09
Mar
Next Generation: Planlægning af det gode ejerskifte

Next Generation, første møde

Hen over året holder vi en møderække med fokus på det gode generationsskifte. Du vil få indblik i de forskellige faser i ejerskifteprocessen, og vi vil komme omkring de økonomiske og juridiske såvel som de personlige aspekter, der er centrale at forholde sig til.

Det første møde i rækken handler om planlægningen af ejerskiftet og har fokus på, hvad skiftet kræver af dig. Mødet foregår torsdag den 9. marts 2023 kl. 14.30-16.30 på Dalum Landbrugsskole. Alle er velkomne, men arrangementer kræver tilmelding.

Et godt ejerskifte kræver meget af dig
Det gode ejerskifte kræver bl.a. god planlægning og afstemning mellem køber og sælger. Det vil virksomhedsrådgiver Carsten Hansen og chefjurist Rikke Bjerre Gade give jer en introduktion til på dette første møde, hvor I også får et indblik i, hvilke faser der er i ejerskifteprocessen.

Dagens program:

  • Patriotisk Selskabs ejerskiftemodel, som er en oversigt over alt det, du og den overdragende part skal huske
  • Hvornår skal ejerskiftet sættes i gang?
  • Hvilke ejerformer kan overvejes?
  • Hvordan struktureres et ejerskifte?
  • Hvem er involveret i ejerskiftet, og hvordan forventningsafstemmer man med hinanden?
  • Hvordan forbereder du dig bedst muligt på at blive virksomhedsejer?

 

Tid og sted
Første møde finder sted torsdag den 9. marts 2023 kl. 14.30-16.30 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense.

Tilmelding
Tilmeld dig senest den 8. marts på tilmelding@patriotisk.dk eller tlf. 6315 5400.

Årets møderække for Next Generation
9. marts 2023 | Møde 1: Planlægning af det gode ejerskifte – alle er velkomne, men mødet henvender sig til primært til kommende købere

29. marts 2023 | Møde 2: Bæredygtig virksomhedsledelse og rollen som arbejdsgiver – alle er velkomne, men mødet henvender sig til primært til kommende købere

10. maj 2023 | Møde 3: Kom godt fra start – økonomisk, juridisk og personligt – mødet henvender sig til både købere og sælgere!

12. september 2023 | Møde 4: Få råd til ejerskiftet – alle er velkomne, men mødet henvender sig til primært til kommende købere

10. oktober 2023 | Møde 5: Jura og fast ejendom – alle er velkomne, men mødet henvender sig til primært til kommende købere