Mød os på Klimafolkemødet i Middelfart den 27.-29. august.
Den 27.-29. august deltager vi på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor vi sammen med Landbrug & Fødevarer, Velas-foreningerne, Spiras og Jysk Landboforening står sammen om at sætte fokus på landbrugets rolle i den grønne omstilling.
På vores fælles stand kan du blive klogere på, hvad landbruget allerede gør for klimaet – og hvordan vi fortsat arbejder for at udvikle et mere klimavenligt landbrug. Der vil være forskellige aktiviteter på standen, hvor du kan møde os og få en snak om landbrug, klima og fremtidens løsninger. Vi har også været med til at arrangere en række debatter på nogle af Klimafolkemødets scener, hvor aktuelle emner om landbruget, klimaet og den grønne omstilling bliver sat til debat.
Kom forbi stand 55 og mød os til tre dage med dialog, debat og fokus på landbrugets bidrag til en grønnere fremtid.


