Nyheder

4. marts 2024

Forbered et godt såbed

Mange tripper for at komme i marken og forberede såbed til årets vårafgrøder. Her får du en række tips til, hvordan du sikrer den bedste etablering.

Af økologikonsulent Anders Holm Rasmussen

Såbedets beskaffenhed og etableringen er afgørende for udbyttet – især ved vårsæd, da afgrøderne har en kort vækstsæson. Derfor er det et oplagt sted at sætte ind og lægge lidt ekstra energi.

Der findes mange hjælpemidler til at etablere vårsæd, men det gode såbed er stadigvæk betinget af godt håndværk.

Jordbearbejdning efter megen nedbør og frost

Den rigtige jordbearbejdningsstrategi afhænger af jordtypen og kan derfor med fordel tilpasses forholdende i den enkelte mark.  

På lerjorde laver du nemmest et godt såbed med en vinterpløjning som udgangspunkt. Dette har dog grundet de store nedbørsmængder og den hårde frost været ganske vanskeligt at gennemføre denne vinter. Mange står derfor i den situation, at en forårspløjning er nødvendig. Her er det vigtigt at vente, til jorden er tjenlig og skiller ad, når den pløjes rundt. Hvis jorden er våd, vil det hurtigt afsløre sig i blankefurer, når jorden vendes.  

Våd jord er svær at bearbejde med et godt resultat og bliver ofte meget knoldet. Knoldet jord mister nemt fugten og giver dårlig fremspiring, fordi frøet får dårlig jordkontakt og kommer til at mangle fugt.   

Gode råd til forårspløjning

  • Vent, til jorden er tjenlig og skiller ad efter pløjning.
  • Hold på fugten ved at harve eller pakke jorden, inden den tørrer helt ud.
  • Vær påpasselig med at lave falsk såbed i forårspløjet jord, da der ved hver harvning tabes fugt.  
  • Falsk såbed er nemmere at lave i vinterpløjet jord, som ofte smuldrer bedre end forårspløjet jord.  

Ensartet såbed

Vi ved fra utallige forsøg, at vårbyg, der er sået enten for dybt eller for øverligt, har skuffet udbyttemæssigt. Det er derfor vigtigt, at såbedet er ensartet og tilpas fast over hele marken.   

Derfor er det min klare anbefaling, at du kræser lidt ekstra for de ubekvemme bakketoppe og ujævne foragre i marken for at sikre en god fremspiring og et højt udbytte.  

Godt forår til alle. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228