03
Dec
Selskabsejer/direktør: Hold fingrene fra fadet!

Af seniorkonsulent, statsautoriseret revisor Palle Offersen

Vi har flere gange omtalt, at det er strengt ulovligt at låne penge af eget selskab – uanset om det sker bevidst eller ej. Det gælder både efter selskabsloven og i henhold til skattelovgivningen. Da reglerne hele tiden strammes, har vi fundet det nødvendigt at sætte fokus på emnet igen.

Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen ser med stor alvor på kapitalejerlån, og begge styrelser har konstant fokus herpå. For begge myndigheder gælder det, at selv mindre fejlekspeditioner hos selskabet betragtes som handlinger med fortsæt.

Konsekvenser ved ulovlige kapitalejerlån
Skattemæssigt skal ethvert lån fra selskab til direktør eller ejer (person) behandles som enten løn eller udbytte – med de skattemæssige konsekvenser det har. Lånet skal fortsat tilbagebetales, og det vil herved reelt blive dobbeltbeskattet. Reparationsmulighederne er stort set ikke eksisterende.

Selskabsretligt skal der, fra udbetalingstidspunktet til lånet indfries, betales en strafrente, som p.t. er på 10,05 % p.a. Renten er ikke fradragsberettiget. Hertil kommer, at overtrædelsen straffes med bøde.

Din revisor er desuden forpligtet til at omtale overtrædelsen i revisionspåtegningen i årsrapporten. Endvidere har revisor efter nyeste praksis hos Erhvervsstyrelsen pligt til at foretage underretning om det ulovlige udlån til Hvidvasksekretariatet under SØIK. Underretning skal ske uanset størrelsen af det ulovlige kapitalejerlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget. Underretningen er pligtig, uanset hvilken erklæringstype der er valgt for årsrapporten.

Kapitalejerlån kan være lovlige
I nogle tilfælde anses gæld fra et selskab til hovedaktionæren ikke for ulovlig. Det gælder for eksempel, når gælden er opstået som følge af sædvanlig samhandel mellem hovedaktionær og selskab, og kreditten er på sædvanlige markedsvilkår. Forlænges kreditten, kan det imidlertid betyde, at leverandørkreditten skifter karakter til at blive et ulovligt udlån i forhold til både selskabsloven og skattelovgivningen.

For få år siden fik hovedaktionærer mulighed for at låne i eget selskab, hvis lånet er mindre end selskabets frie egenkapital, og nogle formelle krav overholdes. Reglen gælder imidlertid kun i forhold til selskabsloven, mens skattelovgivningen ikke giver den mulighed. Med andre ord: Selv om et lån formelt er lovligt selskabsretligt, er det fortsat ulovligt skattemæssigt. Derfor kan denne selskabsretlige bestemmelse ikke anvendes til fordel for personlige ejere.

Spørgsmål?
Er du kommet til at foretage et ulovligt kapitalejerlån, så kontakt din revisor med det samme. Han vil kunne hjælpe med at finde den bedste redningskrans i situationen. Det værste, du oftest kan gøre, er at forsøge selv at reparere skaden.

Vil du gerne høre nærmere, så kontakt din sædvanlige rådgiver eller seniorkonsulent, statsautoriseret revisor Palle Offersen.