Der er blevet indført omfattende regler for at bekæmpe hvidvask. Desværre oplever flere af vores medlemmer, at kontrollen og dokumentationskravene rammer de mindre foreninger uforholdsmæssigt hårdt og gør det vanskeligt at rekruttere frivillige bestyrelsesmedlemmer.
På opfordring fra et medlem deler vi derfor et borgerforslag med denne ordlyd:
”Foreninger med en årlig omsætning under 150.000 kr., og som ikke har udenlandske overførsler, friholdes helt, for at bestyrelsesmedlemmerne skal registreres for at have en foreningskonto i et pengeinstitut. Disse foreninger skal kun aflevere vedtægter, og oplyse hvordan bestyrelsen har konstitueret sig, og hvem i bestyrelsen der er tegningsberettiget.”
Er du interesseret i at læse mere eller støtte forslaget, kan det gøres her.
Sidste frist for at støtte borgerforslaget er 12. maj 2024.