Den 8. maj afholder Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen en temadag i Odense om udtagning af landbrugsarealer, hvor alle interesserede er velkomne.
Måske overvejer du eller er allerede part i et udtagningsprojekt? På temadagen kan du høre en række indlæg og samtaler om udtagningsindsatsen i Danmark og deltage i en række valgfrie sessioner efter interesse.
Det er bl.a. muligt at få indsigt i, hvorfor andre har valgt at gå med i et projekt, og hvad kommunens, jordfordelerens og udtagningskonsulentens rolle er. Du vil også få viden fra styrelserne om udtagningsindsatsen og de tilskudsmuligheder, der er.
Du kan læse mere og tilmelde dig her.
Dagens program
- Check-in og morgenmad
- Velkomst og program
- Status på udtagningsindsatsen: Lavbundsjorder og kvælstof-/fosforvådområdeprojekter
- Nyt om styrelsens tilskudsordninger vedr. udtagning af landbrugsarealer
- Sessionsrunde 1 (se de valgfrie sessioner nedenfor)
- Et blik fra praksis: Aggersvoldprojektet med jordfordeling og lodsejerinddragelse
- Frokost
- Sessionsrunde 2 (se de valgfrie sessioner nedenfor)
- Et blik fra praksis: Kommunalt klima-lavbundsprojekt
- Sessionsrunde 3 (se de valgfrie sessioner nedenfor)
- Hvordan kan vi sammen fremme udtagningsindsatsen?
- Opsamling og tak for i dag
Valgfrie sessioner
- Det nye tørvekort: Betydning for lavbundsindsatsen
- Hvordan udregnes projekters miljø- og klimaeffekter?
- Nyt om fosforvådområder og fysiske vandløbsindsatser
- Håndtering af udfordringer og fremtidige perspektiver for udtagningsindsatsen
- Introduktion til ordningerne: For dig, der er ny på feltet
- Hvordan skaber vi symbiose mellem naturen og udtagningsprojekter?
- Hvordan skaber udtagningsprojekter værdi for lodsejere?
- Hvordan indtænker vi multifunktionalitet i udtagningsprojekterne?
- Tænk ud af boksen: Aggersvold Enghave – erfaringer fra pilotprojekt med skovrejsning
Tilmelding
Temadagen afholdes 8. maj kl. 8.30-16.00 i Odeon i Odense.
Du kan læse mere og tilmelde dig her. Tilmeldingsfrist er 24. april.
Spørgsmål
Patriotisk Selskab er ikke med til at arrangere temadagen. Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Miljøstyrelsen på vandprojekter@mst.dk.
Har du spørgsmål vedr. dit eget udtagningsprojekt eller brug for sparring, er du velkommen til at kontakte vores miljø-, oplands- og udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen.


