Søg job hos Patriotisk Selskab
Vil du være med til at rådgive nogen af landets dygtigste landbrugsvirksomheder – fx inden for økonomi, revision, jura, miljø, husdyr og planteavl? Så søg job hos Patriotisk Selskab.
Hos Patriotisk Selskab er vores vare rådgivning, og derfor er det vigtigt, at vores medarbejdere er dygtige, motiverede og har lyst til at udvikle sig – både på det faglige og på det personlige plan.
Vores medarbejderstab er unik i sin sammensætning med en overvægt af lange og mellemlange videregående uddannelser, og mange af vores medarbejdere videreuddanner sig i løbet af deres karriere hos os. Det indgår som et punkt i vores ansættelseskontrakter, at man som medarbejder hos Patriotisk Selskab skal holde sig fagligt opdateret på sit felt.
Når du søger job hos os, vægter vi dine kompetencer, din erfaring og ikke mindst din indstilling til kollegerne, læring og udvikling, snarere end vi vægter, at din profil præcis matcher jobopslaget. Hvis din holdning er rigtig, tror vi på, at du kan lære det, som du ikke har erfaring med i forvejen.
Her kan du læse mere om vores medarbejdere.
Du skal søge job hos Patriotisk Selskab, fordi du:
▪ brænder for dit fag
▪ forstår vigtigheden af tværfaglighed og af andre arbejdsområder end dit eget
▪ kan bidrage positivt til et team
▪ arbejder målrettet og altid kæmper for at levere et godt resultat
▪ synes, service og kvalitet er afgørende faktorer, når du har med kunder at gøre
▪ gerne vil udfordres
▪ har lyst til at udvikle dig
▪ gerne vil have frihed under ansvar
Vi modtager meget gerne både opfordrede og uopfordrede ansøgninger. Send ansøgning, cv og eksamenspapirer uden CPR-nr. til vores HR-konsulent Anne M. Jensen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Se vores folder om Patriotisk Selskab; Vi prioriterer din udvikling
Vi henviser endvidere til vores privatlivspolitik for ansøgere.