Udadvendt løn- og HR-rådgiver til kundeopgaver

Vil du være med til at udbygge vores lønteam, som administrerer løn for vores kunder og rådgiver om løn og personaleforhold? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en erfaren og professionel løn- og HR-rådgiver, som trives i en udadvendt funktion. Du bliver en del af en fagligt stærk og socialt velfungerende afdeling, hvor der er fokus på din trivsel og udvikling.

Om stillingen
Som den ene af tre medarbejdere i vores lønteam kommer du til at rådgive vores kunder i løn- og personalespørgsmål og administrere lønnen for deres ansatte. Med tiden får du din egen portefølje af kunder, og foruden at sikre deres medarbejdere den rigtige løn til tiden hjælper du også med bl.a. skat, refusion, feriepenge, orlovsydelser, overenskomster og pension.

Patriotisk Selskab er en landboforening, og vores kunder er professionelle landbrugsvirksomheder, der foruden land- og skovbrug også beskæftiger sig med bl.a. udlejning, turisme og oplevelsesøkonomi. Vi er kundernes fortrolige sparringspartnere, og deres tillid og tilfredshed er afgørende pejlemærker i vores daglige arbejde.

Du bliver en del af en fagligt stærk og socialt velfungerende afdeling, hvor der aldrig er langt til sparring med kolleger eller din leder. Stillingen er på 30-37 timer om ugen alt efter din profil og dine ønsker.

Om dig
Du er et struktureret og imødekommende menneske med respekt for deadlines og en professionel tilgang til dialogen med kunden. Dertil har du solid erfaring med lønadministration og en bred indsigt i personaleforhold.

Kundekontakt og -service er et centralt element i stillingen, og derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv i en udadvendt funktion, hvor du er i løbende og tæt dialog med kunden.

Vi tilbyder
Hos Patriotisk Selskab har vi fokus på din trivsel og udvikling. Vi scorer højt i de løbende trivselsmålinger og er lydhøre over for nye input. Vi investerer gerne i din faglige og personlige udvikling og tilbyder løbende relevante kurser og efteruddannelse.

Herudover får du flextid, frihed under ansvar og rig mulighed for selv at tilrettelægge din dag, så der også er plads til fritid ved siden af.

Arbejdsmiljøet er fagligt og ambitiøst, samtidig med at det sociale samvær har høj prioritet. Vi har en god frokostordning samt en aktiv personaleforening og kunstforening.

Ansøgning
Ansøgning, cv og relevante bilag – uden alder og CPR-nr. – sendes til HR-konsulent Anne M. Jensen på job@patriotisk.dk snarest muligt. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anders C. Halberg på ach@patriotisk.dk eller tlf. 2250 4444.

Du finder stillingsopslaget som pdf her.