04
Okt
Vores app kan nu endnu mere

Patriotisk Selskabs app kan nu endnu mere. Gå ind og tjek alle de nye funktioner ud:

  • Vi har fået en shop med rådgivningsydelser, hvor du indtil videre kan købe en skabelon til en simpel forpagtningsaftale. Der vil løbende blive føjet flere produkter til shoppen.
  • Du har nu mulighed for at tilmelde op til 10 personer ad gangen, når du køber ”billetter” til vores arrangementer gennem appen.
  • Du kan se en markering (rød prik) på menuikonerne i appen, når der er sket noget nyt.

 

Herudover kan du i appen bl.a. læse nyheder, Driftsanalyser, bruge MyBusiness samt finde kontaktoplysninger på din konsulent og kontakte ham/hende direkte ved at klikke i appen.

Tilmeld dig vores økonomikonference i appen og få rabat
Onsdag den 11. december 2019 afholder vi vores årlige økonomikonference.

Prisen for at deltage er 780 kr. plus moms – men hvis du tilmelder dig via appen, sparer du 45 kr.

Du kan tilmelde dig i appen under ”Tilmeld til event”.

Programmet for konferencen offentliggøres til november. Vi kan love dig, at det bliver en rigtig aktuel og spændende dag.

Har du endnu ikke hentet vores app? Sådan gør du
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du hente vores app sådan her:

  • Gå ind i App Store eller Play Butik på din telefon
  • Skriv ”Patriotisk Selskab” i søgefeltet
  • Vælg ”Patriotisk Selskab (InCaptiva)”. Tryk ”Installer”
  • Vælg ”Åbn”
  • Accepter privatlivspolitikken ved at trykke på ”Ja, jeg accepterer betingelserne”
  • Tryk ”Næste”

 

Nu har du hentet appen og kan oprette en profil:

  • Indtast den e-mailadresse, som du er oprettet med hos Patriotisk Selskab – Tryk ”Næste”
  • Tryk på ”Glemt kodeord” og følg anvisningerne på siden

 

Til sidst kan du under Indstillinger tilpasse appen:

  • Dataindstillinger for opdatering: Hvis du ønsker det, kan du her slå til, at appens indhold og billeder kun skal opdateres, når du er et sted med wi-fi.
  • Notifikationer: Her kan du slå notifikationer til og fra.
  • MyBusiness-login: Her kan du indsætte dine loginoplysninger til MyBusiness, så appen husker dem, og du derfor ikke behøver at skrive dem, hver gang du via appen vil logge ind på MyBusiness.
  • App-konto: Her kan du skifte din adgangskode til appen.
  • Startside: Her kan du ændre startsiden i appen – altså vælge, om det skal være hovedsiden eller siden med nyhedsbreve, der skal være den første, du ser, når du åbner appen.

 

Har du spørgsmål til appen? Så kontakt sekretær Lotte Jespersen eller direktør Christian H. Vesterager.