29
Apr
Klimadag med SEGES, ConTerra og Nordic Green Solutions

Oplever du forventninger om, at du skal kunne måle og dokumentere, at din produktion er bæredygtig? Måske fra dine kreditorer, kommunen, lokalpolitikere eller dine samarbejdspartnere? Og synes du, det er svært at finde hoved og hale i ESG?

Så har du nu muligheden for at tage et skridt videre mod fremtiden. Den 29. april holder Patriotisk Selskab klimadag i samarbejde med SEGES, ConTerra og Nordic Green Solutions: En spændende dag, hvor du kan blive klogere på de forskellige klimaregnskabsmodeller, der findes på markedet, hvordan du bruger dem – og hvilken model der passer bedst til netop din ejendom.

SEGES holder flere klimadage rundt om i landet, men det er kun til vores klimadag, at ConTerra og Nordic Green Solutions deltager. ConTerras klimaregnskabsmodel er den eneste på markedet, der p.t. kan inkludere skov i klimaberegningen, og Nordic Green Solutions kan bidrage til en ESG-rapport på driftsgrene som udlejning, energikilder m.v.

Hvorfor kan et klimaregnskab være en god idé? Læs mere her.

Program for dagen

09:00 Velkomst v. formand for Patriotisk Selskabs Økonomiudvalg Christina Ahlefeldt-Laurvig og direktør Christian H. Vesterager, Patriotisk Selskab
09:10 Find hoved og hale i ESG: Sådan håndterer du det på din ejendom i praksis v. økonomikonsulent Lone Bendixen, Patriotisk Selskab
09:30 ConTerras klimaregnskabsmodel, der kan håndtere både land- og skovbrug v. adm. direktør Holger Nehmdahl, ConTerra
10:10 Sådan kan Nordic Green Solutions bidrage til ESG-rapporten på andre driftsgrene (udlejningsboliger, energikilder m.v.) v. Ib Dahl Jensen, Nordic Green Solutions
10:40 Spørgsmål og debat
11:00 Om SEGES’ ESGreenTool – introduktion v. Anders Søgaard, SEGES Innovation
11:30 Fokus på klima og bæredygtighed i den finansielle sektor v. landbrugsdirektør Lars Holm, Nykredit
11:45 Hvad kan vi bidrage med til ESG-dagsordenen, og hvad kan vi få ud af det? v. godsejer Nicolai Oxholm Tillisch, Rosenfeldt Gods
12.05 Debat ved bordene og mulighed for at stille spørgsmål til panelet bestående af direktør Christian H. Vesterager, Patriotisk Selskab, landbrugsdirektør Lars Holm, Nykredit, og Hans Roust Thysen, SEGES Innovation
12:35 Frokost
13:20 Klimatiltag i landbruget: Hvad, hvorfor og hvordan? v. Hans Roust Thysen, SEGES Innovation
14:15 Beregning af klimaaftryk med ESGreenTool og de vigtigste virkemidler inden for de forskellige produktionsgrene
15:30 Afrunding, opsamling og tak for i dag

Praktisk info
Arrangementet finder sted fredag den 29. april kl. 9-16 på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Det er gratis at deltage for alle. Der vil være pauser og fuld forplejning undervejs.

Tilmelding skal ske senest den 28. april kl. 12 på 6315 5400, tilmelding@patriotisk.dk, i vores app eller på tilmeldingsknappen herunder.