24
Jun
Slip for uberettiget fradrag i din folkepension

Hvis du modtager folkepension og forpagter din virksomhed ud, udlejer boliger eller har vindmølledrift, så vær opmærksom på din folkepension.

Du har krav på et grundbeløb på 75.780 kr. om året, medmindre din personlige indkomst fra aktiv virksomhed overstiger 329.000 kr. Så vil der ske et fradrag i din pension. Visse indtægtskilder – herunder forpagtningsindtægt, udlejning og vindmølledrift – tæller dog ikke som aktiv virksomhed, men som passiv, og du kan derfor stadig få det fulde grundbeløb i pension.

I august/september plejer Udbetaling Danmark at sende breve rundt til dem, de mener, der har fået udbetalt for meget i pension året før. Reagerer du ikke inden svarfristen, 14 dage, vil det være for sent at klage.

Sondringen mellem aktiv og passiv virksomhed kan ikke oplyses på årets selvangivelse, og du skal derfor skrive eller ringe til Udbetaling Danmark.

Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Bo Sigersted.