17
Dec
Lokalplaner, der påvirker din produktion, kan stoppes

Er der ved at blive lagt lokalplaner for et område i nærheden af din ejendom, som vil komme til at påvirke din produktion?

Så kan du faktisk godt gøre noget ved det. Nye lokalplan-tiltag skal nemlig, ifølge planloven, tage højde for eksisterende husdyrproduktioner i nærheden.

Det betyder, at hvis din nuværende produktion – eller en kommende produktion, som du har fået tilladelse til – ikke længere er mulig med de nye lokalplaner, fx pga. lugt, så må lokalplanerne tilpasses. Lokalplanlægningen skal dog ikke tage hensyn til ønsket fremtidig produktion.

Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte miljørådgiver Kamilla From-Nielsen.