Vil du arbejde med erhvervsjuridisk rådgivning tæt på kunderne – og være en del af et fagligt stærkt hus med lange relationer, høj faglighed og en sund balance mellem arbejds- og privatliv?
Hos Patriotisk Selskab søger vi en konsulent til vores erhvervsjuridiske område. Stillingen er nyoprettet i forbindelse med pensionering og intern justering, og du får derfor mulighed for at blive en central del af udviklingen af vores juridiske rådgivning.
Patriotisk Selskab er en medlemsbaseret rådgivningsvirksomhed for professionelle jordbrug med mere end 200 års historie. Vi rådgiver lodsejere og andre erhvervsdrivende om bla. jura, økonomi, planteavl, miljø og forretningsudvikling.
Vores rådgivning bygger på høj faglighed, ordentlighed og et tæt kendskab til medlemmernes virkelighed. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med fokus på langsigtede samarbejder, der skaber værdi for vores medlemmer og kunder.
Vi har base i Odense og beskæftiger godt 90 medarbejdere på tværs af fagområder.
Som konsulent i erhvervsjura bliver du en del af afdelingen Jura, Miljø og Husdyr, hvor du arbejder tæt sammen med både juridiske kolleger og konsulenter inden for økonomi, planteavl og miljø.
Rollen er udadvendt og relationsskabende. Du rådgiver medlemmer og virksomheder om erhvervsjuridiske problemstillinger, hvor jura, økonomi og drift ofte hænger tæt sammen. Opgaverne udspringer primært af vores eksisterende medlemsbase, men stillingen rummer også mulighed for at bidrage til udvikling af ny forretning over tid.
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller advokat og har solid erfaring med erhvervsjura. Du er vant til at arbejde selvstændigt med sager og kunderelationer og har en god økonomisk forståelse.
Du trives i en rådgiverrolle med tæt kundekontakt og har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af forretningsområdet i samarbejde med dine kolleger. Erfaring fra landbruget er ikke et krav.
Kendskab til miljø- og planlovgivning kan være en fordel.
Arbejdssted er Odense, med mulighed for at arbejde hjemmefra efter nærmere aftale.
Så ansøg hos Hald HR Consulting, som hjælper os med rekrutteringen, her.
Du finder stillingsopslaget som PDF her.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
