Alle interesserede inviteres til indvielse af Danmarks første fast track-vådområde i Gamtofte ved Assens fredag den 4. oktober kl. 12.
Assens Kommune, Udtagningskonsulenterne og Envidan har udviklet en ny fast track-model, som sikrer en smidigere og mindre ressourcetung proces end hidtil, når lodsejere ønsker at udtage mindre landbrugsarealer til et vådområde.
Den nye model er udviklet i forbindelse med et pilotprojekt på Brahesborg Gods i Gamtofte, hvor de har fået etableret et lille vådområde på blot 3 ha. Pilotprojektet skal demonstrere, hvordan små drænede og lavtliggende landbrugsarealer, som er svære at dyrke, kan omdannes til et vådområde til gavn for vandmiljø, natur og biodiversitet.
Alle interesserede inviteres til indvielse fredag den 4. oktober.
Program
Kl. 12.00 -12:30: Åbningstale og officiel indvielse v/ borgmester Søren Steen Andersen (Assens Kommune), projektleder Jannik Seslef (Assens Kommune) og godsejer Peter Cederfeld (Brahesborg Gods)
Kl. 12:30: Lille rundtur i området v/ Jannik Seslef, projektleder i Assens Kommune
Kl. 13:00: Kaffe og kage
Kl. 13:30: Tak for i dag
Tid og sted
Fredag den 4. oktober kl. 12
Parkering ved Galleløkkevej, 5610 Assens
Arrangementet afholdes af Brahesborg Gods, Assens Kommune, Udtagningskonsulenterne, Velas og Patriotisk Selskab.