På Skattebøllegård på Langeland har Anders Pontoppidan Møller fået sat tal og ord på de bæredygtige tiltag, han har sat i værk på sin bedrift, og fået afdækket, hvor der er forbedringspotentiale. Med en ESG-rapport har han fået indblik og overblik – og mulighed for at følge effekten af sine indsatsområder år for år.
For Anders Pontoppidan Møller er det helt naturligt at være helhedsorienteret og fremsynet, når han driver sin bedrift, Skattebøllegård, i Tranekær på det nordlige Langeland.
Anders er optaget af løbende at optimere sit landbrug, så han kan give en solid virksomhed med sund jord videre til næste generation. Derfor er det heller ikke nyt for ham at tænke i bæredygtighed. Da han til Patriotisk Selskabs Planteavlskonference i januar hørte et indlæg om ESG-rapportering, blev det katalysatoren for, at han selv fik taget initiativ til at få sat tal og ord på, hvordan det står til på hans bedrift.
”Vi havde allerede gjort meget for naturen og biodiversiteten, men jeg ville gerne have det ned på papir,” fortæller Anders.
Ikke kun fokus på miljømæssig bæredygtighed.
I ESG-rapporten er Anders’ lokale engagement en af de ting, som er blevet fremhævet positivt: Han bakker f.eks. op om arbejdet med at give de lokale landmænd mulighed for at levere til et biogasanlæg og støtter Langelands Hjertestarterforening. Og så hjælper han til i lokalsamfundet ved bl.a. snerydning, fejning af veje og plantning af blomster i vejrabatter.
I en ESG-rapport er der ikke kun fokus på den miljømæssige del af bæredygtighedsarbejdet, men også på de sociale og samfundsmæssige samt de ledelsesmæssige aspekter. Anders har kun smil tilovers for, at den slags giver point i ESG-regnskabet.
”Det er jo ikke noget, jeg har tænkt så meget over – sådan er vi bare her. Vi hjælper hinanden. Hvis naboen har brug for hjælp til at fælde nogle træer, så finder vi ud af det. Men nu har jeg simpelthen fået papir på det,” siger Anders med et grin.
Et ledelsesmæssigt aspekt, som fremhæves, er f.eks. Anders’ fokus på at indveje alle udbytter i maskinerne, så han har en præcis registrering af udbyttet på markniveau.
Nemt at gå til
ESG-arbejdet kan måske lyde lidt langhåret, men Anders har oplevet processen som ganske enkel at gå til.
”Jeg fik besøg af to miljøkonsulenter, som på forhånd havde klaret alt dataarbejdet, og så interviewede de mig i et par timer,” mindes han og tilføjer: ”Vi kom omkring rigtig mange ting. De stillede nogle gode spørgsmål og fik sat nogle tanker i gang.”
På baggrund af interviewet og data om bl.a. sygefravær, emissioner af klimagas fra de forskellige driftsgrene og dødeligheden og antibiotikaforbruget i grisebesætningen har miljøkonsulenterne udarbejdet en ESG-rapport. Foruden at give et overblik over tingenes tilstand på Skattebøllegård giver rapporten også forslag til tiltag, som vil kunne udvikle bedriften yderligere i en bæredygtig retning.
Miljøkonsulenterne har bl.a. foreslået Anders at indføre hyppige gylleudslusninger, da det uden de store økonomiske omkostninger vil kunne spare en betragtelig mængde CO2.
”Ja, det er jo en lavthængende frugt. Det skal jeg helt sikkert i gang med,” siger Anders. Andre forslag fra miljøkonsulenterne er at sænke foderforbruget og indarbejde hestebønner i foderplanen til grisene. Det vil spare både CO2 og penge.
”Det er jo meget fornuftigt at spare lidt på foderet, når grisene vokser godt. Det kan jeg kun være enig i,” siger Anders.
Han er allerede ved at udfase brugen af soja til fordel for hestebønner i foderet: ”Vi er oppe på 17 procent egenproducerede hestebønner og nede på 5 procent soja i foderet nu. Det vil jeg arbejde videre med, så vi kan slippe helt for det importerede,” forklarer han.
Sund jord og høj biodiversitet
Hestebønner i sædskiftet vil samtidig reducere behovet for importeret gødning og er desuden en god vekselafgrøde til korn. Det ligger helt i tråd med Anders’ store fokus på at sikre en sund jord i sine marker. Han interesserer sig for, hvordan naturen fungerede, inden mennesket begyndte at bearbejde jorden, og han har kørt uden plov siden 2007. Det sparer ham bl.a. en del brændstof.
”Det giver mening, både når vi taler om bæredygtighed og økonomi – de to ting hænger jo ofte sammen,” siger Anders. Samtidig er han optaget af at skabe gode betingelser for naturen og biodiversiteten, og i markplanen for 2023 har han udtaget mere end de obligatoriske 4 procent af sin jord til ikke-produktivt areal.
”Det er vigtigt for mig at passe på naturen. Her skal være noget smukt at kigge på og plads til dyrene,” mener han.
Det går også godt i spænd med hans store interesse for jagt og de salgsjagter, han udbyder på sin bedrift.
”Der kommer mennesker hertil fra hele Europa. Det giver en stor berøringsflade – og mange bekendtskaber, for de fleste vender tilbage år efter år. Så på den måde er der også en social dimension i det, jeg synes er sjov,” tilføjer Anders.
ESG
ESG står for environmental, social og governance og rummer altså de miljømæssige (E), sociale og samfundsmæssige (S) samt ledelsesmæssige (G) aspekter af bæredygtig virksomhedsdrift
Patriotisk Selskab tilbyder beregning af klimaaftryk med forskellige beregningsværktøjer såsom ESGreen Tool, ConTerras klimaregnskabsmodel og Nordic Green Solutions, som hver især har deres fordele
Skattebøllegård
Skattebøllegård ejes af Anders Pontoppidan Møller
Her drives 432 ha planteavl, og dertil er der 9,5 ha ikke-produktive arealer og 5 ha græs/kløvergræs uden kvote
Der produceres ca. 6.770 slagtegrise årligt
Spændt på udviklingen
Klimaberegningerne til Anders’ ESG-rapport er blevet udarbejdet med det digitale klimaværktøj ESGreen Tool. Programmets datagrundlag bliver løbende udbygget.
”Jeg er spændt på udviklingen inden for det her,” siger Anders. ”Lige nu er der stadig en del standardtal i regnestykkerne, så jeg glæder mig til at få endnu flere nuancer med i fremtiden.”
F.eks. har Anders teltoverdækning af sin gyllebeholder – et CO2-reducerende tiltag, som ESGreen Tool endnu ikke kan medregne, men som miljøkonsulenterne sikrer en beskrivelse af i rapporten.
Hvad koster det at producere en gris? Og hvornår er en mark ikke længere rentabel? På Hudevad Vestergård bruges data aktivt – både når der træffes langsigtede beslutninger om driften og til at motivere medarbejderne i det daglige.
På Vestfyn spirer nye skovområder frem. Daniel og Christina Johannsen opkøber og bytter sig til landbrugsjord for at plante træer. De søger de bedste løsninger, så landmændene fortsat kan dyrke den gode agerjord, mens de rejser skov på de våde eller næringsfattige jorder.
I 2024 kunne forsøgsarealerne ved Egeskov vises frem for første gang til Åben Innovationsmark. Det nye samarbejde om planteavlsforsøg har vist sig at rumme gode synergieffekter mellem forsøgsarbejdet og produktionslandbruget.
Da der skulle findes en godsinspektør til Egebjerggaard Gods, assisterede Patriotisk Selskab i rekrutteringsforløbet. For både ejer og den nye inspektør har det været afgørende, at de gennem deres første møder fik afstemt forventningerne og etableret et godt samarbejde.
Patriotisk Selskab f.m.b.a
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf. +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
Bliv medlem af Patriotisk Selskab, og få kvalificeret og fagligt skarp rådgivning, der kan rykke din forretning og bundlinje.
© 2023 Patriotisk Selskab f. m. b. a.
PATRIOTISK SELSKAB F.M.B.A
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
Tlf.: +45 6315 5400
E-mail: patriotisk@patriotisk.dk
Kontoret er åbent:
Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-15.30
CVR: 61676228
