Sammen med Dalum Landbrugsskole udbyder vi i 2021 endnu en gang vores kursus Next Generation, som er for dig, der drømmer om en fremtid som virksomhedsejer i landbruget.
Selvom dit ejer- eller generationsskifte ligger mange år ude i fremtiden, kan du sagtens begynde at gøre dig nogle overvejelser, fx:
- Hvordan ønsker du, at din fremtid skal være – privat og arbejdsmæssigt?
- Hvilken type virksomhed passer til dig, og er familievirksomheden det rette valg?
- Hvilke kompetencer skal du ud og tilegne dig for at blive en god ejerleder?
- Hvordan kan dit ejerskifte finansieres, og er det realistisk, at det lykkes for dig?
Til Next Generation hjælper vi dig med at finde svar på disse – og mange andre – spørgsmål, og vi lærer dig om, hvordan ejerskiftet kan tilrettelægges og gennemføres med succes.
Praktisk information
Next Generation består af fire møder. Til hvert møde vil der være rig mulighed for diskussion og for at stille spørgsmål til indlægsholderne.
Kurset er tilrettelagt til et hold af studerende fra Dalum Landbrugsskole, men andre er også velkomne.
Møderne afholdes på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense.
Det er gratis at deltage.
I denne Facebookgruppe vil vi dele powerpoints m.v. fra Next Generation-kurset med deltagerne (ligesom programmet opdateres her på vores hjemmeside, hvis der kommer ændringer).
Tilmeld dig et enkelt møde eller hele kursusrækken. Deltager du i mindst 3 møder, modtager du efterfølgende et kursusbevis.
Tilmelding kan ske på 6315 5400, tilmelding@patriotisk.dk eller på tilmeldingsknappen nederst på siden.
SE PROGRAMMET FOR ALLE 4 MØDER HER.
Program for møde 1
Et godt ejerskifte kræver meget af dig
v. virksomhedsrådgiver Carsten Hansen og chefjurist Rikke Bjerre Gade
Kl. 16.00-18.00
Planlægning af ejerskiftet
- Præsentation af Patriotisk Selskabs ejerskiftemodel – oversigt over alt det, du og den overdragende part skal huske
- Hvornår skal ejerskiftet sættes i gang?
- Hvordan struktureres et ejerskifte?
- Hvem er involveret i ejerskiftet, og hvordan forventningsafstemmer man med hinanden?
- Hvordan forbereder du dig bedst muligt på at blive virksomhedsejer?
Skat
- Bo- og gaveafgiften
- Kan udskudt skat anvendes som finansieringskilde? Hvad er mulighederne? Hvad koster det?
- Er der alternativer til udskudt skat, som kan være billigere end udskudt skat på kort og lang sigt?