Nyheder

26. februar 2024

Maskinitis eller rettidig omhu?

Vi ser en klar tendens til, at der investeres mere i maskiner efter gode år med høj indtjening. Og mens psykologien formentlig kan give gode forklaringer på den tilbøjelighed, er det noget, der kan give grå hår på økonomikontoret, hvor vi er mere optagede af, hvordan investeringen påvirker omkostningsniveauet de efterfølgende år.

Af økonomimedarbejder Jerik Kryhlmand Iversen og chefkonsulent Thomas Skøtt

Efter nogle gode år med høje indtjeninger har vi oplevet en stor investeringslyst. Her er det dog væsentligt at holde sig for øje, at omkostningerne ved investeringen rammer over de efterfølgende år i form af afskrivninger.

I grafen nedenfor kan du se, hvordan afskrivningerne typisk begynder at stige, efter vi har haft år med høje afregningspriser, fordi der er blevet investeret. Men hvor afregningsprisen pludselig kan dale igen, vil afskrivningerne holde niveau. Det er altså risikabelt at investere på baggrund af enkeltstående gode år. I stedet bør du fastlægge din investeringsstrategi på baggrund af et mere gennemsnitligt indtjeningsniveau.

Grafen viser på den primære akse afskrivninger pr. ha for det dyrkede areal og for den sekundære akse prisen pr. hkg vinterhvede. Tallene for 2010-2022 stammer fra Patriotisk Selskabs Driftsanalyser 2022/2023, mens tallet for 2023 og 2024 er prognoser.

Overvej dit reelle behov

Det er kedeligt at være dem, der maner til besindighed – for det er jo spændende med nye maskiner og teknologi! Men det er vigtigt at overveje, hvad dit reelle behov er, inden du investerer. Måske kan din nuværende maskine sagtens køre et par år endnu?

Vi anbefaler, at du lægger en langsigtet strategi for dine maskininvesteringer. Overvejer du at investere for at øge kapaciteten, er det fx værd at regne på, om det kan betale sig at leje kapaciteten. Især i et usikkert marked.

Hvis du er på jagt efter nyere teknologi, er det vigtigt, at du forholder dig til, hvordan denne opgradering vil påvirke dit dækningsbidrag. I sidste ende er det her, pengene, som skal finansiere maskinkøbet, skal findes.

Samtidig skal det siges, at investering i maskiner – og dermed afskrivningsperioder – naturligvis kan være et udtryk for rettidig omhu, hvis investeringen er velovervejet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs privatlivspolitikken her.
Accept af privatlivspolitikken*

Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228

Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.

Accept af privatlivspolitikken*

© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.

PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ

Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk

Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30

CVR: 61676228