11
Mar
Tiltag mod coronavirus hos Patriotisk Selskab

På grund af den eskalerende coronasituation og regeringens opfordring til, at der tages et individuelt ansvar for at begrænse og forsinke smitte, har vi hos Patriotisk Selskab valgt at tage nogle forholdsregler.

Vi gør vores bedste for, at det i mindst muligt omfang kommer til at påvirke kunder hos selskabet.

Det kommer coronavirussen til at betyde hos Patriotisk Selskab

  • Størstedelen af Patriotisk Selskabs medarbejdere arbejder hjemmefra, foreløbig de næste 2-3 uger. Der vil kun være et mindre beredskab til stede på arbejdspladsen, herunder bemanding i receptionen, så du fortsat kan ringe til os.
  • Alle møder, som det er muligt at holde over telefon eller Skype, vil finde sted her. Du skal derfor ikke møde op hos Patriotisk Selskab, medmindre du specifikt har aftalt med din konsulent, at du skal komme herind på trods af corona. Din konsulent vil tage kontakt til dig, hvis I har et møde i kalenderen.
  • Patriotisk Selskabs arrangementer aflyses. Det er muligt, at vi vil vælge at livestreame udvalgte arrangementer, så du kan deltage hjemmefra. Det er endnu ikke besluttet. De tilmeldte får særskilt besked via mail – så hold øje. Foreløbig drejer det sig om mødet Skal du levere kartofler til Fyns nye kartoffelmelsfabrik? den 18. marts og måske mødet Skal du etablere solceller? den 2. april.

 

Vi beklager de gener, som vores tiltag måtte medføre, og vi håber, at alting snart bliver normalt igen.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din konsulent, adm. direktør Nils Rasmussen eller direktør Christian H. Vesterager.