Log på 'Mit Patriotisk'

Vil du sætte retningen for vores kommunikation og markedsføring?

Vil du sætte retningen for vores kommunikation og markedsføring?

Nu har du muligheden for at blive kommunikationskonsulent i Patriotisk Selskab, et moderne konsulenthus og landets mest traditionsrige landboforening. Her får du indflydelse, gode udviklingsmuligheder og ansvar for vores kommunikation med omverdenen.

Hos Patriotisk Selskab søger vi en engageret og strategisk stærk kommunikationskonsulent, der kan udvikle og drive vores eksterne kommunikation på tværs af platforme og formater. Du bliver sparringspartner for bestyrelse og ledelse, kommer tæt på nogle af de store dagsordener inden for arealanvendelse og fødevareproduktion og får en central rolle i at styrke vores brand og position i markedet.

Om stillingen

Som kommunikationskonsulent får du ansvar for at planlægge, udvikle og eksekvere vores kommunikations- og markedsføringsindsatser. Du arbejder både strategisk og operationelt og trives med at omsætte idéer til aktiviteter, der skaber værdi.

Du bliver en del af en organisation med stærke faglige kompetencer og højt engagement, og du kommer til at arbejde sammen med kolleger med vidt forskellige fagligheder på tværs af organisationen.

Vi er netop gået ind i en ny strategiperiode med øget fokus på det kommercielle ben i forretningen. Det giver dig gode muligheder for at udvikle både stillingen og kommunikationsstrategien i tæt samarbejde med den kommercielle direktør.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Udvikle og implementere kommunikations- og markedsføringsstrategier
  • Producere og koordinere indhold til hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier
  • Varetage pressekontakten og skrive pressemeddelelser og faglige indlæg
  • Udvikle brandinginitiativer, der styrker Patriotisk Selskabs synlighed og omdømme
  • Rådgive ledelse og kolleger om kommunikation og budskaber

Mange dage foregår på vores kontor i Odense, men du skal også være frisk på at tage med vores konsulenter i marken, interviewe kunder på deres bedrifter og deltage i konferencer og messer.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en videregående uddannelse inden for kommunikation, markedsføring eller lign.
  • Har erfaring med strategisk kommunikation og praktisk eksekvering
  • Er en dygtig formidler med en skarp pen og blik for målgrupper
  • Arbejder selvstændigt og opsøgende og skaber gode samarbejdsrelationer
  • Er initiativrig, struktureret og trives med mange forskelligartede opgaver

Har du erfaring med videoproduktion til sociale medier og grafisk arbejde i fx InDesign, Illustrator eller Canva, er det også en fordel.

Vi tilbyder

Patriotisk Selskab er et moderne konsulenthus og landboforening, der rådgiver professionelle jordbrug med fokus på faglig kvalitet, udvikling og værdiskabelse. Vi bygger på stærke traditioner og arbejder målrettet med innovation og fremtidens løsninger for vores kunder.

Hos os får du:

  • En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed og frihed
  • Mulighed for at præge organisationens kommunikation, brand og markedsføring
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og højt til loftet
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Ansøgning

Har du lyst til at få en central rolle som kommunikationskonsulent i Patriotisk Selskab, ser vi frem til at høre fra dig. Send ansøgning, CV og eksamenspapirer uden CPR-nr. til HR-konsulent Bodil JustHR@patriotisk.dk senest mandag den 31. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel direktør Birger Hartmann på tlf. 2933 9576.

Du finder stillingsopslaget som PDF her. 

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228