09
Jun
Patriotisk Selskabs app: Nu med netværksgrupper

Patriotisk Selskabs app er blevet opdateret med nye funktioner, som bl.a. betyder, at du nu kan se vores faglige netværksgrupper og anmode om medlemskab – dette gør du under ”Shop”.

Herudover kan du finde information om den netværksgruppe, du allerede er med i – dette gør du under ”Netværksgrupper”. Facilitatoren af din netværksgruppe vil give besked, når funktionen for alvor bliver taget i brug.

Desuden er der foretaget generelle brugervenlighedsopdateringer, sikkerhedsopdateringer og grafiske opdateringer. Og der er mere på vej.

Sådan får du vores app
Du kan downloade vores app i App Store og Play Butik. Herefter skal du oprette en profil. Du opretter profilen med den mailadresse, du er registreret med hos Patriotisk Selskab. Herefter skal du lave et kodeord – det gør du ved at trykke på ”Glemt kodeord” og følge anvisningerne på siden.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til appen? Så kontakt personlig assistent Vicki Bang eller direktør Christian H. Vesterager.