31
Jan
Ramt af BMG A/S’ konkurs? Sådan skal du forholde dig

Mange står lige nu i en uheldig situation på grund af BMG’s konkurs, og vores jurister har haft flere bekymrede medlemmer i røret.

Hvad gør du, hvis du har penge i klemme?

Advokat Søren Christensen Volder, Bech-Bruun, og advokat Torben Korsager, Interlex Advokater, er blevet udpeget som kuratorer i konkursboet.

Kuratorerne har meldt ud, at der vil blive holdt orienterende stormøder i Jylland og på Sjælland:

  • Tirsdag den 5. februar kl. 11 ved VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
  • Onsdag den 6. februar kl. 14 på Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C.

 

Nu starter en længere proces, hvor kuratorerne skal opgøre værdierne i BMG og finde ud af, om de mange udeståender med landmænd m.v. kan dækkes ind. Vi ved ikke med sikkerhed, i hvilket omfang du kan få dækket dit krav, før denne proces er afsluttet.

Hvad gør du nu?

  • Hvis du har købt en vare ved BMG, som du har betalt for, men endnu ikke fået leveret, skal du anmelde et krav i boet. Det samme gælder, hvis du har solgt og leveret korn til BMG, som du ikke har fået betaling for.
  • Hvis du har solgt korn, som BMG endnu ikke har afhentet og betalt for, så lad være med at udlevere kornet, før du har fået svar på, om boet vil indtræde i kontrakten.
  • Hvis du har modtaget varer fra BMG, som du endnu ikke har betalt for, kan de modregnes i det beløb, som BMG skylder dig. Husk stadig at anmelde et krav i boet.

 

Anmeldelser i konkursboet kan sendes til bobehandler Jette Andersen på jet@bechbruun.com.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at anmelde dit krav i boet? Så kontakt juridisk seniorkonsulent Claus Munk.