for en medarbejder, som kan håndtere dette ansvar. Du er god til at strukturere og planlægge din tid, så opgaverne bliver løst i den rigtige rækkefølge og til tiden. Nogle gange vil der være forhindringer, når du skal løse en opgave. Her er du ihærdig og konstruktiv, så du finder en vej til målet.

Vi ser desuden gerne, at du er nysgerrig – på dine kolleger, kunderne, branchen og det større billede, når du løser en opgave. Du interesserer dig for, hvorfor dine opgaver skal løses, og hvad det produkt, du leverer, skal bruges til. Selvom du ikke har noget indgående kendskab til landbruget, er du indstillet på at få mere indsigt i erhvervet og kundernes virksomheder.

Vi tilbyder
Udover et spændende job tilbyder vi gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du får mange dygtige og højtspecialiserede kolleger at sparre med og spørge til råds, ligesom vi gerne sørger for, at du løbende får relevant efteruddannelse – fx en HD(R), hvis det er noget, du har lyst til.

Vi har et fagligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor der samtidig er plads til fritid ved siden af jobbet, og hvor du får flextid.

Vi tager altid godt imod nye medarbejdere. Du får bl.a. en skræddersyet introduktionsplan samt en plads i vores interne netværksgruppe for nye medarbejdere, så du lærer organisationen og kollegerne godt at kende fra start.

Herudover har vi en kantineordning, personaleforening, kunstforening – samt et godt sammenhold og en humoristisk omgangstone.

Ansøgning
Ansøgning, cv og relevante bilag – uden CPR-nummer – sendes til HR-konsulent Anne Jensenjob@patriotisk.dk. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Skøtt eller chefkonsulent Jens Kring.

Se jobopslaget i pdf her.