30
Dec
Landbruget står over for store forandringer

Af bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen, Patriotisk Selskab

2019 er ved at rinde ud, og i tilbageblik blev året præget af flere store temaer, som får betydning for erhvervet: Klima og bæredygtighed. Folketingsvalg og nye ministre. Efterafgrøder og regulering. EU og den fælles landbrugspolitik. Generationsskifte og landbrugets fremtid.

I årets løb fyldte især debatten om klima og bæredygtighed meget – både for erhvervet, den almindelige dansker og landets politikere. Frem mod sommerens folketingsvalg stod klimaet allerøverst på den politiske dagsorden, og med en ny regering, nye ministre og nye ambitiøse klimamål er der ingen tvivl om, at landbruget står over for store forandringer.

Forandring kræver imidlertid, at alle trækker i samme retning. Derfor skal der lyde en ros til regeringen for i årets finanslov at afsætte midler til udtagning af landbrugsjord og dermed sætte skub i det fælles udspil, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening fremsatte i foråret. I forhold til klimareduktioner er det et godt første skridt.

Massive reduktionsmål
Omvendt er det nedslående at se, hvordan landets politikere nu stiller massive krav om efterafgrøder og truer med endnu større krav i fremtiden for at nå reduktionsmålene for kvælstofudledning. Det faglige fundament er fyldt med fejl og mangler, og de afsatte virkemidler og den korte tidsfrist er ude af trit med virkeligheden.

Kravene står desuden i skærende kontrast til statsministerens udmelding ved efterårets delegeretmøde: ”Danmark er et landbrugsland. Hvis ikke I producerer de fødevarer, vi danskere forbruger, så er der nogle andre, der skal gøre det. Belastningen af klima og natur bliver ikke mindre af det. Den bliver større”.

Det kan næsten ikke siges tydeligere, og svaret på udmeldingen om efterafgrøde-kravene kan formuleres ligeså tydeligt: Hvis Danmark skal forblive et landbrugsland, skal reduktionsmålene til landbruget ændres.

Fælles europæisk landbrugspolitik
Kigger vi ud i verden, står vi overfor en ny fælles europæisk landbrugspolitik: CAP 2020. Med langt over 40 mio. mennesker beskæftiget inden for europæisk landbrug, er der store summer på spil, når en fælles europæisk landbrugspolitik skal tilrettelægges.

Så meget desto vigtigere er det, at den ny fælles politik ikke skaber konkurrenceforvridning mellem små og store landbrug og ikke pålægger landbruget endnu flere opgaver inden for fx klima og miljø. I så fald bør EU-midlerne gives som kompensation for den ekstra indsats, som den enkelte landmand yder, og ikke i henhold til bedriftsstørrelsen.

Danske landmænd kan i forvejen blive ramt hårdt, eftersom Kommissionen foreslår en udjævning af tilskuddene, som vil betyde, at små og mellemstore bedrifter vil modtage mere støtte pr. hektar end tidligere, og at der indføres et støtteloft på 100.000 euro pr. bedrift.

Det er ikke en farbar vej. Lad os i stedet arbejde for, at landbrugstilskud bruges til at optimere og sikre, at landbruget og hele landbrugserhvervet går en bæredygtig fremtid i møde.

De unge skal tegne fremtiden for dansk landbrug
En bæredygtig fremtid kræver, at en ung generation står klar til at overtage, når den ældre takker af. Gennemsnitsalderen i erhvervet er høj, og flere tusinde ejerskifter er på vej de næste mange år.

Derfor vækker det bekymring, når generationsskifteskatten hæves fra 6 til 15 procent, og tinglysningsafgiften sættes op. Det er de unge, som skal tegne fremtiden for dansk landbrug. Det kan og vil de kun, hvis de kan se en økonomisk farbar vej for sig.

Landbrugets rådgivere er parate til at rådgive og hjælpe en ny generation af dygtige, unge mennesker. Men den farbare og rentable vej – den skabes kun via politisk vilje og handlekraft.

På vegne af Patriotisk Selskab vil jeg ønske vores medlemmer, kunder, samarbejdspartnere og kolleger samt hele erhvervet et godt og udbytterigt nytår.