Nyheder

10. april 2024

Aftaler om jordbytning – en ny trend

Vi støder i stigende omfang på medlemmer, der har indgået mundtlige aftaler om at bytte jordlodder med en anden planteavler. Oftest med naboen eller i hvert fald med en planteavler, der ligger relativt tæt på ens egen ejendom. Formålet er som regel at optimere mulighederne for sædskifte.

Så længe at det går godt, kan det være fint med en uformel, mundtlig aftale, men der skal ikke meget til, før en skriftlig aftale vil være rar at have.

I realiteten er en skriftlig aftale om at bytte jord det samme som to forpagtningsaftaler, hvor begge både er ejer og forpagter i forhold til hinanden. Den eneste forskel er, at der som regel ikke er penge imellem parterne, idet jorden byttes i lige forhold, én til én.

Grundet formålet om optimalt sædskifte er det sjældent, at det er de samme jordlodder, der byttes år efter år. Dette kan give udfordringer i forbindelse med udarbejdelse af en skriftlig aftale. Uanset er det anbefalelsesværdigt med en skriftlig aftale, hvor de følgende forhold bør reguleres i sådan en aftale:

  • Betalingsomfang: I hvilket omfang skal der ske betaling, hvis bytteforholdet bliver skævt?
  • Jordbytteaftaler: Hvad skal gælde for bytteaftalen? Almindelige forpagtningsaftaler er normalt tidsbegrænsede, uden mulighed for opsigelse. Hvis aftalen dækker mere end et år, bør der indgås aftale om en opsigelsesmulighed, enten for hele den gensidige bytteaftale eller måske kun ensidigt, altså for det ene af de to brugsforhold. Hvis opsigelsesmuligheden bliver ensidigt, er det relevant at aftale betalingsbeløbet for den part, der fortsætter med sit brug.
  • Afleveringsstand: Den stand, hvori jorden skal afleveres, både hvad angår jordbehandling og gødnings- og reaktionstal.
  • Diverse:
    • Pligt til at respektere brugers efterafgrøder.
    • Hvem har jagtretten?
    • Hvad må bruger udbringe?

I det omfang, at bruger søger EU-støtte på arealet, vil en aftale også være god at have. Således kan bruger dokumentere sin råderet over for Landbrugsstyrelsen.

Hvis der er behov for udarbejdelse af en skriftlig bytteaftale, kan juridisk seniorkonsulent Claus Munk være behjælpelig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228