30
Nov
Manglende ansvarsforsikring på dit køretøj er dyrt

Er du blevet opkrævet dagsgebyrer fra DFIM for manglende ansvarsforsikring på dit køretøj? Så skynd dig at få gjort noget ved det! Indtil da vil du blive opkrævet et gebyr på 250 kr. om dagen, og der er ikke nogen øvre grænse for, hvor højt det samlede gebyr kan blive.

Dagsgebyret blev indført den 1. januar 2019, fordi mange ikke havde nogen ansvarsforsikring på deres køretøj.

Gebyret er betydelig højere end prisen for en ansvarsforsikring – ligesom det uden en ansvarsforsikring vil koste dig dyrt, hvis du kommer til at forvolde skade på andre og deres ting.

Sådan stopper du dagsgebyrerne
Der er to måder, hvorpå du kan undgå at blive opkrævet flere dagsgebyrer:

  1. Køb en ansvarsforsikring. Du kan dog først købe ansvarsforsikringen, når gebyret er betalt.
  2. Aflever nummerpladerne til Motorstyrelsen. Herefter skal gebyret betales, før du igen kan tegne en ansvarsforsikring til et eventuelt nyt køretøj.

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, kan du læse mere HER eller kontakte juridisk seniorkonsulent Claus Munk.