* Bemærk ny dato! Arrangementet er flyttet fra den 15. maj til den 31. maj 2023 *
Skovlandbrug, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, kompost og salgsafgrøder i den økologiske planteavl
Onsdag den 31. maj inviterer vi til netværksmøde for økologiske planteavlere i Alminde fra kl. 9-13.30.
Vi skal besøge Henrik Jessen, som driver en spændende økologisk planteavlsbedrift på 270 ha nær Kolding.
Bedriften har for år tilbage etableret skovlandbrug på udvalgte arealer. Vi skal se, hvordan skovlandbrug kombineres med moderne økologisk planteavl samt høre om Henriks tanker om og baggrund for at tage udfordringen op.
- Har skovlandbrug effekt på udbytterne?
- Giver det flere nyttedyr i marken?
- Hvordan ser økonomien ud i skovlandbruget ift. tilskud m.m.?
Bedriften har også arbejdet en del med kompost som næringsstofkilde. Vi kommer ind på håndteringen, processen og anvendelsen af kompost i det økologiske sædskifte.
Bedriften anvender desuden Cameleon-systemet, hvor der sås og radrenses med samme maskine. Vi vil dykke ned i systemets stærke og svage sider:
- Giver konsekvent radrensning år efter år et mindre ukrudtstryk?
- Hvilke afgrøder, jordtype m.m. egner sig særligt til Cameleon-systemet?
- Er det en bevist strategi at kunne radrense ift. fremavlsafgrøderne?
Sædskiftet: Hybridrug, vårbyg, lupin (alle tre i fremavl), rødkløver og triticale.
Vi glæder os til at se jer til en faglig formiddag med masser af sparring og erfaringsudveksling.
Dagens program
Kl. 09.00-10.30
- Kaffe og rundstykker
- Præsentation af bedriften v. Henrik Jessen
- Skovlandbrug, sædskifte, gødningsforsyning og samarbejde med biogasanlæg
- Specialkonsulent Morten Winther Vestenaa fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL) vil fortælle om et projekt med fokus på plantevaserede sædskifter, hvori kompost indgår
Kl. 10.30-12.30
- Marktur med fokus på de afgrøder, der dyrkes
- Skovlandbrug i marken
Kl. 12.30-13.30
- Netværk og frokost (sandwich og øl/vand)
- Tak for i dag
Praktisk information
Dato: onsdag den 31. maj 2023 kl. 9.00-13.30.
Sted: Henrik Jessen, Vestergade 112, 6051 Alminde.
Temaer: skovlandbrug, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, kompost og salgsafgrøder.
Tilmelding til netværksmøde for økologiske planteavlere
Netværksmødet er åbent for alle. Deltagelse koster 400 kr. plus moms pr. deltager.
Du tilmelder dig via knappen nedenfor senest torsdag den 25. maj.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til dagen, så kontakt økologikonsulent Anders Holm Rasmussen eller økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen.
Tak
Tak til Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL) og Fonden for økologisk Landbrug, som støtter mødet.