I marts afholdes der flere gratis opfølgningskurser om InterCount rundt omkring i landet. På Fyn afholdes der kursus i Vissenbjerg den 13. marts kl. 10-12 og igen kl. 13-15.
Kurset er for dig, der allerede er i gang med at bruge InterCount og ønsker at blive skarpere på de optimale arbejdsgange i programmet.
På kurset vil SEGES:
- gennemgå og demonstrere deres anbefalede arbejdsgange i InterCounts moduler Digitalt arkiv samt Køb, betal og salg
- introducere det nye værktøj Bilagskonteringsregler, som kan hjælpe dig med at styre dine posteringer på plads i Ø90
- vise, hvordan posteringer automatisk bogføres i Ø90, og hvordan du manuelt linker til et bilag
NB. Du skal medbringe din egen computer, da der er afsat tid til, at man selv kan prøve arbejdsgangene og sparre med hinanden.
Du kan læse mere og tilmelde dig kurset kl. 10-12 hos SEGES her og kurset kl. 13-15 her. Tilmeldingsfristen er 10. marts.
Du finder oversigten over opfølgningskurser i hele landet her.