Next generation, andet møde
Hen over året holder vi en møderække med fokus på det gode generationsskifte. Du vil få indblik i de forskellige faser i ejerskifteprocessen, og vi vil komme omkring de økonomiske og juridiske såvel som de personlige aspekter, der er centrale at forholde sig til.
Det andet møde i rækken handler om, hvordan man kommer godt fra start med et generationsskifte – økonomisk, juridisk og personligt. Mødet finder sted d. 15. maj 2024 kl. 14:25-20:00 på Dalum Landbrugsskole. Alle er velkomne, men arrangementet kræver tilmelding.
Økonomiske, juridiske og personlige aspekter af generationsskiftet
Der er mange forskellige elementer i et generationsskifte, som du bør være opmærksom på. Til dette møde hjælper økonomikonsulent Kasper Skovgaard Hansen og chefjurist Rikke Bjerre Gade dig med at få overblik over, hvordan du kommer bedst fra start i processen.
Dagens program:
Hvad gør de økonomiske topscorere blandt Patriotisk Selskabs medlemmer rigtigt, og hvad er en ”god virksomhed” at overtage?
- Vi præsenterer resultaterne af en undersøgelse foretaget blandt ejerledere i landbrugsvirksomheder, som præsterer på et højt økonomisk niveau: Hvad gør de dygtigste ledere rigtigt? Hvad kan du lære af dem?
- Sådan lægger du en god ejerstrategi
Familie- og arveret og bløde værdier
- Hvilke familie- og arveretlige forhold skal der tages stilling til i forbindelse med et ejerskifte (i såvel som uden for familien)?
- Hvordan sikrer du som virksomhedsejer dig selv, din virksomhed og din familie bedst muligt?
Et generationsskifte kræver mere end økonomiske og juridiske overvejelser
- Vi sætter fokus på, hvilke personlige udfordringer der kan opstå i familien i forbindelse med generationsskifte
Der serveres aftensmad undervejs til dagens program


