STALDSIKKERHED OG SORT HUMOR SKABER GODT ARBEJDSMILJØ
Hos Stiftelsen Hofmansgave arbejder de kontinuerligt med sikkerheden og trivslen for de ansatte. Med hjælp fra to af Patriotisk Selskabs konsulenter har de under arbejdet med deres seneste APV fået sat fokus på bl.a. måling af svovlbrinte i stalden og omgangstonen medarbejderne imellem.
På Nordfyn ligger godset Hofmansgave i idylliske omgivelser lige ned til Odense Fjord. Her drives bl.a. mark- og kvægbrug.
Godsinspektør Dennis Stentebjerg Hansen fortæller, at de tager arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø for stedets 12-13 ansatte meget seriøst.
”Vi vil gerne derhen, hvor selv en førsteårselev tør sige sin ærlige mening om arbejdsforholdene, fordi de ved, at selv kritik bliver godt modtaget, og at vi gerne vil handle på det,” forklarer han.
Hos Stiftelsen Hofmansgave arbejder de kontinuerligt med arbejdsmiljøet, og i år har de fået hjælp til at gennemføre deres APV af to juridiske konsulenter fra Patriotisk Selskab.
”Vi havde brug for lige at få friske øjne på – det giver altid et boost,” siger Dennis.
”Det har også været godt af få nogle udefra til at facilitere det – det gør, at der kommer nogle andre ting frem på møderne, end det vi ellers får talt om,” supplerer Helle Brixen, der er controller på Hofmansgave og et af medlemmerne i en nyoprettet arbejdsmiljøgruppe.
“Det er vigtigt, vi har styr på de her ting.
Det handler om medarbejdernes sikkerhed.”
AP-hVa’ for noget?
Landbruget er desværre en af de brancher, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynet fører ulykkerne typisk til brækkede arme og ben, hjernerystelser og knuste hænder.
Her kan en såkaldt APV – en arbejdspladsvurdering – være et godt redskab til systematisk at holde fokus på sikkerheden og det gode arbejdsmiljø.
”Vi fortæller altid vores medarbejdere, at de skal sige til, hvis de mangler noget, som kan forbedre sikkerheden eller deres arbejdsmiljø på anden vis – der skal ikke mangle noget i den henseende. Men i praksis får vi ikke altid talt om de her ting i en travl hverdag, og så er det altså godt at få sat særskilt fokus på det,” mener Dennis.
En APV er en systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet og bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne. Den er – ligesom den kemiske APV – lovpligtig.
Patriotisk Selskabs konsulenter har opsat et APV-spørgeskema tilpasset arbejdsforholdene på Hofmansgave og holdt et opsamlende møde om resultaterne med alle medarbejderne. Her blev konsulenternes anbefalinger og medarbejdernes forslag omsat til en handleplan med konkrete indsatsområder.
”Her fik vi sat navn på, hvem der er ansvarlig for hvad. Og så bliver det et fast punkt på dagsordenen til vores fællesmøder fremover at få fulgt op på, om vi så kommer i mål med det, vi har sat os for,” fortæller Helle.
Konsulenterne fra Patriotisk Selskab har sikret, at Hofmansgave har en APV-mappe, som lever op til de gældende lovkrav. Den indeholder bl.a. en rygepolitik, APV-spørgeskemaet og handleplanen. Iflg. loven skal APV-mappen gennemgås hvert år og opdateres hvert tredje, eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene.
Svovlbrintemålere, hyppigere gulvvask og værnemiddelkasser
Et af de nye tiltag, som APV-arbejdet på Hofmansgave har foranlediget, er indkøb af svovlbrintemålere, som advarer medarbejderne ved for høj koncentration af den farlige gyllegas i stalden. Det er blevet ny praksis, at medarbejderne altid har en af disse alarmer på sig ved gylleomrøring, hvor den utilregnelige og i værste fald dødbringende gas kan forekomme.
”Vi har jo hørt eksempler på, at en medarbejder er løbet ind for at hjælpe en bevidstløs kollega i en stald og så selv er blevet bevidstløs af de her dampe. Det er ikke en gas, vi kan lugte, så det kan være meget farligt. Her er alarmerne en god sikkerhed,” forklarer Dennis.
Et andet tiltag er en ekstra gulvvask omkring de fem malkerobotter.
”Vi blev opmærksomme på, at gulvene kan blive meget glatte omkring malkerobotterne. Så for at forebygge, at en medarbejder falder og kommer til skade, har vi indført ekstra rengøring ved malkerobotterne i ugeplanen,” fortæller Helle.
Et tredje tiltag er værnemiddelkasser. Hver medarbejder har fået sin egen kasse med bl.a. sikkerhedsbriller, ørepropper og støvmasker.
”På den måde har den enkelte ansvar for sin egen kasse og for altid at have de nødvendige værnemidler til rådighed,” siger Dennis og tilføjer:
”Det er vigtigt, at vi har styr på de her ting – værnemidlerne skal være lettilgængelige, så der ikke en nogen undskyldning for ikke at få dem brugt. Det handler om medarbejdernes sikkerhed.”
Hård tone eller sort humor
Mens de på Hofmansgave hurtigt har kunnet sætte flueben ud for ovenstående indsatsområder i handleplanen, er der andre punkter, som kræver vedvarende opmærksomhed. Det drejer sig f.eks. om omgangstonen, hvor de er stødt på lidt af et paradoks:
”For nogle kan tonen her på stedet opfattes som lidt hård. Men de fleste af vores medarbejdere kan godt lide den direkte facon og sorte humor, som jargonen er præget af,” siger Dennis.
Hvad der for nogle er udtryk for godt kollegaskab og en munter tone – og dermed godt arbejdsmiljø – kan altså opfattes helt anderledes af andre.
”Det er noget, vi er meget opmærksomme på, for alle skal selvfølgelig synes, det er rart at være her. Det er vigtigt, vi ikke misforstår hinanden, men lærer hinanden at kende, så vi forstår hinandens intentioner og grænser,” mener Dennis.
Arbejdet med arbejdsmiljø er altså en vedvarende proces, man aldrig bliver helt færdig med.
Stiftelsen Hofmansgave
Hofmansgave er en moderne jordbrugsvirksomhed, som bl.a. beskæftiger sig med markbrug, skovbrug, kvægbrug, jagt og udlejning af sommerhusgrunde.
Hofmansgave råder over godt 1300 ha, hvoraf ca. 850 ha drives som markbrug og ca. 250 ha som skovbrug. Dertil kommer bl.a. sommerhusgrunde, strandenge og moser.
I staldene er der plads til ca. 340 malkekvæg og 300 ungdyr.
Fællesskab i ny frokoststue
Det med at lære sine kolleger godt at kende har også vist sig vigtigt i en anden sammenhæng.
”På det opsamlende APV-møde kunne vi høre, at der var nogle frustrationer knyttet til noget delt værktøj mellem vores to medarbejdergrupper – dem, der primært arbejder i marken, og dem, som arbejder i stalden,” forklarer Dennis.
”Hvem havde ansvaret for, at værktøjet blev lagt på plads og repareret, hvis det gik i stykker?” spørger Helle retorisk og fortsætter:
”Bare det, at vi har haft et forum, hvor vi fik det vendt, har gjort en forskel. Vi har nogle medarbejdere, som ellers ikke ser hinanden ret meget, så det har været en øjenåbner, at det faktisk ikke er så oplagt for dem lige at få talt om den slags.”
Den indsigt har været med til at skubbe til planerne om at få etableret én fælles frokoststue i stedet for de mange små, de i dag har forskellige steder på arbejdspladsen.
”Vi har talt om det længe, men nu gør vi noget ved det. Til vinter får vi opført en fælles frokoststue, hvor alle medarbejdere kan spise frokost sammen de dage, hvor det giver mening i forhold til deres arbejdsopgaver,” siger Dennis.
Forhåbningen er at skabe et rum for medarbejderne, hvor de kan mødes på tværs af arbejdsopgaver og -steder.
”Vi skal have gjort det til et hyggeligt sted, hvor man har lyst til at tilbringe sin pause, hvis man er i nærheden, når det bliver frokosttid. Det tror jeg virkelig på, kan give noget godt til den enkelte og til fællesskabet,” siger Helle.