Har det interessentskab, som du deltager i, en kontrakt?

Det ser vi ofte, at I/S’er ikke har, særligt i de situationer hvor fællesskabet udelukkende drives af familiemedlemmer – måske fordi man som følge af relationen ikke finder en kontrakt nødvendig? Men en kontrakt er nødvendig!

Faktisk kan dét, at I/S’et er familieejet, netop være et argument for, at man skal have en kontrakt – for opstår der først uenigheder, kan de være ekstra svære at løse, fordi der er flere følelser og andre interesser med i spillet end i en mere professionel relation.

Når flere driver virksomhed sammen, kan der nemt opstå konflikter om selv – eller måske netop – de mest basale ting, og det kan en I/S-kontrakt afbøde.

Derfor bør der altid være en I/S-kontrakt, uanset om deltagerne er i familie med hinanden eller ej.

Afgørelser i Landsskatteretten understreger vigtigheden af en kontrakt
De seneste kendelser viser, at en kontrakt også kan være god at have i situationer, hvor der opstår uenigheder med Skattestyrelsen.

• Første afgørelse omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en udtrædende deltagers tilgodehavende fra et I/S skulle anses for erhvervsmæssigt eller som et udlån motiveret af private interesser.

På baggrund af I/S’ets kontrakt endte Landsskatteretten med at konkludere, at tilgodehavendet var erhvervsmæssigt.

Hvis kontrakten ikke havde haft et punkt vedr. udbetaling af tilgodehavende ved udtræden – eller endnu værre: Hvis der ikke havde været en kontrakt – er det tvivlsomt, om sagen havde fået samme udfald, og den udtrædende deltager skulle sandsynligvis have hævet tilgodehavendet ud af virksomhedsordningen.

Kontrakten specificerede, at deltageren var berettiget til at få udbetalt sit tilgodehavende, og ikke mindst at I/S’et skulle have en passende frist til at foretage udbetalingen – og det var netop tiden, der gik mellem deltagerens udtræden og selve udbetalingen, der fik Skattestyrelsen til at overveje, om tilgodehavendet herved skiftede karakter til et privat udlån (som ikke kan indgå som et aktiv i virksomhedsordningen)

• I den anden sag var stridspunktet en mellemregning mellem far og søn, hvor faren – som ejede 25 % af I/S’et – løbende havde dækket underskuddet i fællesskabet med egne midler.

Landsskatteretten afgjorde, at 75 % af det beløb, som faren havde udlånt til I/S’et, ikke kunne anses som et erhvervsmæssigt aktiv i virksomhedsordningen, og at der var tale om et udlån motiveret af private interesser.

I vurderingen lagde Landsskatteretten vægt på, at vilkårene for mellemregningen – herunder afviklingen heraf – ikke var reguleret i interessentskabskontrakten.

Havde dette forhold været indarbejdet i kontrakten, havde faren og sønnen sandsynligvis stået bedre. I/S-kontrakten kan ikke omkvalificere et privat udlån til at kunne ligge i virksomhedsordningen – men de seneste afgørelser på området viser, at en fyldestgørende I/S-kontrakt kan være tungen på vægtskålen, som får sagen til at tippe til skatteyders favør.

Stigende efterspørgsel på I/S-kontrakt fra pengeinstitutter: Det bør kontrakten indeholde
Ud over at en kontrakt kan være en hjælp, når der opstår uenigheder – internt i I/S’et og med Skattestyrelsen – begynder vi ligeledes hos Patriotisk Selskab at se eksempler på, at pengeinstitutterne sætter krav om, at der foreligger en I/S-kontrakt, hvis de skal låne penge ud til fællesskabet. Men hvad skal der stå i en kontrakt?

En I/S-kontrakt kan indeholde bestemmelser om nærmest hvad som helst og er ikke reguleret eller begrænset af nogen lovgivning. Det kan bl.a. være godt at lave aftaler om følgende punkter – som i øvrigt også er relevante at få med i en såkaldt ejeraftale, hvis man driver virksomhed i et A/S eller ApS:

• Ledelsesforhold
• Indskud af aktiver og kapital
• Tegningsregel og hvem der forestår den daglige drift
• Hvad daglig drift omfatter, og hvad der kun kan besluttes af alle interessenter
• Arbejdstid, fordeling af arbejdsopgaverne og retten til at varetage andre opgaver, fx tillidshverv
• Aflønning, fordeling af overskud og ”frynsegoder”
• Feriepolitik
• Værdifastsættelse af aktiver
• Beskyttelse af minoritetsejere
• Hvad skal der ske ved alvorlig sygdom og død?
• Hvordan man træder ud af I/S’et
• Regler for overdragelse af andele
• Regler for optagelse af nye interessenter
• Langsigtet strategi hvad angår konsolidering, generationsskifte, udvidelse af aktiviteter og nye deltagere
• Konsekvenserne af at bryde interessentskabskontrakten
• Konfliktløsning

Spørgsmål eller brug for hjælp?
Alt i alt kan det altså virkelig være dét værd at få lavet en I/S-kontrakt. Skal vi lave kontrakten for dig? Vi har masser af erfaring på området og kan hjælpe dig langt på relativt kort tid.

Kontakt juridisk seniorkonsulent Claus Munk.