11
Feb
Svineproducent: Rust dig til hverdagen

Tiderne er gode for svineproducenterne, og det er nu, virksomhederne skal rustes, til det bliver hverdag igen, hvor afregningspriserne kommer ned på et mere normalt niveau.

For hverdagen er på vej. Foreløbig er der udsigt til en høj indtjening i 2020 og måske et stykke ind i 2021. Heromkring må det forventes, at markedet så småt begynder at rette sig ind – for når der er gode penge i svineproduktion, er der naturligvis flere, der går i gang med at producere eller øger produktionen, hvilket mindsker forskellen mellem udbud og efterspørgsel.

Herudover vil Rusland formentlig blive en større spiller på eksportmarkedet og har allerede nu aftaler med Kina om at levere svinekød fra de regioner, der ikke er ramt af afrikansk svinepest. Rusland forventer en stigning i produktionen på ca. 4 % i årrækken 2019-2022 samt en stigning i eksporten på 33 % frem mod 2024. En stor del af denne eksport vil sandsynligvis gå til Kina.

Hertil kommer, at USA og Kina har underskrevet en handelsaftale. Dette forventes at medføre en stor eksport af landbrugsvarer fra USA, heriblandt svinekød.

Kina selv er også godt i gang med at bekæmpe svinepesten. Der bygges i øjeblikket kæmpestore produktionsenheder, og i den forbindelse sættes der også alle mulige foranstaltninger mod svinepest i værk – fx vask og herefter en slags ”autoklavering” (varmebehandling) af de biler, der kører ind på bedrifterne.

Danmark vs. resten af verden
Alt dette var nogle af de pointer, som seniorkonsulent Tommy Bjerregaard og økonomirådgiver Pia Christiansen tog med hjem, da de i sommers deltog i agri benchmarks årlige svinekonference i Beijing.

Her blev produktiviteten og økonomien i international svineproduktion til og med 2018 gennemgået. 2018 var et dårligt svineår, også på globalt plan, hvilket står i modsætning til den gode økonomi, der er i svineproduktionen lige nu på grund af de høje afregningspriser.

Det fremgår tydeligt af agri benchmarks opgørelser, at produktiviteten i den danske svineproduktion er i top.

I agri benchmark sammenlignes der sammenlignelige resultater fra ”typiske” ejendomme fra lande i både Europa og resten af verden. De danske bedrifter, som indgår i benchmarkingen, lå i 2018 alle højt på antal grise pr. årsso – faktisk var den bedrift med det højeste antal grise pr. årsso fra Danmark, og de andre danske bedrifter lå også i den høje ende. Det samme mønster gør sig gældende, når der måles på produceret kilo levendevægt af smågrise pr. årsso. Tallene viser også, at de danske bedrifter alle lå rigtig fint i forhold til foderforbrug hos slagtesvinene i 2018. Ser vi på de totale omkostninger ved at producere smågrise og slagtesvin, ligger de danske bedrifter blandt de bedste.

De lave produktionsomkostninger slog dog ikke igennem på bundlinjen i 2018. Afregningspriserne, som de danske bedrifter opnåede i 2018, var i den lave ende, når der sammenlignes med de andre lande. Fra vores deltagelse i tidligere agri benchmark-konferencer ved vi, at der ikke er tale om en enlig svane, men et generelt problem, som heldigvis (til dels) opvejes af den høje produktivitet, som heller ikke er en enlig svale.

Rentabilitet for slagtesvin opgjort pr. 100 kg leveret slagtekrop endte for alle de danske bedrifter i minus i 2018. Det gælder dog også for stort set alle de andre lande, som der sammenlignes med.

Hvordan skal du tjene penge på svineproduktion, når det bliver hverdag igen?
2019, 2020 og 2021 har været, er og bliver måske også rigtig gode år for svineproducenterne. Det skal vi glæde os over, selvom det er på en kedelig baggrund – nemlig andres ulykke – og ikke et udtryk for det generelle indtjeningsniveau i svineproduktion.

Det bliver hverdag igen. Og her skal vi huske, at der er stor forskel mellem top og bund i svineproduktionen, og selv når indtjeningsniveauet er mere normalt, er der nogle svineproducenter, der opnår et positivt resultat stort set hvert år.

Det kan vi se i Patriotisk Selskabs Driftsanalyser, hvor der i det dårlige svineår 2018 var et positivt nettoudbytte til den gennemsnitlige svineproducent i bedste halvdel af de medvirkende slagtesvineejendomme på 17 kr. pr. produceret slagtesvin mod et minus på 30 kr. pr. produceret slagtesvin for gennemsnittet af alle ejendomme. I det gode svineår 2017 havde gennemsnittet af den bedste halvdel et nettoudbytte på 92 kr. pr. produceret slagtesvin, og det samlede gennemsnit for alle ejendomme var 43 kr. pr. produceret slagtesvin. Den samme trend er der for sohold og smågrise, hvor gennemsnittet af bedste halvdel også har et positivt nettoudbytte til at betale renter af den investerede kapital.

Logisk nok ser vi en tendens til, at dem, der har svineproduktionen som primærproduktion, opnår de bedste resultater. Her har ejeren mulighed for at holde fokus ét sted og behøver ikke at prioritere ressourcerne mellem de enkelte driftsområder. Det dur ikke, at man har en slagtesvineproduktion som bibeskæftigelse, fordi der tilfældigvis er en slagtesvinestald på ejendommen, hvis det reelt er markdriften, man interesserer sig for. Ønsker du at opnå de bedste resultater, skal du have fuldt fokus på din animalske produktion. Alternativt kan stalden evt. lejes ud.

Med andre ord: Hellere være rigtig god til dét, du gør, end kun at være gennemsnitligt god til flere ting.

Selvom man normalt ikke ligger over gennemsnittet, kan man lige nu tjene gode penge på svineproduktion. Men du bør være blandt den bedste halvdel, før du overvejer at bruge den ekstra indtjening på at udvide din produktion.

For mange vil den bedste løsning være at udnytte den øgede likviditet til at afdrage på gæld fra den ”dyre” ende, da det vil give dig en styrke, når hverdagen vender tilbage.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Tommy Bjerregaard eller økonomirådgiver Pia Christiansen.