29
Jan
Det er jorden, vi lever af – ikke maskinerne

Reduceret jordbearbejdning/direkte såning kan være en måde, hvorpå du kan øge udbyttet med en minimeret indsats. Men hvordan? Det vil vi sætte fokus på i en ny netværksgruppe. Netværksgruppen går i dybden med jordens potentiale og er derfor for dig med interesse for jorden – ikke kun, hvis du har reduceret jordbearbejdning. Planteavler Hans Frederik Larsen, Barløsegård, der er gået fra pløjning til harvning til no till, er medkoordinator af netværksgruppen.

”Jo mindre du arbejder med jorden, jo mere arbejder jorden for dig”, siger planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsen, da han skal fortælle om fordelene ved reduceret jordbearbejdning.

Kasper har, før han blev ansat hos Patriotisk Selskab, været driftsleder for korn og frøgræs på Torupbakkegård og Orelund, hvor de også arbejder med reduceret jordbearbejdning. Så det er noget, han interesserer sig for:

”Men det er også vigtigt for mig at understrege, at der ikke er noget galt med at pløje og harve. Så længe man har en plan med det. Reduceret jordbearbejdning eller direkte såning er en anden måde at være landmand på. Man kan lade sig inspirere af nogle af elementerne i reduceret jordbearbejdning, eller man kan gå fuldt ind i det”, siger han og uddyber:

”Uanset hvad man gør, bør man interessere sig for jorden. Det er jorden, der er vores vækstmedie, som vi lever af – ikke maskinerne!”

Fordele og ulemper ved reduceret jordbearbejdning
Med reduceret jordbearbejdning giver du plads til jordens naturlige styrker:

”Man får generelt en mere stabil og dyrkningssikker jord. Jorden dræner bedre, fordi man ikke pløjer regnormegangene væk, og den klasker derfor heller ikke bare sammen, når det regner”, fortæller Kasper Kjær Olsen og fortsætter:

”Mange siger, at jorden kan bære større maskiner oppe. Det er også korrekt til en vis grænse, men det skal ikke være årsagen, til at man begynder at arbejde med reduceret jordbearbejdning. Samtidig skal man være meget opmærksom på aksel- og dæktrykket, når man kører på jorden. En ubearbejdet eller kun let bearbejdet jord holder bedre på vandet, og for meget tryk kan mase jorden sammen, så man risikerer, at den gode dræningsevne ødelægges, og hele pointen med reduceret jordbearbejdning går tabt. Man skal kun bearbejde jorden, når den er tør. Afhængig af jordtype kan det godt være, at man skal bearbejde jorden lidt senere end ellers”.

Hvem skal overveje reduceret jordbearbejdning?
”Hvis man har en stiv og problematisk lerjord, kan reduceret jordbearbejdning være en oplagt mulighed, da regnormenes gange og jordens biologi hjælper til med at gøre jorden mere porøs. Det sker ikke i samme grad på en sandjord. Det betyder ikke, at man skal afskrive reduceret jordbearbejdning, hvis man har en sandjord – det kan sagtens lade sig gøre alligevel, man skal bare have en dybere løsning en gang imellem”, siger Kasper Kjær Olsen.

Hvad angår udbyttet er det normalt, at det går ned de første par år:

”Men man skal huske, at man også sparer en del omkostninger til markarbejdet – der skal kun sås og sprøjtes. Og så bliver jorden jo bedre med årene, ligesom man også selv bliver bedre til at håndtere en kun let – og i sidste ende måske helt ubearbejdet – jord. Hos Patriotisk Selskab er vi faktisk i gang med at starte en netværksgruppe med titlen Øg udbyttet med minimeret indsats. Netværksgruppen er både for dem, der har reduceret jordbearbejdning og for dem, der pløjer – så længe man interesserer sig for jorden og gerne vil have input til, hvordan man kan gøre noget for at forbedre den”, siger Kasper Kjær Olsen og afslutter:

”Udgangspunktet i gruppen vil være, hvordan den enkelte bedrift kan udnytte det grej, der er i forvejen. Det er ikke meningen, at alle netværksgruppens deltagere skal ud og investere i nye dyre maskiner. En af idéerne med reduceret jordbearbejdning er jo netop omkostningsoptimering”.

Planteavler Hans Frederik Larsen, Barløsegård: Jeg vil gerne dele mine erfaringer om vejen til no till
Det første møde i den nye netværksgruppe bliver den 20. februar hos Patriotisk Selskab.

Planteavler Hans Frederik Larsen, Barløsegård, er medkoordinator af netværksgruppen. Han er en af landets pionerer inden for reduceret jordbearbejdning og er på sine 220 hektar ved Assens på godt 19 år gået fra at pløje til at harve til no till:

”På min vej mod målet har jeg haft mange udfordringer, som jeg har fundet en løsning på. Jeg kan bidrage til netværksgruppen med mine erfaringer, så andre kan lære af det, der er gået både godt og dårligt for mig. Og så glæder jeg mig rigtig meget til at få nogle input fra de andre i gruppen. Jeg tror, vi alle kan få rigtig meget ud af at dele vores erfaringer fra hverdagen som planteavlere, uanset om man er i mål med reduceret jordbearbejdning eller ej”, siger Hans Frederik Larsen.

Læs mere om netværksgruppen her.