Syddansk Økologi og Patriotisk Selskab inviterer til vejkantsmøde på to spændende økologiske planteavlsbedrifter på Vestfyn. Ørelykkegaard og Erholm drives som to selvstændige enheder. Ørelykkegaard v. Torben Bang er ansvarlig for den daglige drift af begge ejendomme. Samlet drives der 400 hektar økologisk planteavl.
Arrangementet tager derfor udgangspunkt i den økologiske planteavl på både Ørelykkegaard og Erholm. Torben Bang vil tage os med i marken og fortælle om etableringen af vintersæd, bedriftens dyrkningsstrategi og afgrødevalg.
| Ørelykkegaard og Erholm Estate eco-crop ApS – 400 hektar markbrug – Afgrøderne hvede, rug, raps, vårbyg, lupiner, kløverfrø, græsfrø, kløvergræs til biogas, vinterbyg og havre. |
Den nye kvælstofregulering giver også udfordringer på de økologiske bedrifter. Torben fortæller om, hvilken betydning det har haft for hans bedrift med afvanding til to hårdt regulerede vandoplande.
Mødet vil have et særligt fokus på efterafgrøder, da Ørelykkegaard i efteråret 2026 har etableret flere spændende blandinger.
Målrettet bekæmpelse af rodukrudt særligt tidsler og kvik får også opmærksomhed på markturen. Vi ser blandet andet på effekten af skralpløjning lige efter høst med såning af efterafgrøder som konkurrenceafgrøde.
Kan det betale sig at placere gødning til vintersæd i efteråret? Det tager vi et kig på i vinterbyg, som er sået efter frøgræs.
I efteråret har snegle været en udfordring på de arealer, hvor vintersæden skulle sås. Der er prøvet flere forskellige bekæmpelsesstrategier, som vi følger op på i marken.
Program
- Kl. 09.30-09.45: Velkomst, kaffe og rundstykker v. Patriotisk Selskab
- Kl. 09.45-10.00: Præsentation af Ørelykkegaard og Erholm v. Torben Bang
- Kl. 10.00-12.15: Marktur med stop i relevante afgrøder samt efterafgrøder.
- Kl. 12.15-12.30: Aktuelle emner i økologien særligt ny kvælstofregulering v. Patriotisk Selskabs økologikonsulenter.
- Kl. 12.30-13.00: Sandwich og netværk
| Faglige fokuspunkter på mødet – Strategi mod snegle før såning af vintersæd – Erfaringer med økologisk vinterbyg – Sædskifte og prioritering af de gode forfrugter – Efterafgrøder, etablering og effekt – Gødningsstrategi for vintersæd med fokus på placering af Øgro/Yara Suna i efteråret) – Aktuelle skadedyr – Udbringning af gylle med eget udstyr. – Betydningen af den nye kvælstofregulering på bedrift niveau. |
Bedriftsbesøget er gratis, og alle er velkommen. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Tilmeldingsfristen er den 16. oktober 2026.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Lars Lyholm Johansen eller Anders Holm Rasmussen:
- Økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen: llj@patriotisk.dk eller tlf. 9363 6095
- Økologikonsulent Anders Holm Rasmussen: ahr@patriotisk.dk eller tlf. 9189 2445
Tid og sted
Tid: 20. oktober 2026 kl. 9.30-13.00
Sted: Ørsbjerg Skovvej 4, 5560 Aarup


