16
Nov
Sådan overdrages en virksomhed som særeje

Af juridisk konsulent Rikke Gade Trinskjær

Pr. den 1. januar 2018 trådte en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft, som bl.a. præciserer reglerne om, hvornår et aktiv – fx en virksomhed – har status som særeje eller delingsformue.

Det er ikke nyt, at overdrager af en virksomhed i sit testamente eller ved gave kan bestemme, at virksomheden skal være særeje for familiemedlemmet, der er bestemt til at modtage den – men efter de nye regler afgøres virksomhedens status som særeje, delingsformue eller en blanding heraf (brøkdelssæreje) på tidspunktet for overtagelsen.

Tidligere har det ikke altid været nok, at overdrager havde angivet, at virksomheden skulle være særeje for modtager. Når det skulle vurderes, om virksomheden kunne betragtes som særeje for modtageren, kiggede man på, om den gave, der var blevet givet i forbindelse med overdragelsen, havde en ”væsentlig” størrelse i forhold til aktivets værdi. Samtidig var der ikke nogen sikker grænse for, hvor stor en del af virksomheden, der skulle være givet som gave, for at særejebestemmelsen slog igennem.

At virksomheden får status af særeje ved overdragelsen, sikrer dog ikke, at virksomhedens værdi fremover alene vil komme virksomhedens ejer til gode. Hvis den nye ejer på noget tidspunkt benytter sin og ægtefællens delingsformue i forbindelse med virksomheden, vil der opstå et reguleringskrav for ægtefællen i forbindelse med formuedelingen ved skilsmisse.

Hvordan overdrages virksomheden som særeje?
Som overdrager af en virksomhed skal man – hvis man ønsker, at virksomheden skal være særeje for modtager – sikre sig, at virksomheden helt eller delvis gives som gave, og at såvel gaven som særejebestemmelsen fremgår af aftalen. Hvis den nye ejer derudover skal lægge en udbetaling, skal denne betales med hans/hendes særejemidler – ellers opstår der såkaldt brøkdelssæreje, hvor virksomheden vil komme til at tilhøre modtager som delvis særeje, delvis delingsformue. Der er imidlertid ikke længere noget mindstekrav til, hvor stor en andel, gaven skal udgøre, for at virksomheden får status som særeje, så længe der kun benyttes særejemidler til at betale den resterende del af virksomheden.

Finansieres eksempelvis en virksomhed til 10 mio. kr. med 2 mio. kr. i gave med særejebestemmelse og 8 mio. kr. i gældsovertagelse, vil virksomheden have status af særeje. Sammensættes finansieringen i stedet som 1 mio. kr. i gave, 1 mio. kr. i udbetaling, som kommer fra modtagers delingsformue, og 8 mio. kr. i gældsovertagelse, vil virksomheden tilhøre modtager som brøkdelssæreje, hvor 50 % er særeje og 50 % delingsformue.

Når først virksomheden er overdraget, kan overdrageren ikke gøre mere for at sikre virksomhedens særeejestatus for modtager. Herfra er det op til den nye ejer selv at sikre sin virksomheds fortsatte driftsgrundlag i tilfælde af en eventuel skilsmisse.

Hvad skal den nye ejer være opmærksom på for at undgå reguleringskrav ved skilsmisse?
Den nye ejer skal først og fremmest sørge for at aftale særeje i sit ægteskab i det nødvendige omfang, hvilket sker ved tinglysning af en ægtepagt. Hvilken særejeform, der er den rigtige, bør parret afklare i tæt dialog med hinanden og en advokat eller anden juridisk rådgiver.

Herefter skal den nye ejer sørge for, at der udelukkende benyttes særejemidler i relation til virksomheden. Hvis delingsformuen anvendes til fx at forbedre virksomheden eller afdrage på gæld i samme, opstår der ved skilsmisse et reguleringskrav for at kompensere ægtefællen.

Et reguleringskrav fastsættes på baggrund af et samlet skøn ud fra den reduktion, der er sket i delingsformuen. Her tages bl.a. hensyn til tidspunktet for betalingen, værdistigning/-fald, ægtefællernes forhold og omstændighederne i øvrigt. Det samme gælder i øvrigt også i den omvendte situation, hvor der er blevet brugt særejemidler på et aktiv, der hører til delingsformuen.

Et reguleringskrav, der ikke kan dækkes ved formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende over for virksomhedsejeren. Der bliver lavet en endelig opgørelse ved formuedelingen, og hvis der ikke er økonomisk dækning til reguleringskravet, kommer ejeren altså ikke til efterfølgende at skylde noget beløb til sin ægtefælle.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp til dit generationsskifte, så kontakt mig endelig (Rikke Gade Trinskjær).

Denne artikel er en del af en større artikelserie om de mange overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med et ejerskifte. HER kan du læse de artikler i serien, som vi indtil videre har udgivet.