24
Mar
Vi arbejder fortsat hjemmefra

Som du nok har hørt, opfordrer regeringen fortsat private virksomheder til så vidt muligt at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra – foreløbig indtil den anden side af påske.

Følgende tiltag hos Patriotisk Selskab gælder derfor stadig:

  • Stort set alle Patriotisk Selskabs medarbejdere arbejder hjemmefra. Der er kun et mindre beredskab til stede på arbejdspladsen, herunder bemanding i receptionen, så du fortsat kan ringe til os.
  • Alle møder, som det er muligt at holde over telefon eller Skype, finder sted her. Du skal derfor ikke møde op hos Patriotisk Selskab, medmindre du specifikt har aftalt med din konsulent, at du skal komme herind på trods af corona. Hvis du har aftalt et møde på Patriotisk Selskabs adresse med din konsulent i nærmeste fremtid, vil han/hun tage kontakt til dig.
  • Patriotisk Selskabs fyraftensmøder rykkes. Foreløbig gælder det mødet Skal du etablere solceller? den 2. april. De tilmeldte kontaktes direkte.

 

Det går OK med hjemmearbejdet – men vær tålmodig
Heldigvis er vi hos Patriotisk Selskab i den heldige situation, at vi faktisk kan arbejde hjemmefra, og at coronakrisen derfor ikke påvirker os i samme omfang som mange andre virksomheder.

Der er dog visse opgaver, som er mere vanskelige, når de skal løses hjemmefra, ligesom vi ikke i samme omfang har mulighed for at tale sammen medarbejderne imellem.

Vi beklager de gener, det medfører, og håber, at du vil have tålmodighed med os. Vi glæder os til at komme tilbage til kontoret igen!

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din konsulent, adm. direktør Nils Rasmussen eller direktør Christian H. Vesterager.